Biler Motorcykler Camping Køb og salg Nyheder
Helt ny var den jo langtfra, men fra årgang '84 hed alle almindelige Porsche 911 Carrera, og moren voksede fra 3,0 til 3,2 liter og havde nu 231 hk mod 204 hk i 3,0 SC
Helt ny var den jo langtfra, men fra årgang '84 hed alle almindelige Porsche 911 Carrera, og moren voksede fra 3,0 til 3,2 liter og havde nu 231 hk mod 204 hk i 3,0 SC 
Der blev kun lavet 272 plus cirka 7 prototyper af Ferrari 288 GTO. I midt-80'erne var den en af verdens dyreste biler, og den er ikke blevet billigere siden. I 1984 var den forbeholdt mangemillionærer. I dag skal man være multi multi multimillionær for at kunne betale den. 
Med 205 GTI forsøgte Peugeot at gøre VW GTI kunsten efter, og det lykkedes ganske godt. 205 GTI er blevet kaldt 80'ernes mest underholdende lille bil.  
MR2 var Toyotas bud på en lille 2-personers sportsvogn med motoren placeret bag sæderne. I Danmark blev der ikke solgt mange af dem, men det gjorde der andre steder – ca. 160.000 på 5 år. 
Testarossa skabte stor opsigt, da den blev vist på Paris-udstillingen i 1984. I dag er den en slags fattigmands-Ferrari i forhold til andre 2-personers V12'ere fra Maranello. I midten af 80'erne kostede den cirka 2,5 mio. kr i Danmark. I dag kan man få en på plader for omkring det halve. 
BMW M 635 CSi blev præsenteret i efteråret '83 og sluppet løs fra forhandlerne i januar 1984. Med sine 286 hk og M-opbygning var den en regulær sportsvogn til 4 personer. Men den var dyr, og BMW fik kun solgt 5.855 styk på cirka 6 år. 
BMW M 635 CSi blev præsenteret i efteråret '83 og sluppet løs fra forhandlerne i januar 1984. Med sine 286 hk og M-opbygning var den en regulær sportsvogn til 4 personer. Men den var dyr, og BMW fik kun solgt 5.855 styk på cirka 6 år. 
Helt ny var den jo langtfra, men fra årgang '84 hed alle almindelige Porsche 911 Carrera, og moren voksede fra 3,0 til 3,2 liter og havde nu 231 hk mod 204 hk i 3,0 SC.  
Baby-Benz'en 190 E 2.3-16 var den første af en række 16-ventilede 190'ere. Der blev lavet omkring 19.500 af dem frem til 1986. De senere Evo-versioner er i dag meget dyre. 
MR2 var Toyotas bud på en lille 2-personers sportsvogn med motoren placeret bag sæderne. I Danmark blev der ikke solgt mange af dem, men det gjorde der andre steder – ca. 160.000 på 5 år. 
Helt ny var den jo langtfra, men fra årgang '84 hed alle almindelige Porsche 911 Carrera, og moren voksede fra 3,0 til 3,2 liter og havde nu 231 hk mod 204 hk i 3,0 SC 
Chevrolet lavede om på kalenderen i 1983-84. Den første årgang af Corvette C4 blev nemlig lavet i 17 måneder. Det førte til, at hele 57.547 årgang 84 blev solgt, mens salget for den følgende årgang var på mere beskedne 39.729. Men stadig langt mere end store europæiske sportsvogne. 
Med den første Golf GTI skabte VW en helt ny klasse af biler. Nu har de første fra anden generation af Golf GTI nået veteranalderen.  
Med den første Golf GTI skabte VW en helt ny klasse af biler. Nu har de første fra anden generation af Golf GTI nået veteranalderen. 

Disse biler bliver veteraner i 2019

I de fleste EU-lande går grænsen ved 30 år, men i Danmark skal en mc eller en bil være 35 år, før den får fuld veteranstatus og kan slippe med kvart vægtafgift og ofte også med billigere forsikring. I 2019 er det årgang '84, der står for tur, og MagaCin har kigget lidt på nogle af de biler, der var nye dengang.

 
Ferrari 288 GTO
Det er de færreste forundt at komme til at eje en Ferrari 288 GTO. Ikke alene er den kun lavet i omkring 275 eksemplarer (272 er det hyppigst nævnte tal), men den er efterhånden også blevet så efterspurgt, at kun de superrige kan være med. Som ny efter præsentationen i Geneve i 1984 var den officielle pris i Tyskland 260.000 mark (ca. 1 mio. kr), men mange blev solgt til en betydelig overpris, fordi der var flere købere, end der var biler. I Danmark blev prisen med afgift i 1985 angivet til cirka 3 millioner kr. I dag skal man regne med at slippe tæt ved det samme beløb for et fint eksemplar. Bare ikke i kroner, men i euro - og før dansk afgift! Hvis ikke du har omkring 20 millioner kroner, der står bil på, skal du altså ikke regne med at kunne anskaffe en velholdt 288 GTO, selv om den første årgang nu har fået veteranstatus.

Ferrari 288 GTO havde ikke 12 cylindre som normalt for store Ferrari'er, men kunne dog prale med en V8'er med to japanske IHI-turboladere og en effekt på 400 hk fra den langsliggende central-motor. 400 hk var rigtig meget for 35 år siden, og 288 GTO var den første landevejs-sportsvogn, som krydsede 300 km/t-barrieren (et tysk blad målte den til 303 km/t). 

Karosseriet var af kunststof (bl.a. glasfiber og kevlar), som lå uden på en ramme af stål. 288 GTO var oprindelig tænkt som homologerings-model for den såkaldte Gruppe 5 racer- og rallyklasse, og ligesom hos dens berømte forgænger 250 GTO står O'et i modelbetegnelsen for ”Omologato”. Men inden Ferrari nåede så langt, var Gruppe 5 og de deraf følgende meget voldsomme biler blevet historie. En række rally-dødsulykker satte en stopper for den. I modsætning til sin gloværdige GTO-søster fra begyndelsen af 60'erne kom 288'eren derfor aldrig til at vise, hvad den duede til som racer-grundlag. Men det har altså ikke hindret den i at blive en af de nu dyreste biler fra 80'erne.


Ferrari Testarossa
Mens 288 GTO kun var for de få meget rige og udvalgte, så var Ferrari Testarossa, som blev præsenteret i Paris i 1984, tilgængelig for alle, som kunne betale. I alt blev der produceret knap 7.200 i perioden 1984-1991, og prisen i DK var cirka 2,5 mio. kr. I Tyskland skulle man være knap så velhavende for at få den på plader. Her var prisen omkring 222.000 mark (ca. 850.000 kr).

Som normalt for Ferrari var det Pininfarina, som stod for designet af Testarossa, og det skabte i den grad opmærksomhed med lameller og store luftindtag på siderne. Folk med sofistikeret smag rynkede på næsen ad den og gør det vist stadig, men drengerøve i alle aldre elskede den. Den kom op at hænge som plakat mange steder, og inden længe dannede den skole for unge mænd, der drømte om en Testarossa, men måtte nøjes med at ”pynte” deres mere beskedne hverdagsbiler med Testarossa-designelementer. 

Testarossaen var afledt af den tidligere 512 BBi, men motoren havde fået en ekstra indsprøjtning af testosteron, så effekten var steget fra 340 til 390 hk ved 6.300 o/m. Effekten fra den 4.942 cm³ 12-cylindrede motor lå altså ikke så langt fra 288 GTO'erens, men Testarossa'en var tungere og ikke nær så racerpræget som GTO'en, og topfarten lå ”kun” på lige omkring 290 km/t. I dag skal man regne med at komme af med 70-100.000 euro uden afgift for et pænt eksemplar. Testarossa hører altså i hvert fald foreløbig til i den billige ende af 12-cylindrede 2-personers Ferrari-veteraner. I anden uge af januar var der en enkelt til salg i DK til 1,25 mio. kr inklusive afgift.


Porsche 911 Carrera 3,2
Det var efterhånden 20 år siden, 911'eren blev præsenteret, da Porsche efter sommerferien '83 tog hul på salget af årgang '84. Den havde fået 3.164 cm³ motor med 231 hk. Det var 27 hk mere end forgængeren SC 3,0, og 911 3,2 havde også et nyt indsprøjtningsanlæg, ny oliekøler og en forbedret knastkæde-strammer, men ellers var det meste ved det gamle på de nye 911'ere, der nu alle blev kaldt Carrera. Prisen i Danmark lå dengang på omkring 800.000. I dag koster en Carrera 3,2 let 60-70.000 euro (ca. 500.000 kr) i Tyskland.


Corvette C4
Chevrolet Corvette havde siden 1953 været amerikanernes bud på en sportsvogn til at konkurrere med de europæiske som Ferrari og Porsche. Efter 30 år blev Corvetten præsenteret i sin fjerde udgave, og der var tale om noget af et kvantespring i forhold til forgængeren C3. Drivkilden var stadig en ret basal V8 stødstangsmotor på omkring 5,7 liter og med en ydelse på omkring 200 hk ved et i forhold til europæiske sportsvogne beskedent omdrejningstal på 4.300. Men ellers havde Corvetten fået en ordentlig overhaling med blandt andet et nyt karosseri med aftageligt tag. Karosseriet var som tidligere af kunststof, og fra '85 kunne C4 også fås i en helt åben version med stoftag, ligesom motoreffekten med årene blev højere. Corvette C4 kulminerede fra 1990 med ZR-1, der blandt andet havde topstykke fra Lotus og ydede 375 hk.

Produktionen af C4 blev stoppet i 1996, men på de godt 12 år, den stod på, blev der lavet over 300.000 af dem. Et tal der mange gange overstiger det, som Porsche 911 og diverse Ferrari'er kom op på i samme periode. Da der er så mange af dem, og da Corvette ikke har det samme renomme, som de italienske og tyske sportsvogns-mærker, kan man i dag købe en velholdt C4 for forholdsvis beskedne 150.000 kr uden afgift. Hvis man vil have en ZR-1, skal man dog regne med tæt ved det dobbelte. I midten af 80'erne kostede en almindelig C4 omkring 850.000 kr i Danmark. I dag skal man kalkulere med omkring 200.000 kr med afgift.


BMW M 635 CSi
Den havde sæder til 4, og alligevel var den i stand til at gøre det slemme ved mangt en Porsche 911, når de mødtes på landevej eller autobahn. Fra 1984 til 1989 var M-versionen af BMW's 6-serie noget af det sportsligt set ypperste, man kunne komme i nærheden af, hvis man ville have plads til mere end to personer mellem 4 hjul. Den havde en 6-cylindret motor med 24 ventiler og dobbelt overliggende knastaksler fra den tidligere   M1 sportsvogn. Effekten var nu oppe på 286 hk, men prisen var også derefter, så i dens levetid på 5-6 år fik BMW kun solgt rundt regnet 5.850 M 635 CSi.

I Danmark lå basis-prisen med nummerplader på omkring 950.000 kr. I Tyskland var den 89.500 mark. Det var godt nok pænt under det halve af prisen for en Testarossa, men over 70 procent mere, end Mercedes forlangte for deres sportslige sedan  med 185 hk, 190 E 2.3-16, som kom i handlen fra september '84. For bare 10-15 år siden kunne man købe velholdte M 635 CSi med lavt kilometertal for pænt under 20.000 euro, i dag skal man regne med over 50.000 euro for et fint eksemplar. I DK er de svære at finde, så man skal nok udenlands for at få fat i en M 635.


Mercedes-Benz 190 E 2.3-16
Den såkaldte Baby-Benz med den officielle modelbetegnelse 190 E var mindre end et år gammel, da Mercedes i efteråret 1983 på IAA i Frankfurt præsenterede 2.3-16 versionen med topstykke fra Cosworth. Ligesom senere BMW M3 var den 4-cylindret med 4 ventiler pr. cylinder. Den 16-ventilede 190 E ydede i første udgave 185 hk ved 6.200 o/m, men kom efterhånden i flere større og stærkere versioner. En pæn 2.3-16 kan stadig fås for omkring 20.000 euro, mens de senere såkaldte Evolution-udgaver koster fra omkring 3 gange så meget og helt op til omkring 200.000 euro. I Danmark kommer de sjældent til salg.


VW Golf II GTI
Ligesom Mercedes med 2.3-16 var det de sportsligt indstillede med brug for plads til mere end to, som VW appellerede til, da de allerede i 1975 lancerede den første Golf GTI. Den blev en enorm succes og skabte faktisk en hel ny klasse af mindre biler, som englænderne døbte hot hatches. Også efterfølgeren til den første Golf GTI er nu trådt ind i veteranernes rækker, og selv om den ikke har den samme aura omkring sig som den første, så er den stadig en af de mere spændende almindelige biler fra perioden, og den kan i Tyskland købes for rundt regnet det halve af, hvad den oprindelige GTI nu koster. Kan man overhovedet finde et fint eksemplar, der ikke er tunet eller skruet til døde, så kommer man ret langt for 50.000 kr før afgift.


Peugeot 205 GTI
De øvrige bilfabrikker var ikke længe om at opdage Golf GTI'ens succes, og i 1984 var Peugeot klar til at levere deres bedste bud på en værdig modstander til VW's ”folkesportsvogn”. Og der er i dag almindelig enighed om, at Peugeot 205 GTI var en af 80'ernes bedste – hvis ikke den bedste – og mest underholdende sportsprægede små biler. Førsteudgavens 105 hk lyder ikke af så meget i dag, men det gør vægten på omkring 870 kg heller ikke, og i kombination med en kort akselafstand og stram undervogn var 205 GTI en væver lille sag, som kunne vise selv betydelig kraftigere biler vejen, når det var køreegenskaber og ikke kun motorkraft, det kom an på.
 

Går du på jagt syd for grænsen, kan du nok finde en brugbar 205 GTI for lige under 3.000 euro, men vil du op i den finere ende, bliver det snarere 7-9.000 euro – cirka det samme som en Golf II GTI. I DK var der i uge 3 en 86'er med ret lavt kilometertal til salg for 120.000 med afgift. Som for alle den slags ”drengerøvsbiler” skal man se sig ekstra godt for, da de ofte gennem årene har været i alt andet end blide og kærlige hænder. 


Toyota MR2
Det er nu 30 år siden, de første eksemplarer af kæmpesuccesen Mazda MX-5 dukkede op, så de må vente nogle år endnu på fuld veteranstatus i Danmark. Men for dem, der gerne vil noget med 4 hjul, sport, to sæder og mulighed for at sidde under i hvert fald delvis åben himmel til en overkommelig pris, kan det være relevant, at de ældste Toyota MR2 nu har nået 35-års-alderen. MR står for ”Midship Runabout”, og når man ser den første type MR2, får man det indtryk, at det ikke kun er motorens placering bag sæderne, japanerne blev inspireret af, da de kreerede MR2. Hele designet minder nemlig meget om den cirka 12 år ældre Fiat X1/9. I modsætning til Fiat'en har MR2-motoren dog to overliggende knastaksler og 16 ventiler fordelt på de 4 cylindere. De første år med en effekt på 124 hk ved 6.600 o/m og en pris i Danmark på lige omkring 200.000 kr. Det var ikke helt billigt for en så lille og til daglig brug upraktisk bil med ringe bagagekapacitet, så der blev ikke solgt ret mange af dem herhjemme. Det er ikke helt let at finde et rustfrit og teknisk velholdt eksemplar, men dem, der er, kan som regel erhverves på danske plader for under 100.000 kr. Syd for grænsen fås en MR2 fra 80'erne i nogenlunde god stand for omkring 3.000 euro (ca. 22.500 kr).


Flere muligheder
Er du på udkig efter meget mere plads, end en 2-sædet sportsvogn kan byde på, så er den første Renault Espace nu også en mulighed som veteran. Den var med til at skabe klassen af meget rummelige biler og må betragtes som en klassiker på sit felt. Skal det være lidt mere traditionelt, så passerer de første Alfa Romeo 90, Lancia Thema og Saab 9000 - med Saabs egen turbo-motor med 175 hk - nu også veterantærsklen. Det samme gælder Mercedes W124'erne, der i nogle versioner levede helt frem til 1997. I alt blev produceret  over 2,5 mio. W124, så der er virkelig noget at vælge imellem, for dem, der gerne vil køre Mercedes mellemklasse fra midt-80'erne og frem.
Kommentarer
Du skal være logget ind, for at kunne oprette indlæg.
Relateret
Marked
Søg bilmærke