Biler Motorcykler Camping Køb og salg Nyheder
Way to go Suzuki
Way to go Suzuki
Way to go Suzuki
Way to go Suzuki
Way to go Suzuki
Way to go Suzuki
Way to go Suzuki

Way to go Suzuki

Suzuki imponerer med ny motorcykel

V-Strom er en gammel kending i Danmark. Både DL 1000 og DL 650 har solgt flot, og er af mange betegnet som noget af det bedste motorcykel til prisen. Vi på MagaCin er enige, for begge DL maskiner er velkørende prisbillige motorcykler. Den store kan dog føles lidt kluntet, mens lillebror altid har opført sig eksemplarisk.

Netop den agile lillebror som er næsten fejlfri, er nu kommet i en ny og opdateret version, og den er endnu bedre end forgængeren. Motoren er stadig den slidstærke V2 fra SV650, der gennem mange år har imponeret med driftsikkerhed og blød motorgang.

Den nye DL650 er ikke markant anderledes end forgængeren. Den er en smule mere vibrationsfri, specielt ved lave omdrejninger, og føles også lettere at tumle ved lav fart. Vidende at forgængeren er en utroligt letkørt motorcykel, betyder det at den nye DL 650 er fantastisk let at køre for alle, bare benene er lange nok.

Den store højde er eneste negative ved den nye DL 650. Langt fra alle kan nå jorden sikkert på den høje maskine, hvilket betyder mindre tryghed for de uerfarne. Derfor kræver DL 650 en prøvesidning før køb.

På langtur er DL 650 en skøn rejseledsager. Denne motorcykel kan bringe dig til verdens ende, uden smerter og uden efterfølgende træthed. Faktisk vil vi hellere køre langtur på DL 650 end på tidens store touringmaskiner. Kubik er altså ikke alt.

De 650ccm rækker til rigelige hastigheder, også med passager og oppakning. En marchhastighed gennem Tyskland på 160 km/t er intet problem, og motoren er sej nok til bjergkørsel, fuldt pakket, uden mange gearskift. Sådan skal en adventure-maskine opføre sig, og DL 650 klarer adventure disciplinerne flot. Videreudviklingen på den skønne SV650 motor har helt enkelt forfinet den yderligere.

Det er svært at forstå hvorfor nogle skulle ønske sig storebror på 1000 ccm. Den store er mere kluntet, og kan ikke noget lillebror ikke magter. Lillebror er den færdige pakke indeholdende alt køberen måtte ønske sig.

Det store spørgsmål er om DL 650 kan udkonkurrere den fantastiske Kawasaki Versys 650. Til dette spørgsmål kan ikke gives et entydigt svar. Er køberen til hurtige sving skal Kawasaki vælges, er køberen til hverdag og fornuft skal Suzuki vælges.

Kawasaki gør det bedre på en banedag, eller på en frisk tur på sognevejenes små sving. Dette skyldes 17” hjul monteret med godt gummi. DL 650 er udstyret med højt smalt fordæk med knopper, så grusvejene også kan forceres, men dette nedsætter naturligvis bid når maskinen føres med racerhastigheder. Da Suzuki DL 650 ydermere er 16.000 kr. billigere end Kawasaki Versys 650 bliver valget lettere.

Vi vil ikke tøve med at vælge DL 650 som vores motorcykel. Faktisk mener vi dette er en af de bedste Suzuki produceret til dato da denne maskine kan så meget, og ikke laver egentlige fejl. Se meget mere om Suzuki DL 650 V-Strom i vores næste udsendelse.

Pris: 120.000 kr.
Motor: 645ccm V2
Effekt: 67 hk v. 8.800 omd.
Vægt: 214 kg køreklar
Tankindhold 20 liter
Kommentarer
Titus69
Titus69 10/5 2012 kl. 19:09
Fristende... Det eneste virkelige ankepunkt jeg har er udstødningen, som er noget i vejen når der skal sidetasker på og gør at de kommer til at hænge og dingle 10-15 cm længere ude til siden end nødvendigt.
Henrik Roskilde
Henrik Roskilde 10/5 2012 kl. 20:03
Enig, har en DL650 fra 2007. Den er for bred med sidetasker. Den er ikke hurtigt accelererende med passager. Mht. bid ved kurvekørsel: mangler ikke noget med de nyeste bridgestone som er standard på 2012 versionen. Lakeringen er for ringe på maskindele og køler, og ekstraudstyr (taskeholder+motorbeskytter) ruster hurtigt. Den er god, især i Alperne, faktisk rigtig god
Kasper/Lolland
Kasper/Lolland 10/5 2012 kl. 20:10
Der kan til dels kompenseres for bredden ved at benytte Givi V35 taskerne. Bruger dem selv på min Stor-Strom. De går en smule længere ind end almindelige sidetasker! Men den er bred med taskerne på!
Brian A.
Brian A.  12/5 2012 kl. 0:24
Enig med de ovenstående kommentarer: Har en 2008er. En absolut genial tourer med god komfort, fin benzinøkonomi og køreegenskaber, også til to personer. Maskinens store svagheder er den ringe lakering på visse motor- og udstødningsdele og de alt for korte serviceintervaller - 6.000 km.
B.Madsen
B.Madsen 14/5 2012 kl. 7:52
Magacin skriver "Det er svært at forstå hvorfor nogle skulle ønske sig storebror på 1000 ccm. Den store er mere kluntet, og kan ikke noget lillebror ikke magter. " WTF !!! 650éren er jo brystsvag i forhold til den store ( har haft 2 stk af den store og prøvekørt den lille et par gange ) med 2 voksne og oppakning er der sku ikke meget overskud i den lille .....eller jo, for den utrænet og en nybegynder..men en erfarende køre vil sku hurtigt komme til at kede sig på den lille....

Okay nu giver det jo lidt sig selv mht den store, da den ikke lagerføres mere i DK .. men alligevel...at advokere for at den lille skulle være på linie med den store .....
Kasper/Lolland
Kasper/Lolland 14/5 2012 kl. 14:46
Jeg ville heller ikke bytte min Stor-Strom væk for en Mini-Strom. Moment og hk får man nu bedst fra den store bøtte!
Du skal være logget ind, for at kunne oprette indlæg.
Relateret
Marked
Søg MC mærke