Skoda Rapid får 5 stjerner i Euro NCAP Crash test
FacebookYoutubeXInstagram Threads
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

5 stjerner i Euro NCAP

ŠKODA Rapid fik 5 stjerner i Euro NCAP sikkerhedstesten
ŠKODA
05/12-2012 kl. 11:00

ŠKODA Rapid fik 94 % af de mulige points for sikkerheden i ŠKODAs nyeste familie bil og er dermed en af de mest sikre biler i sin klasse. Rapid opnåede fuld anerkendelse for sikkerheden for fører og forsædepassager både ved frontal kollision og ved kollision fra siden. Også den krævende pæletest, hvor bilen kolliderer sidelæns med en pæl, udmøntede sig ligeledes i flotte sikkerhedsresultater.

ŠKODA Rapid fremhæves også for høj sikkerhed for fodgængere og ikke mindst bilens sikkerhedssystemer eksempelvis antiudskridningssystemet ESC. Rapid har endvidere 6 airbags, sikkerhedskarosseri, selealarmer på både fører- og passagerforsæderne og ISOFIX beslag til børn på bagsæderne.

Børns sikkerhed ligger ŠKODA stærkt på sinde, og det er derfor glædeligt, at Rapid opnåede maksimum points for beskyttelse af børn baseret på en dynamisk kollisionstest simuleret både forfra og fra siden.

Rapid scorede også bemærkelsesværdige resultater for så vidt angår sikkerhed for fodgængere. Rapids forreste kofanger er særligt designet til at reducere påvirkningen af fodgængeres ben ved påkørsel, og kølerhjelmen er konstrueret til at reducere personpåvirkningen ved påkørsel af et barn.

ŠKODA Rapid er ŠKODAs nyeste model, der introduceres i Danmark i december måned. Rapid er en 5 dørs hatchback med en stor bagklap, der giver unik adgang til det store bagagerum og placeres størrelsesmæssigt mellem de velkendte og populære ŠKODA-modeller Fabia og Octavia. Bilen henvender sig især til yngre familier, der har behov for masser af plads og rummelighed i kabinen og bagagerum. Rapid er den først bil fra ŠKODA, der er bygget i det helt nye designsprog, hvor ikke mindst det nye ŠKODA-logo er markant fremhævet på bilens front.

Note:

Euro NCAP anfører, at de 5 tildelte stjerner gælder fra stel nr. 0090068. Samtlige Rapid til det danske marked er dog 5 stjerne biler, da ŠKODA i Danmark har valgt at udstyre bilerne med 2 selealarmer som standard fra produktionsstart.

Del med en ven

Skriv et svar

Giver børn en ny start