Afstemt til design og sportslighed – de nye Porsche 718 GTS-modeller
FacebookYoutubeXInstagram Threads
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

De nye Porsche 718 GTS-modeller

Afstemt til design og sportslighed – de nye Porsche 718 GTS-modeller
Porsche Danmark
18/10-2017 kl. 15:07

Med de nye 2-personers modeller 718 Boxster GTS og 718 Cayman GTS udvider Porsche sin familie af centermotoriserede biler. Med en nyudviklet indsugningskanal og en optimeret turbolader til den 2,5-liters 4-cylindrede boxermotor øges ydelsen nu til 365 hk. Dermed yder motoren 15 hk mere end i 718 S-modellen og op til 35 hk mere end i de tidligere GTS-modeller med sugemotor. De nye centermotoriserede sportsmodeller fås med manuel gearkasse. Porsche dobbeltkoblingsgearkassen (PDK) kan bestilles som ekstraudstyr. Et udbud af ekstraudstyr som fx Porsche Torque Vectoring (PTV) med mekanisk tværspærring på bagakslen eller Sport Chrono-pakke er standardudstyr på GTS, og det samme gælder Porsche Active Suspension Management (PASM), som sænker karrosseriet med 10 mm.

Bedre præstationer takket være mere power

Det maksimale drejningsmoment på 430 Nm giver endnu bedre accelerations- og mellemaccelerationstider. Det er til rådighed mellem 1.900 og 5.000 omdr./min. I forbindelse med PDK og Sport Chrono-pakken sprinter GTS-modellerne fra 0 til 100 km/t på 4,1 sek. Tophastigheden er 290 km/t.

Typisk GTS: en lang række sorte elementer både udvendigt og indvendigt

Ikke kun teknisk, men også optisk skiller GTS-modellerne sig ud i 718-modelrækken. På fronten understreger den nye Sport Design-frontbeklædning den sportslige karakter. De nederste forlygter er sorte, som det er typisk for GTS-modellerne, og bixenonforlygterne er mørktonede. Bagpå er GTS-modellen umiskendelig takket være mørktonede baglygter, sort modelbetegnelse, sort panel nederst og de centralt placerede, sorte afgangsrør fra det standardmonterede sportsudstødningssystem. Sorte GTS-modelbetegnelser på dørpanelerne og 20” fælge lakeret i sort silkeglans fuldender profilen.

Eksklusivt Alcantara-udstyr og Porsche Track Precision App

Interiøret er også bestemt af GTS-generne. Stopuret til den standardmonterede Sport Chrono-pakke er placeret centralt i instrumentpanelet. Føreren og passageren sidder på sportssæder, hvor midterstykkerne som i andre GTS-modeller fra Porsche er forsynet med Alcantara. De 2-vejs elektrisk indstillelige sportssæder Plus med GTS-modelbetegnelse på hovedstøtterne sørger for øget sidestøtte og komfort. Desuden er der en høj andel af Alcantara i kabinen – blandt andet på ratkransen, midterarmlænskonsollen og armlænet. Porsche Track Precision App (PTPA) understøtter særligt sportsligt orienterede førere med mulighed for automatisk registrering, detaljeret visningog analyse af kørselsdata på kundens smartphone.

718 GTS-modellerne kan bestilles allerede nu hos Danmarks to Porsche Centre: Porsche Center København og Porsche Center Aarhus, og de kommer ud hos forhandlerne i løbet af 2018. 

Del med en ven

Giver børn en ny start