Citroën C-Zero: Elbilerne kommer - 100% elbil nu klar
FacebookYoutubeXInstagram Threads
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Elbilerne kommer

De første eksemplarer af C-Zero ankommet
Citroën
20/02-2011 kl. 21:30

De første eksemplarer af elbilen C-Zero er netop kommet til landet. C-Zero er en 100 % elbil, som udmærker sig ved

. Nul brændstof, nul CO2 i nærmiljøet under kørsel, nul motorstøj
. rigtig bil til kørsel i by og byens omegn, med 4 pladser og veludstyret
. blandt de første af den nye generation elbiler fra en stor europæisk bilproducent
. standard med Bluetooth™

Forhåndsinteressen for bilen har været stor, og de første 100 C-Zero er kundesolgt. De begynder nu at ankomme, og de allerførste kommer til at indgå i det stort anlagte forsøg ”Test en elbil”, som bl.a. ChoosEV står bag.

Standard i det danske modelprogram er bl.a. ESP, 6 airbags, eldrevne ruder for og bag, aircondition og radio/CD med Bluetooth, USB-stik, navigation og 4 højttalere.

Bilen leveres med 3 års garanti på bilen og 5 år/50.000 km på batterierne. Prisen ekskl. levering er 220.490 kr. ekskl. moms og kr. 275.615 inkl. moms.

TIL BYEN OG OMEGNEN
Citroën C-Zero er et vigtigt supplement til klassen af små kompakte biler og er udviklet til at gøre transport i by og omegnen lettere. Den fylder ikke meget, den er overraskende kvik, og rækkevidden kan dække manges transportbehov i hverdagen. Hertil kommer, at den er så støjsvag, at man næsten glemmer byens larm omkring sig.

Fuldt elektriske biler er en del af Citroëns strategi for at reducere brændstofforbrug og udledninger i atmosfæren. C-Zero er udviklet i samarbejde med Mitsubishi Motors Corporation (MMC) og udviklet til eldrift helt fra starten. Det betyder, at den er lige så sikker, komfortabel og rummelig som andre småbiler, ja faktisk som de bedste blandt dem, for den er bl.a. udstyret med ESP og 6 airbags, og bagagerummet har en volumen på 166 liter (under hattehylde).

Den er et bud på en ny mere afslappet kørestil. Enkel at køre, støjsvag og nem at komme rundt med. Desuden er den rummelig i forhold til sine ydre mål. C-Zero kan dermed dække mange transport-behov i det offentlige, hos flådekunder og firmaer samt hos mange privatkunder. Teknologien med bl.a. lithium-ion batterier er af nyeste generation, og derudover kan Citroën trække på sin store erfaring med elbiler, som der er solgt over 5.500 af.

Med en længde på 3,48 meter og en vendediameter på 9,5 meter bevæger C-Zero sig behændigt i byens tætte trafik. Dens præstationer gør, at den også kan færdes uden for byen. Tophastigheden er 130 km/t, og den accelererer fra 0-100 km/t på 15,9 sekunder og på 3,9 sekunder fra 60 – 80 km/t. Rækkevidden er på op til 150 km (ifølge norm-cyklus), så den kan også anvendes uden for byen. I Europa er 70 % af de daglige køreture i hverdagene på under 30 km, og 95 % af dem er på under 80 km.

NEM AT KØRE
Bilen er meget nem at køre. Når man har drejet nøglen, fortæller en biplyd, at motoren er i gang, og samtidig tænder en grøn kontrollampe med teksten ”Ready” i instrumentbordet. Gearstangen sættes i den eneste position for fremadkørsel (ligesom i en traditionel bil med automatgearkasse).

C-Zero har de sædvanlige kontrollamper, og desuden et særligt instrument med en viser og tre felter i forskellig farve, som fortæller hvordan batterierne bruges med et

. mørkeblåt felt for genopladning
. lysegrønt felt for økonomisk kørsel
. hvidt felt for uøkonomisk kørsel

Den klassiske brændstofmåler er erstattet af en kontrollampe, der viser batteriernes ladestand. Når man nærmer sig punktet for nødvendig genopladning, advares føreren i første omgang, og derefter kobles komfortudstyret gradvist fra samtidig med at energiforbruget begrænses, så man får så lang rækkevidde som mulig.

Elmotoren er en permanent magnet synkronmotor, som yder 47 kW eller 64 hk CEE mellem 3.500 og 8.000 omdr./min., og det maksimale drejningsmoment på 180 Nm er til stede fra 0 til 2000 omdr./min. Takket være den særlige karakteristik for elmotoren, hvor det maksimale drejningsmoment er til stede fra start, er der ikke behov for en gearkasse med flere trin.

Den særlige afstemning af C-ZERO gør, at man kan køre bilen på to måder:

• På den øverste del af speederpedalens vandring kan man følge trafikken helt normalt, samtidig med at man kører økonomisk og ikke bruger så meget strøm
• På den nederste del af speederpedalens vandring bruger man fuld effekt og fuldt moment til en mere dynamisk kørsel eller til situationer, som man pludselig skal køre sig ud af.

C-Zero er udstyret med et system for genvinding af energi ved deceleration og nedbremsning, så batterierne genoplades. Hvor meget energi der genvindes afhænger bl.a. bilens hastighed og hvor hårdt der trædes på bremsepedalen. Selv når man ikke træder på bremsepedalen, men blot slipper speederen, genvindes energi.

Elmotoren får strøm fra seneste generation batterier af typen lithium-ion, som er placeret midt under bilen. Batteripakken består af 88 celler på 50 Ah med en kapacitet på 16 kWh. Spænding på 330 V.

Takket være lithium-ion teknologien
• kan batterimængden begrænses i kraft af det gode forhold mellem vægt, effekt og kapacitet
• er effekten pr. celle højere i forhold til mere traditionel teknologi
• er batterierne ikke følsomme over for sjatladninger, da de ikke påvirker deres levetid.

Det er nemt at oplade batterierne i Citroën C-Zero, som kan oplades på to måder:

• via et almindeligt 230 V stik ved boligen, via ladestandere i det offentlige rum eller via ladestik ved firmaet. En fuld opladning tager 6 timer med et 16 ampere stik, 7 timer med 13 og 9 timer med et 10 ampere stik.
• og hvis man råder over en ladestander til lynopladning, med enkeltfaset 125 A, 400 V og en effekt op til 50 kWh, kan bilen lades 80 % på blot 30 minutter.

Typegodkendelsens forbrugstal er baseret på en cyklus svarende til biler med forbrændingsmotor (New European Driving Cycle), hvor man måler bilens rækkevidde. For Citroën C-Zero 150 km. Som for biler med forbrændingsmotor påvirkes forbruget og dermed rækkevidden mere eller mindre af en række faktorer. For elbilers vedkommende er de vigtigste faktorer elektrisk opvarmning og køling samt køremåden, der ligesom for en bil med forbrændingsmotor kan medføre en stor variation i forbruget.

Del med en ven

Skriv et svar

Giver børn en ny start