Honda X-ADV 2017, et helt nyt koncept MC er født
FacebookYoutubeXInstagram Threads
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Usædvanlig crossover

Honda X-ADV 2017, et helt nyt koncept MC er født
Klaes Asaa
20/11-2016 kl. 12:00

Et års tid efter koncept tanken blev luftet om ADV, er Honda nu klar med gadeversionen, en spændende Crossover motorcykel. Honda X-ADV blander SUV stil og off-road træk på en helt ny motorcykel. Der er en helt almindelig motorcykel forgaffel, 4 stemplet radial monterede kalibere, og rimelige kræfter i motoren. Den kører med dobbeltkobling, altså automatgear. Der er et stort bagagerum under sædet, justerbar vindskærm og nøglefri start. 

Det er ikke hver dag, at motorcykler kommer i et helt nyt koncept. Det er en frisk måde at tænke på hos Honda. Innovativt og ikke mindst alternativt af Honda. Det er et blandingskoncept, hensigten er at skabe en motorcykel, der kan levere køreegenskaber både på adventure siden, allround og leg. Kombineret til lige at levere, det perfekte transportmiddel til dagligdags bykørsel. 

Det kan godt være, at den ene ser den som en scooter, og den anden ser den som en motorcykel. Det er øjnene der ser, det afgør hvad Honda X-ADV er. At kombinere de to ting er en satsning, ikke mindst hvis den skal sælges i norden. Sydpå er scootere et meget brugt transportmiddel, bare ikke i DK. Mine øjne har svært ved ikke at se scooteren, når jeg ser modellen. 

Faktisk kan X-ADV levere noget unikt til brugerne i DK. Bytransport med en god afskærmning mod vind og vejr, rigeligt med kræfter til motorvejen, god sidestilling, og så lige oveni hatten, køreegenskaber som en motorcykel. Det er da win win???? Det primære mål er, “kør for at have det sjovt”. X-ADV er skabt til at indeholde ånden til eventyrlyst, for samtidig at være ideel til byen. 

Udtrykket er et lidt råt og et off-road præget look, der på samme tid er praktisk og indeholder smarte løsninger. 

21 liters bagagerum under sædet, som giver rigelig plads til hjelmen eller de daglige indkøb. 

X-ADV har fået en justerbar vindskærm, som kan sænkes til de lune og solrige byture, så luften køler behageligt, og hæves når det er lidt køligere, eller når der køres på lange stræk med god fart. 

Håndbeskyttere som er lånt fra Africa twin modellen, samtidig er der sat en aluplade under motoren, som leder tanken hen på adventure. 

Forgaflen er USD med justeringsmulighed af preload og rebound, altså en standard forgaffel taget fra en almindelig motorcykel. En bedre forgaffel, end der typisk er på en scooter. X-ADV kan derfor bedre absorbere energien fra ujævnheder, og føles behageligere at køre på. Hjulene er lidt større end de normalt er på scootere, hensigten er at køreegenskaberne skal være bedre end en ”normal” scooter. Derfor er den også langt mere egnet snoede sogneveje. 

Bremserne er gjort væsentligt mere motorcykel like, forstået derhen, større skiver og endda 2 stk af slagsen i forenden. Automatgear eller dobbeltkoblings transmission, Honda har leveret deres NC750X(artikel her) med samme løsning, og det virker. Det er så op til piloten hvilket af de 3 mulige modes der skal bruges. 

Det er en bjørnestærk motor i acceleration, med de smidige gearskift i automatgearkassen. Det gør den super sjov når der skal trækkes af sted fra 0 km/t, noget henad en lyskrydsracer. Det er selvfølgelig ikke at sammenligne med store muskelmaskiner, præstationerne i acceleration er dog ret gode. X-ADV er uden tvivl praktisk i byen, og med flere og flere biler i de store byer, er det nok her at X-ADV vil få sine bedste muligheder for købere. Ikke mindst fordi benzin økonomien er super god, godt 350km på en tankfuld på kun godt 13 liter. 

LCD display, hvor blandt andet det valgte mode og selvfølgelig mange andre data videregives til piloten

Sidste nye skrig til motorcykler: smart key funktionen også har fundet vej til motorcyklen. Nu behøver du ikke have nøglerne op af lommen mere, du sætter sig bare op på cyklen og kører derudaf. Det fungerer også når der skal åbnes til bagagerummet og tankdækslet. Det er nok med et tryk på hovedafbryderen og aktivering af en vippekontakt så er der adgang. Det er praktisk ad H til, og meget tiltalende. 

Motoren er den samme som er brugt i NC750X, altså taget fra hylden hos Honda. Den virker og gør det den skal. Trækker godt fra bunden når der skal accelereres, for så at dø lidt ud på toppen. Det kan syntes lidt tamt, men alt taget i betragtning, er det nok alligevel mest en bymodel, og her er det lyskryds starter der er behovet. X-ADV kan godt køre fornuftigt hurtig, så motorvejen er ikke et problem. 

Samlet set er cyklen egentlig nok mest en scooter. For at levere ægte adventure, er forhjulet simpelthen for lille, Til landevejen og motorvejen er den primært til ”følg den jævne strøm” uden vilde overhalinger, for det har den ikke kræfterne til. Uanset hvor den er, scooter eller motorcykel, så er den praktisk. Transport fra A-B er livretten.

Del med en ven

0 personer snakker om “Usædvanlig crossover

Skriv et svar

Giver børn en ny start