Biler Motorcykler Camping Køb og salg Nyheder
Drastisk omstrukturering ved Opel
Drastisk omstrukturering ved Opel

Drastisk omstrukturering ved Opel

Svigtende salg og trængt økonomi skal bekæmpes med strømlinet produktion, flere modeller på færre platforme og synergi med PSA-koncernen

 
Der var alvorlige miner da Opels CEO Michael Lohscheller opridsede situationen for Opel ved gårdsdagens pressemøde: økonomien var trængt og der har ikke været overskud siden 1999. Så der skal skæres i medarbejderstaben, men Opel vil beholde de eksisterende produktionsfaciliteter.

Som en del af den store PSA-koncern er der mulighed for synergieffekter og fælles udviklingsprojekter og Opel satser på en overskudsgrad på 2% i 2020. Platforme, teknologi og motorer vil derfor blive brugt mere på tværs i PSA koncernen, men stadig med Opel-specifik forskning og udvikling. I denne sammenhæng understregede Michael Lohscheller flere gange det specifikt tyske ved Opel, som et slags kvalitetstempel. Og særligt den "nyere" del af bilforskning og -udvikling som software, brændselsceller og førerassistancesystemer bliver derfor i PSA-regi mere centreret ved Opels udviklingsafdelinger fremover. Resultaterne deraf kan anvendes i hele PSA-koncernen. 

For at få vendt økonomien, har Opel sat det ambitiøse mål at blive markedsledende indenfor CO2-reduktion og elektriske køretøjer. Så der skal opbygges kapacitet til at producere el-versioner af alle Opel-modeller produceret i Europa senest 2024. Modellerne skal i højere grad været baseret på samme platforme, for at gøre produktionen mindre kompleks
.
Segmentmæssigt vil omstruktureringen få den betydning, at der i særlig grad vil blive satset på SUV/crossover segmentet, som i 2021 forventes at stå for 40% af salget. Og at Opel vi satse på produktlanceringer oftere og på flere markeder, som ikke var helt så tilgængelige uden PSA's allerede eksisterende netværk.
Kommentarer
Du skal være logget ind, for at kunne oprette indlæg.
Relateret
Marked
Søg bilmærke