Vinter-tosse - dengang og nu
FacebookYoutubeXInstagram Threads
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Vinter-tosse – dengang og nu

Efter mange år uden vinter-telttur skulle det prøves igen. Der var lovet i hvert fald næsten tørvejr, MZ'en stod køreklar med helårsforsikring, og andre tilbød at stå for transporten af både mad, telt og seng, så det var bare at pakke soveposen og komme af sted.
Gunnar Skrydstrup; Foto af Bjarne Kristensen
16/02-2020 kl. 05:00

Der var engang… Sådan begynder mangen en god løgnehistorie, men denne her er nu ikke helt løgn. Der var faktisk engang, hvor jeg  om vinteren kunne finde på at hoppe på en MZ TS 250 udstyret med køretæppe og styrluffer og drage til forskellige vinterarrangementer både herhjemme og i udlandet. For eksempel et par besøg på Elefantentreffen på Nürburgring, en enkelt gang til Schwarzpulver- Rallye langt nede i Tyskland (Odenwald) i et mislykket forsøg på at køre tilstrækkelig mange kilometer på en given tid for at komme til at deltage i en skydekonkurrence med gamle forlader-geværer. Det var dengang, hvor sne og frostgrader var normale i både januar og februar, og jeg husker sidstnævnte tur som både udmattende og bitterlig kold. Så hård og kold, at jeg måtte holde flere utilsigtede pauser og også sove lidt på et træbord på en rasteplads, hvilket var skyld i, at jeg ikke fik kørt tilstrækkelig mange kilometer til at komme til at deltage i selve skydedelen af arrangementet. Noget af en skuffelse, når man nu havde kørt og frosset i mange timer.

 

Et af de mere specielle køretøjer ved Elefantentreffen i 1971.


Også et par ture til Krystall-Rally et godt stykke oppe i Norge blev det til, inden jeg begyndte at synes, at det var lidt for spændende at køre solo-maskine på sne- og isglatte veje. Et styrt i en kæmpevandpyt inde i en norsk by gjorde sit til den beslutning, som dog også blev hjulpet på vej af mere-vil-have-mere-syndromet, der i september 1973 resulterede i, at ikke alene R 60/2 sommermaskinen måtte sælges, men også vinter-MZ'en blev afhændet for at skaffe ekstra 2.000 kr og få råd til en et par år gammel BMW R 75/5, der kostede vilde 18.000 kr. Den sidste del af beløbet var på afbetaling over vist nok et par år. Sælgeren var en bekendt, som må have haft nogen tillid til, at jeg trods status som studerende kunne og ville betale restgælden. Men måske hjalp det lidt, at han vidste, at jeg boede sammen med en lærer, og antog, at hun ville træde til, hvis det kneb.

 

MZ TS 250'eren ved Krystall-Rally i Norge. Bag den en anden dansk deltagers Nimbus.


Salget af vintercyklen, og beslutningen om ikke at ville køre uden støttehjul på is og sne, resulterede i en række vintre uden længere ture på mc, men så et år var der en, der tog mig på ordet og erklærede, at hvis jeg så gerne ville prøve Primus Træf i Norge i februar, så kunne jeg da godt låne hans 1200 Yamaha med sidevogn. Trods lidt besvær med at komme op af et par sneglatte bakker blev det en succes, og efter selv at have anskaffet en Jawa 350 med tilhørende vogn førte det til flere gange Primus med teltslagning på den tilfrosne sø ved træfpladsen og en enkelt af nætterne med ned til minus 30 grader.

 

 2 mand på en testcykel til et vinterarrangement i Danmark.(tv.)  På 350 Jawa til Primus i Norge.(th.)


Et skråplan

I mellemtiden havde jeg som 46-årig købt min første bil. Det var en 22 år gammel Mercedes 280 S med et ukendt antal kilometer bag sig, så den var billig, selv om den var nylakeret over det hele og umiddelbart så pæn ud på overfladen. Den var nærmest en halvveteran og oprindeligt ikke tænkt til daglig brug. Men det med bil var alligevel et skråplan at komme ind på i forhold til vinterkørsel på mc, når man er magelig anlagt. Vinterturene på mc blev ændret til skiferie i bil med familien, og da bankkontoen nogle år senere fik et uventet boost, blev der anskaffet en 4-hjulet mere. Den var godt nok med nedfældeligt stoftag og kun til sommerbrug, men da det mest stabile ved Mercedes'en viste sig at være evnen til at ruste, blev den  afhændet og kort efter erstattet med en helt ny japaner med træk på 4 hjul. Da Jawa'en efterhånden bare havde stået ubrugt i nogen tid, blev den også solgt, og det totale forfald med hensyn til vinterkørsel på mc var dermed fuldbyrdet.   

 

Der ryddes sne for at give plads til teltene ved et vinter-arrangement i 70'erne.


Sådan var det så i mange år, men ved overgangen til pension endte en ”opmagasineret” MZ ETZ 251 pludselig hjemme ved mig selv. Den havde stået lidt forsømt i årevis, men hele tiden med nummerplade. Som en konsekvens af dens stillestående fortid blev den sat i stand og til salg, men da op til flere annoncer tre forskellige steder ikke gav så meget som en eneste henvendelse, kom den i brugt ved enkelte lejligheder, da sommercyklen blev sat i hi og pladen pillet af for at spare vægtafgift og forsikring. Det endte så med, at MZ'en opnåede status som en integreret del af køretøjsfamilien.

 

Presset

Nu er det sådan, at der i min bekendtskabskreds findes nogle vintertosser, som stadig kører på mc og bor i telt om vinteren. De hygger sig blandt andet med i januar eller februar at køre ud til et sted, der engang var noget nær midten af den jyske hede, men som i dag er plantet til med træer. Allerede sidste år kom der bemærkninger om, at med en vinterforsikret MZ ved hånden, ville det være oplagt at deltage i sådan en tur. Undskyldninger om manglende sidetasker og ringe bagagekapacitet redede situationen i første omgang, men fra sidste efterår og frem blev presset større i kraft af tilbud om måske at kunne få telt og andet grej med i en sidevogn.

 

Det blev der så tygget lidt på, men da den fastsatte weekend nærmede sig, så det ud til, at vejret ville komme til at stå for årets undskyldning, da vejrudsigten i første omgang lød på regnvejr. Jeg havde i efteråret fundet ud af, at min mange år gamle mc-jakke ikke længere var noget, der bare mindede om vandtæt, så betingelsen for deltagelse var blevet, at det ikke måtte være regnvejr.

 

I den varmeste januar, der nogensinde er blevet målt i Danmark, var risikoen for is eller sne på vejene ikke rigtig noget, der kunne tjene som undskyldning, og da vejrudsigten blev ændret fra regn til højst lidt smådryp begyndte det at stramme til. Den endelige afgørelse kom i form af en SMS torsdagen før arrangementet: ”Hvis du skulle få lyst…, så har vi alt, du skal bruge, telt, stol, seng, liggeunderlag, pude, tallerken, krus, bestik og masser af mad. Du skal bare have din sovepose spændt bag på MZ'en, og så kører du derop.” 

 

MZ'en på en vintertur til Djursland. Der var ikke så langt at køre, så det foregik uden styrluffer og køretæppe


Det var noget af et tilbud, og så var det afgjort. Kun decideret regn kunne nu sætte en stopper for projektet, og lørdag godt middag begyndte jeg at trække i tøjet. Oprindelig var tanken at køre i de  lammeskindsforede træskostøvler, som jeg havde brugt i gamle dage, men de var ikke at finde nogen steder, hverken derhjemme eller i en af garagerne. Et par filtforede vinter-gummistøvler blev så fundet frem, men de virkede for stramme med et par ekstra, tykke sokker i, så det endte med almindelige mc-støvler på fødderne.

Tidligere tiders forskellige typer af overgemt vinter-undertøj lå klar, men konklusionen blev, at med gråvejr og temperaturer mellem 5 og 10 grader, var der vel ingen grund til at gøre noget særligt ud af det. Bortset fra et par lange løbe-underbukser under Rukka-mc-bukserne blev påklædningen så ikke anderledes, end hvis der havde været tale om en normal tidlig forårs- eller sen efterårs-tur.

 

Så var det bare at sætte kurs mod garagen med den tæt stoppede bagage-pose med vintersovepose, fleece-lagenpose, tæppe til underlag på feltsengen og et lille sortiment af dåseøl og vodka til at holde den indre varme ved lige om aftenen.

 

MZ'en var blevet tanket op dagen før, men havde ikke rigtig villet trække eller gå i tomgang uden temmelig meget brug af chokeren. Nu havde den åbenbart sovet på det og besluttet at opføre sig normalt, så efter et par gennemtrædninger uden tænding, startede den på første kick og gik hurtigt helt normalt uden choker.

 

Til et sommerarrangement på samme adresse er ruten altid gået via  Ans, men et tjek på Krak dagen før havde vist en rute via Silkeborg, så den blev valgt. Dog ad den gamle landevej og ikke motorvej før krydset lige før Silkeborg. Kort efter af ved afkørsel 30 og ad ukendt vej med navigering gennem et par rundkørsler, før den kendte vej mod Frederiks dukkede op.

 

Både hænderne i de forede handsker og fødderne med to par sokker i støvlerne klarede det noget klamme vejr uden at blive andet end lettere nedkølede, og MZ'en spandt muntert af sted med oplagt arbejdende motor i to takter. Så efter godt en time og små 80 km kunne jeg placere mc'en op ad et træ på ”træfpladsen” og således lade mig glide af uden at skulle svinge benet over bagagen på bagsædet.

 

Et udsnit af træfpladsen. Den genfødte vinter-tosses MZ har fået et træ at hvile sig op ad.


Hygge på heden

Der var allerede et dusin garvede helårsmotorcyklister på pladsen. Alle efterlønnere eller folkepensionister med undtagelse af den ene eller to, der skal til for at bekræfte reglen. De fleste sad samlede omkring et par borde, og ham, der styrede flasken med velkomst-drikken, fyldte et glas op og rakte det frem, hvorefter der blev budt på såvel kaffe som kringle. En god begyndelse på knap et døgn for en genfødt blandt vinter-tosser.   

 

Der var velkomstdrik, kaffe og kringle til de nyankomne lørdag eftermiddag.


Som lovet var der sørget for det hele. Efter kaffen, kringlen og den første øl blev der udleveret liggeunderlag, hovedpude og en feltseng, som der endda blev ydet hjælp til opstillingen af i et teepee   -telt, som skulle deles med to andre. Så var det bare at rulle sove- og lagenposen ud og igen prøve livet som vinter-campist. Forsåvidt som man overhovedet kan tale om vinter, når temperaturen ligger over nul og den nærmeste sne langt mod nord.  

 

Der er redt op og gjort klar til natten i nylon-teeppe'en.


Til opretholdelse af den indre varme havde flere af de andre medbragt diverse klare og mere eller mindre mystiske drikke, som de storsindede bød på og skænkede med rund hånd. Efterhånden som promillen steg begyndte mørket at sænke sig, og da skovbunden samtidig begyndte at føles mere og mere ujævn at bevæge sig på, blev den lånte stol hentet, flyttet til en ”teepee”, der tjente som varmestue, og taget i brug der.

 

I mellemtiden var en gået i gang med opvarmning af en medbragt gryderet, som sørgede for, at der blev lagt en solid bund, som hen ad aftenen blev dækket med is og nybagte vafler m.m. De garvede havde tjek på det hele, og der manglede ikke noget, så klokken blev vist hen ved et par timer over midnat, inden feltsengen og soveposen blev taget i brug.

 

Aftenhygge. Arrangementets vært gør klar til at åbne endnu en øl.


En helt lukket sovepose, der er beregnet til mindst 20 minusgrader, er åbenbart ikke ideel for tæerne, når temperaturen udenfor er over frysepunktet, så cirka tre timer senere meldte der sig både en vis anden trang og en stor lyst til at få de efterhånden kogende tæer til afkøling uden for posen.

 

Efter et besøg i bare fødder ude mellem træerne blev det så klart, at pensionist-stivhed, smalle feltsenge og genstridige sovepose-lynlåse ikke er nogen god kombination. Hver gang lynlåsen blev trukket op til et vist punkt, ville den ikke længere, og mens jeg rettede til, gled den ned igen, så til sidst endte det med en beslutning om at krybe helt ud af soveposen og bruge den som en dyne. Det var ikke rigtig nogen succes i starten, for ryggen blev kold. Konklusion: ”Du er sgu for gammel til det her!!!”

 

En passende drik til et arrangement der går under betegnelsen Dansk Primus Træf.


Varmeproblemet må åbenbart have løst sig selv, for klokken godt halv ni vågnede jeg rimelig udsovet og godt varm. Der var lyst i teltet, og den ene af sovekammeraterne stod og var i gang med at tage tøj på. Lyde rundt om afslørede, at der var andre, der var på benene, og så måtte man jo også selv forsøge at tage sig sammen.

 

Det viste sig at være en god idé, for ovre ved varmestue-teepee'en serverede de hjælpsomme kaffe og ristet franskbrød med spejlæg, pølser og bacon. Derefter var der kun tilbage at få grejet pakket sammen og gå rundt og hyggesludre lidt, inden MZ'en blev læsset med bagageposen, sparket i gang og kursen i småregn sat mod syd og øst. Denne gang på motorvej hele vejen fra Silkeborg.

 

Så er der snart morgenmad. Brød på risteren og æg og pølser på panden.


Hvis alt går vel, vejret arter sig, og de andre viser sig lige så hjælpsomme, så stiller jeg nok op igen til næste år. Men foreløbig tak for denne gang. Det var en god oplevelse at blive genfødt som vinter-tosse – hvis man ellers kan kalde januar 2020 for vinter.


Del med en ven

Skriv et svar

Giver børn en ny start