Biler Motorcykler Camping Køb og salg Nyheder
Årets Bil 2018 - min mening
Årets Bil 2018 - min mening
Årets Bil 2018 - min mening
Årets Bil 2018 - min mening
Årets Bil 2018 - min mening
Årets Bil 2018 - min mening
Årets Bil 2018 - min mening
Årets Bil 2018 - min mening
Årets Bil 2018 - min mening
Årets Bil 2018 - min mening
Årets Bil 2018 - min mening
Årets Bil 2018 - min mening
Årets Bil 2018 - min mening

Årets Bil 2018 - min mening

Finalepladserne var velfortjente - men der var også mange boblere

 
Finalisterne er udtrukket og vi må nu væbne os med tålmodighed, før den endelige vinder udkåres til Årets Bil i November. De seks kandidater til Årets Bil 2018 fortjener i min optik alle deres plads i finalen. Og hvorfor gør de så det? Jo, det vil jeg forsøge at redegøre for her:

- Ford Fiesta gør det godt indenfor flere parametre. Motoren er god, køreegenskaberne også gode og komforten er i top for en bil i denne prisklasse. Læg dertil en lydsvag kabine og vi har en bil i, ja lad os bare kalde det Fiesta-Polo klassen, hvor man får en del for sine penge.

- VW Polo er en skarp konkurrent til Fiestaen. Den nye Polo er som vanen byder, vokset i den nyeste udgave og ligheden med en Golf er til at tage og føle på. De større dimensioner giver selvfølgelig mere rummelighed, men Polo'en gør det også godt i sving. Vi testede den på Jyllandsringen, og den klarede de skarpe sving fint. Det friske design i kabine og instrumentbræt vil sikkert tiltale mange.

- Seat Arona var meget tæt på at komme på min egen stemmeseddel. For en crossover har den stærke køreegenskaber når svingene nås – for krængningen er et hyppigt kritikpunkt for de højere biler. Seat'en kan her melde hus forbi. Hertil kan lægges rummelighed og et, i mine øjne, vellykket moderne og lettere kantet design.

- Opel Insignia er en fornøjelse at køre. Selvom det er en stor bil er svingdynamikken og vejkontakten god. Komforten er i top, betjeningen nemt overskuelig og lydniveauet lavt. Og prisen for disse egenskaber er væsentligt lavere end ved konkurrenterne – hvilket utvivlsomt også har været udslagsgivende for finalepladsen.

- Volvo XC60 er bare gennemgående stilfuld. Skandinavisk minimalisme kan man kalde det, men man skal ikke lade sig narre af den afdæmpede stil: blandt de større SUV'er var det én af dem der gjorde det bedst i Jyllandsringens kurver. Også blandt væsentligt dyrere konkurrenter. Komforten er i top og sikkerheden...ja, det er jo en Volvo.

- Honda Civic's nyeste version er en, i mine øjne modig, satsning på at højne køreegenskaberne. De praktiske klap-op sæder fra forrige generation måtte lade livet til fordel for at underholdende kørsel. Og den er stærkt underholdende at køre, især i versionerne med de større motorer. Designet skiller vandene, men det antyder i hvert fald sportslig kørsel. Men det skal man ikke lade sig narre af – bagagepladsen er større end ved konkurrenterne. Så der er mulighed for storindkøb i Bilka – og at køre fra indkøbscentret på højest sportslig vis, når man har fået nok.

Personligt er jeg meget tilfreds med finalefeltet, da fire fra min egen liste er med. Men jeg ville også gerne have set bl.a. Subaru XV, Kia Niro, Peugeot 5008, Nissan Micra, Mazda CX5 og Citroen C3 Aircross i finalen. Man kan ikke vinde hver gang.
Kommentarer
Du skal være logget ind, for at kunne oprette indlæg.
Relateret
Marked
Søg bilmærke