Strålende åbningsreception med massivt fremmøde
FacebookYoutubeXInstagram Threads
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Strålende åbningsreception hos MN

Massivt fremmøde hos nordjysk forhandler
CO
08/09-2018 kl. 12:30

Nordjyske motorcyklister lader sig ikke lige sådan slå ud når vejret skifter fra strålende sol til strålende regn.

Det står helt klart efter det massive fremmøde ved åbningsreceptionen hos MN Auto i Nordjylland.

Finn Jensen som driver MN Auto har solgt motorcykler siden 2004. Fremgang for virksomheden og især salget af motorcykler har betydet at de tidligere salgslokaler ganske enkelt blev for små.

Tidligere lå værksted og salgslokaler tilbagetrukket fra vejen i skjul bag buske og træer, men et nyt fint showroom, skinnende nyt og rent værksted + klargøringsrum lige ud til vejen, huser nu et stort antal salgsklare motorcykler.

Her finder du motorcykler i forskelige genrer, lige fra en nostalgisk Suzuki GT500 over Suzuki GSR600 eller Honda Goldwing til et stort antal nyere brugte Harley Davidson…. og vi stødte da også på en enkelt KTM 690 SMC.

I dag holder MN åbningsreception, hvor der serveres fadøl, pølser, kaffe og småkager.  Sidder du i dette øjeblik og keder dig, er der en glimrende mulighed for at kombinere en tur ud i det blå for at se på flot præsenterede motorcykler, nyde en frokost pølse og slukke tørsten med en fadøl eller lune dig med en kop varm kaffe.

Her får du fadøl, pølser og kaffe

Arrangementet er i fuld gang, rigtig godt besøgt og fortsætter til kl. 16 i eftermiddag.

Du finder MN Auto blot 800 meter fra motorvej E39. Drej af ved afkørsel 8 og sæt kursen mod Blokhus.

Du kan ikke undgå at se den flotte nye bygning, og de mange parkerede motorcykler og biler.

MagaCin ønsker MN Auto tillykke med de nye lokaler og god vind fremover.

Del med en ven

Skriv et svar

Giver børn en ny start