Usikker eller urørlig - Sikker kørsel på motorcykel
FacebookYoutubeXInstagram Threads
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Usikker eller urørlig

Alt for mange motorcyklister tager ikke sikkerhed alvorlig
Tommy Rønn
21/06-2016 kl. 11:00

Kørsel på motorcykel er ikke ufarlig, det viser statistikkerne, men med simpel omtanke og fornuft, kan motorcyklisme gøres til rimelig sikker transport. Desværre handler alt for få danske motorcyklister ud fra fornuftige sikkerheds-principper.

Vidste du at det vigtigste sikkerhedsudstyr er følgende, og i nævnte rækkefølge:

1- Sikker hjelm

2- Sikkerhedshandsker

3- Sikkerhedsstøvler

4- Sikkerhedsjakke

5- Sikkerhedsbukser

Heldigvis kører de fleste med godkendt hjelm, men desværre benytter mange åben pilothjelm eller kører med åben klaphjelm. Derfor ses stadig forholdsvis mange skader på kæbe og ansigt hos motorcyklister involveret i uheld. Det vurderes at 50% af alle hovedskader hos motorcyklister er elimineret efter hjelm er blevet et lovkrav for motorcyklister.

De fleste skader hos motorcyklister involveret i uheld, er håndskader. Før hjelmkravet var de fleste skader på motorcyklister hovedskader, men håndskader er nu i front. Dette skyldes at forholdsvis mange motorcyklister kører uden de vigtige sikkerhedshandsker. Fodskaderne ses også ofte, hvilket også vurderes skyldes manglende sikkerhedsudstyr på fødder hos motorcyklister.

Hvor og hvordan sker uheldene?

Ca. 65 % af alle motorcykeluheld sker på landeveje og biveje.

Ca. 1 % af alle motorcykeluheld sker på motorveje.

Ca. 40% af alle motorcykeluheld sker fordi motorcyklisten kører af vejbanen.

Det er altså langt mere sikkert at benytte motorveje, frem for lande og biveje. Motorcyklistens store fjende er motorcyklisten selv. 40% mister kontrollen eller evnerne og kører af vejbanen. Såkaldte eneulykker. Eneulykker er en af de største dræbere af motorcyklister, da mange motorcyklister kører alene, og derfor ikke kommer hurtig nok til professionel hjælp efter uheld. Ved alvorlige ulykker er de første 60 minutter ofte livsafgørende. Det vurderes af bl.a. Motorcycle Safety Foundation at mange af disse eneuheld kan undgås med dygtigere motorcyklister.

I mange uheld hvor motorcyklister er involveret, er andre trafikanter også involveret. 40-50%. Europæiske trafikforskere vurderer at størstedelen af disse uheld vil kunne undgås ved defensiv og sikker kørsel af motorcyklisten.

Pas på jer selv derude. Gør i det rigtige er motorcyklisme en rimelig sikker transportform.

Kilder: Amerikanske, engelske og EU trafikundersøgelser.

Del med en ven

0 personer snakker om “Usikker eller urørlig

  1. Super med focus på sikkerheden. Kan I uddybe hvad i mener med sikkerhedshandsker og sikkerhedsstøvler? Hvordan skal de konkret være udført? når det gælder jakke og bukser, så der der ofte angivet noget omkring sikkerhed, men jeg har ikke set det med handsker og støvler.
    Hvad med de her "brynjer" som som har indbygget sikkerhed i bryst og ryg?

  2. Er rygbeskytter så rangeret som nummer 6? Eller slet ikke vigtig, siden I ikke nævner den?

Skriv et svar

Giver børn en ny start