Aprilsnar: Selvkørende biler får road rage-mode
FacebookYoutubeXInstagram Threads
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Aprilsnar: Selvkørende biler får road rage-mode

Snart kan selvkørende biler selv køre "sportsligt" og "efter forholdene"
Mathias B. Høj
01/04-2018 kl. 10:14

Begejstringen for selvkørende biler er ofte lettere begrænset for bilelskere, som elsker selve det at køre bil. Navnlig at give gas i svingene – og give gas generelt. Udsigten til et forudsigeligt og sterilt køremønster i en bil uden rat, giver vejkrigerne med lavprofildækkene triste ansigter. For hvor er så det sjove i at køre en god bil.

Nu er der imidlertid en løsning på vej. Italienske CynicalCyberCar fra Ansaldo-Breda koncernen barsler nemlig med et projekt, eller rettere system, som bringer traditionerne for mere udfordrende kørsel videre til producenterne af selvkørende biler. Nemlig et system, som tager udgangspunkt i mere utålmodige bilister. Således vil systemet være mere tilbøjelig til at aktivere horn og lygter, køre i venstre vognbane på motorvejen med så høj hastighed som muligt (en max-hastighed kan dog customiseres) med samtidig blinkning med langlyset. Acceleration er altid så hurtig som mulig og nedbremsning ligeså. Afstand til forankørende så kort som kamera og sensorer kan håndtere. Det er også muligt at sætte bilen til at køre endog meget tæt på motionscyklister. Ved skarpe sving, sørger systemet for hvinende dæk og hvis muligt, en vis udskridning.

Systemet er universelt og kan, med få modifikationer, installeres i alle selvkørende biler. Meget, meget let, lover producenten.

CynicalCyberCar er lige gået i gang med kodningen og regner med at være færdige om et år, 1. April 2019.

MagaCin har forhørt sig om systemet og dets konsekvenser ved Rådet for Sikker Trafik. Overraskende nok er de ikke bekymrede for tiltaget:

“Ansaldo-Breda er i med i mange offentlige projekter, så vi regner med, at der er helt styr på det. Vi har ikke noget at indvende, i hvert fald så længe der er overenskomstforhandlinger med vore arbejdsgivere og Regeringen, som knuselsker selvkørende biler, skal se på vores budget for de næste år. Altså, det er jo en computer og ikke vejvrede-Brian der sidder bag rattet. Computere er mere forudsigelige, så vi regner med, at alt er fjong”, slutter talsmanden for Rådet for Sikker Trafik.

MagaCin regner med at teste den automatiske Briankørsel-simulator efter frigivelsen 1. April 2019.

Del med en ven

Skriv et svar

Giver børn en ny start