Verdensstjerne til SuperCross i Herning 2017
FacebookYoutubeXInstagram Threads
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Verdensstjerne til SuperCross i Herning

Motocross-stjernen Thomas Pagès gæster for første gang Yamaha SuperCross & Freestyle Show i Herning med nervepirrende bikeflips og spektakulær akrobatik på to hjul, når 2017-udgaven af showet indtager Jyske Bank Boxen i februar.
Supercross Herning
04/01-2017 kl. 12:45

Tom Pagès gæster Jyske Bank Boxen og SuperCross 3. og 4. februar 2017.

Der bliver fuld underholdningsvaluta for alle pengene, når Yamaha SuperCross & Freestyle Show 3. og 4. februar 2017 indtager Jyske Bank Boxen med 30 adrenalinhungrende motocross-kørere fra 14 lande. I alt 4.500 tons jord omdanner Jyske Bank Boxen til en legeplads for vovehalse, og de forventede 12.000 tilskuere kan derfor se frem til vilde tricks og hæsblæsende action i absolut særklasse.

Verdensstjerne gør comeback

Franskmanden Thomas Pagès, der er blandt verdens absolut største freestyle motocross-stjerner, gør sit store comeback til Supercross efter et år med skader. Det bliver første gang, at Thomas Pagés lægger vejen forbi Herning, og han vil være garant for imponerende akrobatik på to hjul – blandt andet højtflyvende bikeflips i forskellige variationer, hvor han vil svæve gennem luften efter sin motocross-cykel. Et trick, som han pt. er den eneste i verden, der mestrer til fulde.

– Jeg er utrolig glad og stolt over at få en af verdens største FMX-stjerner til Herning. Thomas Pagès har sin helt egen stil og leverer nervepirrende tricks, som i den grad vil få publikum op af sæderne med hænderne i vejret, fortæller Lars Green fra ASP Event, der arrangerer SuperCross.

På blot to år gik den 31-årige stjerne fra at lave stunts i sin egen baghave til at konkurrere blandt verdens absolut bedste motocross-kørere. Thomas Pagés er kendt for sine imponerende bikeflip stunts, som har sikret ham en lang række medaljer og førstepladser verden over. Han er desuden en af topkørerne i konkurrencen Red Bull X-Fighters – en af verdens mest prestigefyldte freestyle motocross-konkurrencer.

Yahama SuperCross og Freestyle Show 2017 bliver afholdt den 3. og 4. februar 2017 i Jyske Bank Boxen i Herning, og består af en showdel og supercross-heat, hvor kørere fra USA og Europa over to dage dyster om titlen som “King of Herning”.

Fakta

Det traditionsrige Yamaha SuperCross & Freestyle Show afholdes for 23. gang i Jyske Bank Boxen. Der bydes velkommen til fart og spænding, laserlys, musik og en motorsportsfest for alle, hvor der sættes en stor ære i at præsentere verdensstjerner, der kan imponere publikum.

SuperCross afsluttes traditionen tro med et forrygende Freestyle Show, hvor imponerende tricks vil blive udført højt oppe under Jyske Bank Boxens tag.

Læs mere på supercrossherning.dk

Se action video fra SuperCross Herning 2016 her.

Under SuperCross omdanner 4.500 tons jord Jyske Bank Boxen til den perfekte legeplads for vovehalse. Foto: MCH/Lars Møller.  

Del med en ven

Skriv et svar

Giver børn en ny start