Biler Motorcykler Camping Køb og salg Nyheder
Triumph SuperLeggera Cafe-Racer
Triumph SuperLeggera Cafe-Racer
Triumph SuperLeggera Cafe-Racer
Triumph SuperLeggera Cafe-Racer
Triumph SuperLeggera Cafe-Racer
Triumph SuperLeggera Cafe-Racer
Triumph SuperLeggera Cafe-Racer
Triumph SuperLeggera Cafe-Racer
Triumph SuperLeggera Cafe-Racer
Triumph SuperLeggera Cafe-Racer
Triumph SuperLeggera Cafe-Racer
Triumph SuperLeggera Cafe-Racer
Triumph SuperLeggera Cafe-Racer
Triumph SuperLeggera Cafe-Racer
Triumph SuperLeggera Cafe-Racer
Triumph SuperLeggera Cafe-Racer
Triumph SuperLeggera Cafe-Racer
Triumph SuperLeggera Cafe-Racer
Triumph SuperLeggera Cafe-Racer
Triumph SuperLeggera Cafe-Racer
Triumph SuperLeggera Cafe-Racer
Triumph SuperLeggera Cafe-Racer
Triumph SuperLeggera Cafe-Racer
Triumph SuperLeggera Cafe-Racer
Triumph SuperLeggera Cafe-Racer
Triumph SuperLeggera Cafe-Racer
Triumph SuperLeggera Cafe-Racer
Triumph SuperLeggera Cafe-Racer
Triumph SuperLeggera Cafe-Racer
Triumph SuperLeggera Cafe-Racer
Triumph SuperLeggera Cafe-Racer
Triumph SuperLeggera Cafe-Racer
Triumph SuperLeggera Cafe-Racer

Triumph SuperLeggera Cafe-Racer

En Mols-færge på slankekur

Generelt er Mc-skribenter tættere knyttet til branchen på grund af deres passion for motorcykler, end for ussel mannon at tjene til dagen og vejen.

Når mediernes udsendte mødes på presseture, er det ikke helt usædvanligt at samtaleemner som nye motorcykler, hvilke motorcykler man selv har ejet, og hvilke modeller man drømmer om sniger sig ind.

Nogle af journalisterne sysler endvidere med lakering, renovering og ombygning af motorcykler, og under en nylig pressetur stødte MagaCin's udsendte på finske Janne Huhtala, hvor vi i en sen aftentime faldt i snak om ombygninger.

Det viste sig at Janne tidligere har strikket en turbo Hayabusa sammen, og finnen oplyste beskedent at fartmonsteret ikke viste forfærdelig meget mere end 500hk på rullefelt. 

Finnens seneste projekt lød umiddelbart mindre interessant, for helt ærligt.... alle bygger efterhånden café-racere.

Janne hev snart mobiltelefonen frem og viste billeder af sin seneste kreation, og der kunne jeg sgu ikke lade være med at grine højlydt.
Café-racer konceptet går grundlæggende ud på at strippe en gade mc for vægt, så den hurtigst muligt kører distancen fra caféen til et aftalt sted, og derefter returnerer til udgangspunktet.

Hvordan i alverden man får tanken om at basere byggeriet på en Triumph Rocket III, er mig stadig en gåde.
Ikke desto mindre er modellen grundlag for Janne's Triumph SuperLeggera, og det svarer vel nærmest til at ombygge Mols færgen til speedbåd.

Triumph SuperLeggera

Janne fik fingre i en trafikskadet Triumph Rocket III, specialister tilkaldt til lejligheden bidrog med ekspertise på hvert deres område, og de eneste uberørte dele på den "super-lette" café-racer, er nu er benzintank og instrumentering.

Janne havde tre mål med byggeriet:
 - Bedre håndtering
 - Lavere vægt
 - Øget effekt.

Modellens oprindelige vægt på 367 kg blev barberet ned til en køreklar vægt på 305kg, og et væld af Ducati dele blev transplanteret, så navneforandring til SuperLeggera kunne få sin berettigelse.

Motoren har fået en overhaling som blandt andet indebærer portet topstykke og nye ventiler, højkomprimerede stempler, racing knastaksler, andre spjældhuse, stærkere koblingsfjedre, udstødningens afgangsrør er kunstfærdigt udformet for ens længde, og motoren er efter ombygning afbalanceret.
Herligheden holdes naturligvis tempereret af en specialfremstillet køler.

Motoren ydede før ombygning 140hk / 200Nm, og en tur på rullefelt viser nu... øøøøh... afbalancerede?? 270hk / 270Nm.

Rocket III motoren er med 270hk blevet en heftig sag

Maksimal omdrejninger er hævet fra 6500 til 9200 snoninger i minuttet, og så er der naturligvis montere en KTM Moto3 Translogic quickshifter for smidige gearskift under acceleration.

Bemærk at den øgede effekt er opnået uden at montere kompressor eller turbo.

For optimeret kørbarhed er stellet modificeret med stejlere kronrørsvinkel fra 32 til 28 grader.
Forenden er strikket sammen med en Öhlins forgaffel fra Ducati Multistrada 1200S, Ducati 1098 forhjul med 330mm EBC bremseskiver, Ducati Monster 821 forskærm, og Ducati Panigale S Brembo M50 monobloc bremsecalipere.

Bagenden er tilsvarende udstyret Öhlins støddæmpere, det baghjul Ducati Diavel ejere modtager når de bestiller et Ducati Performance kit, Brembo bremsecaliper fra Aprilia Tuono V4 Factory, og en hjemmelavet 280mm bremseskive som visuelt matcher de forreste bremseskiver.

Listen over hjemme-fabrikerede dele er alenlang, og indeholder udover udstødnings-systemet blandt andet baghjulets ophæng, olitanken monteret på caféracerens venstre side som ligner en brandslukker, baghjulets hugger, sædeenhed og meeeeget mere.

Brandslukker som olietank

At beskrive samtlige detaljer er helt og aldeles uoverskueligt, men du får lige et par stykker mere. 

Fodhvilerne er leveret af 2003 Cresent Suzuki BSB (British Superbike) køreren John Reynolds, og er det sidste tilbageværende sæt i verden.

Koblingsgrebet fra ITR racing, stammer fra en Kawasaki ZX10R, forreste bremsemaster er en Brembo RCS10, sidespejlene er udskiftet med et bagudvendt kamera og en tv-skærm oppe foran, baglygten er hentet fra en Triumph Thunderbird 1700.... osv. osv

 Alt dette havde Janne ikke opnået på så kort tid uden assistance, og han nævner en række eksempler.

Old school GULF lakeringen er udført af Antti Turunen.

Listen over kompetente hjælpere omfatter også Aki Ajo.
Manden bag teamet Ajo motorsport har vundet VM titlen i Moto3 og 2016 VM titlen i Moto2, men langt flere har bidraget med faglig ekspertise.

Eki Siukola arbejder som dataingeniør i Aprilias MotoGP fabriksteam.

Veli "Jappe" Malin, europæisk champ i Pro Stock drag-racing i 1993, som udover EM titlen er rendt med fire sølvmedaljer.

Kari Vehniäinen med 25 mesterskabstitler i finsk mc-ræs.

Eeki Kuparinen der blev privatkørerenes europamester i Superbike i 2015.

Jarmo Heljo har i 14 år varbejdet som mekaniker i Honda's MotoGP fabriksteam.

Ejer: Janne Huhtala
Byggere: Matti Järvinen og Janne Huhtala

En hjemmeside med yderligere detaljer ville være fint, men Janne præsenterer kun sin Triumph Superleggera beskedent på facebook med langt færre detaljer end her.

En enkelt sidste krølle på historien skal med som afrunding.

Det er ikke længe siden Janne færdiggjorde projektet, og han har stadig sin første køretur på Triumph Superleggera'en til gode.

MEN... Janne indgik inden byggeriet væddemål med en anden custom-builder, om hvilken af deres motorcykler der opnåede størst anerkendelse ved en motorcykeludstilling i Finland.

Janne's Superleggera måtte se sig henvist til andenpladsen, så den konkurrerende deltager må alt andet lige være noget særligt.

Ha, ha.... vinderen af deres indbyrdes konkurrence fik ingen præmie, men taberen skulle derimod køre en aftalt distance på KNALLERT ! !

Det er en kold tid som vi lever i.....

I Finland må scootere og knallerter ikke køre på motorvej, og Janne blegnede en smule da han fortalte om den 927km lange tur med temperatur mellem -8 og 0 grader Celsius, på en SYM Jet4 R50 totakts scooter mellem Rovaniemi og Helsinki.

Triumph Superleggera er til salg for at skaffe plads til den skøre motorcykeljournalists næste projekt, og du kan blive den lykkelige ejer af én af de vildeste ombygninger vi længe har set for den nette sum af € 55.900

Se Jannes Superleggera på facebook her.
Kommentarer
F_650gs
F_650gs 29/3 2017 kl. 13:44
Stellan's ombygning for år tilbage, så nu mere vellykket ud end denne.
dgd
dgd 29/3 2017 kl. 21:39
Har set flere indlæg ligende dette. Jeg har tilbudt at i kunne teste/prøvekøre en ER6 men dette har i afvist. Den mest ombyggede i verdenen. 82 hk på hjulet til 160 kg www.motorcykelgalleri.dk/galleri/35471-kawasaki_er6_n
Du skal være logget ind, for at kunne oprette indlæg.
Seneste
Marked
Søg MC mærke