VM Superbike. Davies vinder begge løb på Laguna Seca
FacebookYoutubeXInstagram Threads
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

VM Superbike. Davies vinder alt på Laguna Seca

Davies vinder begge løb på Laguna Seca foran Tom Sykes og Jonathan Rea
Flemming Truelsen
21/07-2015 kl. 21:46

Chaz Davies, Ducati, vandt 1. løb på Laguna Seca med små 2 sekunder til sine nærmeste forfølgere, de to team kammerater fra Kawasaki.

Davies lavede en perfekt start og fik på de første 5 omgange lavet et hul på 1,6 sekunder. Bag ham foregik der en gevaldig team kamp mellem Tom Sykes og Jonathan Rea, men denne gang trak Sykes det lange strå. På trods af utallige overhalingsforsøg fra Rea lykkedes det Sykes at holde ham bag sig.

Davide Giugiano sluttede på en ensom 4. plads foran Jordi Torres og Alex Lowes. Sylvain Guintoli sluttede syver foran sin teammakker Michael van der Mark.

2. løb blev næsten en kopi af første. Davies lavede en god start og skød igen hurtigt i front. På trods af en lille byge først i løbet holdt han hastigheden og koncentrationen hele vejen i mål. Dermed lykkedes det at lave sæsonens første dobbelt sejr til ham og hans team, som nu ligger på en samlet 3.plads med 263 point.

Bag ham sloges Sykes og Rea endnu en gang om 2. pladsen og endnu en gang lykkedes det Sykes at holde Rea bag sig. 

Jordi Torres og Leon Haslam kom i mål efterfølgende, efter en lang sej duel mellem de to. Ayrton Badovini, BMW, blev 6´er foran Michael Van der Mark, der sluttede løbet som nummer 7.

Næste løb er på Sepang i Malaysia om to uger.

Del med en ven

Skriv et svar

Giver børn en ny start