Se liste: Disse biler sælger bedst i 2019
FacebookYoutubeXInstagram Threads
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Disse biler sælger i 2019

Rekordsalg i årets første måned
Mathias B. Høj
04/02-2019 kl. 13:43

Bilbranchen har ikke haft nævneværdige tømmermænd ved overgangen til 2019. For selvom salget i starten af 2018 var godt, slår 2019's salgstal dem alligevel, med ikke mindre end 1400 biler – alene i Januar i år. Der blev med andre ord solgt 21.314 biler i Januar 2019, mod 19.913 sidste år. Godt hjulpet af de mange nytårstilbud, som forhandlere og importører typisk lancerer.

”Da vi nu længe har haft en stor interesse og efterspørgsel, havde vi generelt forventninger til en god start på året, og det skete så også med et særdeles fint salg i januar – et resultat som vi kun kan være tilfredse med. Hos De Danske Bilimportører er vi derfor glade for den gode start på året, om end vi kun har set en enkelt måned indtil videre. Det tyder på, at de seneste års afgiftsreduktioner og den gode økonomi hos danskerne generelt fortsat påvirker forbrugernes interesse for at skifte den gamle bil ud med en nyere model,” udtaler direktør for De Danske Bilimportører, Gunni Mikkelsen.

Top tre byder ikke på de store overraskelser og igen ligger Peugeot 208 i toppen med 978 solgte, efterfulgt af Citroen C3 med 907. Den gamle kending, Volkswagen Golf, ligger på tredjepladsen med 787 solgte. Spændende bliver det om konkurrenten Ford Focus, som også blev Årets Bil 2019 formår at tage den plads fra Golfen. Nissan Qashqai, som sidste år tilbragte en stor del af tiden i top-tre, må se sig forvist til en syvendeplads. Men et nyt motorprogram kan måske bringe den klassiske crossover op ad rangstigen igen.

Kilde: De Danske Bilimportører

Del med en ven

Skriv et svar

Giver børn en ny start