Aprilia vil blande sig i markedet for små adventurecykler, og henter hjælp fra Kina.
FacebookYoutubeXInstagram Threads
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Spottet i Kina: Aprilia Terra 250

Et samarbejde mellem Aprilia og deres kinesiske partner Zongshen, ender i en lille offroader.
Mikkel Skotte Sølvkjær
29/04-2020 kl. 05:00

Aprilia’s kommende bud på en lille offroad motorcykel, er lige blevet spottet ved en fabrik i Kina. Der findes endnu kun få billeder af modellen, og ind til videre er oplysninger om specifikationer også sparsomme.

Eventyreren med navnet Aprilia Terra 250 er resultatet af et samarbejde mellem den italienske fabrikant og deres kinesiske samarbejdspartner Zongshen. Modellen ser ud til at arve motoren fra CFMoto 250NK – en rigtig cool lille fighter fra det kinesiske marked, se bare det sidste billede i galleriet, eller tjek firmaets bud på en Duke-dræber ud her. 

Artiklen fortsætter under billedet

Den omdrejningsvillige motor fra CFMoto

Terra 250 ser ud til at være en kampklar adventurecykel, med lang affjedring, 18” forhjul og dobbeltrørramme til at holde alle komponenter på plads. 

Hvis motoren stammer fra førnævnte CFMoto, kan vi forvente en effekt på omkring 27hk og 22nm og ifølge udenlandske kilder, er det en rigtig frisk motor.   

Men med de mere terrængående egenskaber cyklen ser ud til at få, kunne man forestille sig, at motoren bliver justeret ind til et lidt bedre bundtræk, i stedet for højere top effekt – det vil give bedre kontrol og mere brugbar kraft i blødt og løst underlag.

Hele opbygningen er produceret i den budgetvenlige klasse. Bagsvingeren er fremstillet i god gammeldags firkantprofil, hvilket med garanti er for at gøre motorcyklen økonomisk konkurrencedygtig overfor bl. a. Suzuki V-Strom 250 og Kawasaki Versys 250.
Allerede nu går der rygter om en skarpere udgave, end den vi ser på billederne, angiveligt med 21” forhjul, egerfælge og forbedret affjedring, men hvilke versioner Aprilia vil satse på, det ved vi ikke endnu.

Navnet Terra stammer fra modellen Terra 150, som italienerne allerede har på markedet i Asien – den er dog ikke en succes i øjeblikket, mest fordi konkurrencen fra de meget billigere kinesiske mærker er enormt hård, og i de østligere egne af verden, er prisen altså den ultimativt afgørende faktor for gode salgstal.

Bliver Terra 250 lanceret og prissat tilpas lavt, eller på samme niveau som konkurrenterne herhjemme, kan den blive en seriøs overvejelse, hvis der skal kigges på små adventuremaskiner.

Del med en ven

Skriv et svar

Giver børn en ny start