Aston Martin Racing: DBR9 - Team Young Driver
FacebookYoutubeXInstagram Threads
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Aston Martin Racing

Team Young Driver tilbage på Le Mans
Aston Martin
18/04-2012 kl. 10:45

Aston Martin Racing Team Young Driver vender tilbage til Le Mans i juni med en ny og hidtil tophemmelig (kører)besætning. To år efter at Aston Martin teamet kunne fejre en plads på podiet i GT1 klassen med en Aston Martin DBR9, vender AMR Team Young Driver tilbage til den legendariske bane i det vestlige Frankrig. ”Selv Team Young Driver har til tider brug for afveksling, derfor sender vi i år vores berygtede ”not so Young Drivers” til Le Mans, udtaler AMR Young Driver Team chef Hardy Fischer. De såkaldte ”not so Young Drivers” er AMR Young Driver medstifter Jan Struve og AMR Young Driver rådgiver og tidligere Formel 1 kører Jac Nellemann, der i en Aston Martin DBR9 deltager ved Aston Martin Racing Festival d. 16. juni – et løb for særligt inviterede forud for den firsindstyvende udgave af 24-timers løbet ved Le Mans.

”Modstanderne skal i den grad tage sig i agt, for nu kommer de ”not so Young Drivers” griner Jan Struve. ”Efter vores DBR9 grundet reglementet ikke længere kan deltage i FIA GT1 verdensmesterskabet, er Aston Martin Racing Festival en fantastisk mulighed, for at præsentere disse vidunderlige biler for et skønt publikum. Jeg er selv stor fan af 24-timers løbet ved Le Mans og det, selv engang at få chancen for at køre i forfeltet til 24-timers løbet på ”Cicuit de la Sarthe”, er både enestående og fantastisk. Med det går en lille drøm bestemt i opfyldelse. Vi vil sætte os ind i bilen med et smil på læben og træde ud med et stort grin. Vi er næppe de yngste kørere i feltet og måske heller ikke de hurtigste, men vi vil med sikkerhed være dem, der morer sig mest”.

”At deltage i Aston Martin Racing Festival med min gode ven Jan Struve er bestemt blandt højdepunkterne i min motorsportskarriere”, fortæller Jac Nellemann, der havde stor succes i 1970’erne og 80’erne og senest i 2007 vandt et løb i GT4 klassen på Silverstone med Aston Martin. ”At være en del af ”not so Young Drivers” betyder naturligvis også, at vi kan smide en masse erfaring på vægtskålen og jeg er sikker på, at løbet sammen med de andre Aston Martin Teams bliver en uforglemmelig oplevelse.”

At løbet dog først og fremmest handler om at levere et godt resultat understreger Hardy Fischer: ”Som Teamchef skal man naturligvis altid holde øje med omgangstiderne og uanset om det er en yngre eller (måske) en ikke helt så ung kører, vil jeg stadig stå ved Box-muren med stopuret”, siger Hardy Fischer smilende. ”Man kan jo aldrig vide, måske finder vi vores næste kører i vores eget Team”.

Del med en ven

Skriv et svar

Giver børn en ny start