Superbike World Championship, 5. afdeling - 2014
FacebookYoutubeXInstagram Threads
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

The double til Tom Sykes

Superbike World Championship, 5. afdeling
Thomas B
25/05-2014 kl. 17:30

Det er ikke første gang, han har gjort det – og nu altså igen. Sejr i begge løb til Tom Sykes og Kawasaki i weekenden på hjemmebanen Donington i England. Optakten havde ellers været noget blandet med først den bedste tid i 3. træning, men kun nr. 7 i kvalifikationen og røg endnu længere ned i starten. Men fra en 11. plads kæmpede han sig op i løb 1 og det endte op med en yderst underholdende duel med teamkollega Baz, der blev 2'er.

Sam Lowes lavede sit hidtil bedste resultat med en 3. plads på Suzuki'en. Melandri og de to britter Davies og Rea trillede alene i mål et stykke efter podiefolkene. Polemand Giugliano styrtede midtvejs fra frontgruppen og efterlod de to Kawasaki'er alene i spidsen. Laverty og et par andre crashede ud af løbet.

I løb 2 var der flere i kamp i front, men midtvejs blev det splittet op i flere grupper og 3 kom afsted. Sykes, Baz og Guintoli og det endte i den rækkefølge efter en lang og intensiv fight. Giugliano klarede denne gang en 4. plads og derefter var det de tre hjemmebanefolk, Davies, Rea og Leon Haslam, som havde næstbedste tid i kvalifikationen. Lettere forslåede Laverty stillede op i løb 2 og endte på 13. pladsen.

Supersport blev afgjort på sidste omgang efter en herre-slåskamp det meste af vejen, imellem især fire kørere: Van Der Mark, Cluzel, Coghlan og Sofuoglu, og det endte i nævnte rækkefølge. Sofuoglu var ellers i spidsen, men fik igen et teknisk problem mod slutningen. Sidste runde's vinder, Zanetti, måtte udgå med et teknisk problem imens han kæmpede med om føringen.
Polemand VD Mark er nu ved at have kørt sig i stilling sig som seriøs bejler til titlen i 2014 efter en knapt så stabil rookiesæson sidste år.

Og hvordan gik det så Alex Schacht i Superstock ? Han blev såmænd nr. 13 ud af 22 fuldførende (30 startende). Over 48 sek. efter vinderen Jezek (også Duc Panigale), men vandt da en duel mod tyske Moser på en anden Panigale 1199 R.

Næste runde er den 8. juni på Sepang i Malaysia.

Superbike løb 1 (top 10)
1 Sykes GBR Kawasaki ZX-10R
2 Baz FRA Kawasaki ZX-10R +1.538
3 Lowes GBR Suzuki GSX-R 1000 +6.394
4 Melandri ITA Aprilia RSV4 +11.875
5 Davies GBR Ducati 1199 R+14.514
6 Rea GBR Honda CBR1000RR +14.708
7 Guintoli FRA Aprilia RSV4 +18.483
7 Haslam GBR Honda CBR1000RR +29.295
9 Elias SPA Aprilia RSV4 +31.291
10 Salom ESP Kawasaki ZX-10R +46.953

Superbike løb 2 (top 10)
1 Sykes GBR Kawasaki ZX-10R
2 Baz FRA Kawasaki ZX-10R +3.678
3 Guintoli FRA Aprilia RSV4 +7.376
4 Giugliano ITA Ducati 1199 R +10.827
5 Davies GBR Ducati 1199 R +15.140
6 Rea GBR Honda CBR1000RR +17.975
7 Haslam GBR Honda CBR1000RR +33.737
8 Elias SPA Aprilia RSV4 +40.362
9 Lowes GBR Suzuki GSX-R 1000 +41.465
10 Salom ESP Kawasaki ZX-10R EVO +48.929

Supersport – resultat (top 10)
1 VD Mark NED Honda CBR600RR
2 Cluzel FRA MV Agusta F3 675 +0.114
3 Goghlan GBR Yamaha YZF R6 +1.266
4 Sofuoglu TUR Kawasaki ZX-6R +1.556
5 Marino FRA Kawasaki ZX-6R +7.472
6 Jacobsen USA Kawasaki ZX-6R +10.557
7 Kennedy IRL Honda CBR600RR +13.952
8 Tamburini ITA Kawasaki ZX-6R +14.783
9 De Rosa ITAHonda CBR600RR +15.363
10 Rolfo ITA MV Agusta F3 675 +16.585

Del med en ven

Skriv et svar

Giver børn en ny start