Biler Motorcykler Camping Køb og salg Nyheder
10 mio. solgte biler
10 mio. solgte biler

10 mio. solgte biler

Toyota har rundet 10 mio. solgte biler på et år

 
Toyota Motor Corporation har netop afsluttet regnskabsåret, der løber fra 1. april til 31. marts, og kan se tilbage på et salgsmæssigt rekordår. Verdens største bilproducent har nemlig i løbet af de 12 måneder solgt over 10 mio. biler på verdensplan, hvilket er første gang nogensinde for en bilproducent.

Verdens største bilproducent Toyota Motor Corporation kipper med det rød-hvide japanske flag i disse dage. Og med god grund. For første gang nogensinde har en bilproducent nemlig rundet det magiske tal på 10 mio. solgte biler inden for en periode på 12 måneder.

Meddelelsen om rekordsalget kommer i forbindelse med, at den japanske bilgigant netop har afsluttet sit regnskabsår, der løber fra 1. april til 31. marts. Det er i dén periode, at Toyota Motor Corporation – der ud over Toyota bl.a. også omfatter mærkerne Lexus, Scion, Hino og Daihatsu – på verdensplan altså har solgt i alt 10,13 mio. biler.

Toyota sælger flere og flere biler på verdensplan heriblandt også i Europa, hvor salget de seneste år er steget støt. Dermed har Toyota for alvor lagt katastrofen i Japan for tre år siden med jordskælv og tsunami bag sig og udmærker sig som verdens mest populære bilmærke.

I Danmark markerer Toyota sig også fortsat som et af de mest populære bilmærker

– godt hjulpet på vej af stærke modeller som bl.a. Aygo, Yaris, Auris, Verso og Avensis. Toyota Aygo er fx den mest solgte bil i Danmark samlet set siden 2008 med over 37.000 solgte Aygo’er og kommer i en helt ny udgave til juni.

Toyota Motor Corporation forventer at offentliggøre resultatet af regnskabsåret fra 1. april 2013 til 31. marts 2014 i løbet af maj.
Kommentarer
Du skal være logget ind, for at kunne oprette indlæg.
Relateret
Marked
Søg bilmærke