BMW investerer kraftigt i batterier

BMW samler forskning og udvikling om batterier i München
Anslået læsetid: 1 Minutter

BMW er seriøse i deres omstilling mod en mere elektrisk fremtid. Et af midlerne til at nå målet er et nyt battericelle-kompetencecenter, der dels skal forske og dels medvirke til at få introduceret teknologierne i produktionen.

Grundstenen for kompetencecenteret er netop lagt i München, hvor BMW vil investere 200 million euro (1.4 milliard kr) over de næste fire år og forventes at skabe 200 jobs. Centeret åbner tidligt 2019.

Indtil nu har forskning i batteriteknologi i BMW været spredt mere ud mellem de forskellige divisioner, men nu vil man samle al viden et sted – både til de to- og firehjulede køretøjer.

Centeret vil arbejde med materialer og kemi og deres virkningsgrad ved forskellige temperaturer, prototyper, formgivning af batterienheder, teknologier til (hurtig)ladning. Og naturligvis skalérbarhed, så det bliver muligt at masseproducere hvad de finder frem til.

Mathias B. Høj
Skrevet af
Journalist

Mathias har skrevet bredt om både motorcykler og biler på MagaCin, hvor han har dækket alt fra nye modeller og teknik til udstyr, tests og de mere skæve historier fra den motoriserede verden.

Fælles for artiklerne er en nysgerrighed på alt med motor og hjul og en uhøjtidelig tilgang til stoffet. For selv om teknik, specifikationer og fakta skal være på plads, må det også gerne være underholdende at læse om.

Del med en ven

Skriv et svar