E45: her kommer Vinterferiekøen

Entreprenørerne skal udvide motorvejen - og det kan give kø
Anslået læsetid: 1 Minutter

Kendere af E45 imellem Skanderborg og Århus vil vide, at trafikken ofte er så langsom, at udsynet over Illerup Ådal virkelig kan nydes i detaljer. Derfor skal vejens kapacitet udvides, men det kan i sagens natur ikke gøres uden at forstyrre trafikken. Og i denne weekend går entreprenørerne i gang med strækningen mellem Skanderborg V og Motorvejskryds Århus S i nordgående retning.

Arbejdet med at forberede det omfattende vejarbejde går i gang lørdag den 17. februar kl. 16 og varer frem til tirsdag den 20. februar kl. 6. Trafikken flyttes til nødsporet og det langsomme spor. Forberedelsesarbejdet omfatter blandt andet ny afstribning og nye skilte.

Trafikale konsekvenser

I perioder under forberedelsesarbejdet vil der kun være ét kørespor farbart. Det drejer sig om følgende tidspunkter:  

– Lørdag den 17. februar kl. 16 til søndag den 18. februar kl. 10

– Søndag den 18. februar kl. 17 til mandag den 19. februar kl. 6

– Mandag den 19. februar kl. 19. til tirsdag den 20. februar kl. 6

Da arbejderne falder sammen med afslutningen på vinterferien, må trafikanterne i nordgående retning påregne længere rejsetid. Der er risiko for kødannelser og en forlænget rejsetid på op til 20 minutter lørdag i tidsrummet 16-19 samt søndag i tidsrummene 09-10 og 17-19.  

Fremadrettet bliver der en hastighedsbegrænsning på 80 km/t gennem vejarbejdsstrækningen.

Kilde: Vejdirektoratet

Mathias B. Høj
Skrevet af
Journalist

Mathias har skrevet bredt om både motorcykler og biler på MagaCin, hvor han har dækket alt fra nye modeller og teknik til udstyr, tests og de mere skæve historier fra den motoriserede verden.

Fælles for artiklerne er en nysgerrighed på alt med motor og hjul og en uhøjtidelig tilgang til stoffet. For selv om teknik, specifikationer og fakta skal være på plads, må det også gerne være underholdende at læse om.

Del med en ven

Skriv et svar