25% færre trafikdræbte - MagaCin
FacebookYoutubeXInstagram Threads
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

25% færre trafikdræbte

Forløbig opgørelse viser at der i 2009 er omkommet ca. 300 mennesker i trafikken, mod over 400 i 2008
Johannes Nipper
10/01-2010 kl. 23:00

Omend alle, uden undtagelse, vil være enige om at ét liv mistet i trafikken, er ét for meget – er der på basis af seneste forløbige opgørelse af antallet af trafikdræbte i 2009 – grund til optimisme. Her ses nemlig en drastisk forbedring.

Men trods et fald på omkring 25 %, fra over 400 til ca. 300, er det stadig langt fra godt nok. Fædselssikkerhedskommisionens mål for 2009 var, at antallet af omkomne i den danske trafik ikke måtte overstige 265 – så trods fremgang med 25% ligger vi stadig 13% fra målet.

Tallene for nogle af de grupper trafikdræbte der har oplevet det største fald fra 2008 til 2009.

Trafikantgruppe      2008             2009

Biler                               196        ca. 160

Varebiler                         22          ca. 10

Motorcykler                     41           ca. 23

Knallerter                        28          ca. 14

Cykler                              54           ca. 27

Ældre (over 65 år)         97          ca. 54

Der skal dog stadig ske mere hvis vi skal gøre os håb om at indhente de fremtidige mål, allerede i 2012 skal tallet hedde maksimalt 200 trafikdræbte. Og den store synder er stadig fart:

“For høj fart er fortsat årsagen til de fleste dræbte på vejene. Vi håber, at vi i Danmark vil følge i sporet på de fleste andre vesteuropæiske lande, der har haft stor succes med automatisk hastighedskontrol. Stærekasserne vil nemlig for alvor kunne bringe antallet af dræbte og kvæstede ned på det niveau, vi stræber efter,” siger Anders Rosbo, direktør i Rådet for Sikker Trafik

Sammen med øget hastighedskontrol vil Rådet for Sikker Trafik bl.a. i endnu højere grad end hidtil, til at involvere og uddanne befolkningen i trafiksikkerhed.   

Del med en ven

Skriv et svar

Giver børn en ny start