Spar tusinder på MC køb - Køb som virksomhed
FacebookYoutubeXInstagram Threads
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Spar tusinder på MC køb

Sådan køber du din næste MC meget billig
Webmaster
11/08-2014 kl. 20:00

De rigtige billige motorcykler får den almindelige forbruger aldrig lov at købe. Det skyldes en mængde problemstillinger med forbrugerloven, der betyder forhandlerne ikke handler de rigtig gode tilbud til private købere.

Tidens rigtig gode tilbud kommer oftest fra forhandlerne og ikke fra de private. Trods obligatorisk medfølgende reklamationsret og garanti for pantfrihed, magter forhandlerne ofte at være billigere end de private sælgere. Men mange af de gode tilbud kan blive endnu billigere.

Slipper forhandlerne for at yde de obligatoriske to års reklamationsret, kan motorcyklerne tit sælges langt billigere. Motorcykelforhandlerne ønsker naturligvis ikke en handel der ender med underskud, hvorfor de kalkulerer med værst tænkelige problemstillinger. F.eks kan et motorhaveri hurtig koste forhandleren en ekstra regning på mange tusinder kroner under reklamations-perioden.

Forhandlere handler ofte annoncerede motorcykler indbyrdes, men til en lavere pris. Sælges til anden erhvervsdrivende skal de nemlig ikke spekulere på reklamationsret, da virksomheden kan aftale at droppe garanti og reklamationsret fuldt lovlig. Derfor kan en lavere pris forsvares, uden salget ender i tab.

Specielt motorcykler mellem 5.000 kr. og 50.000 kr. kan blive rigtig billige hvis reklamations-retten udelades. Det skyldes at så prisbillige motorcykler oftest er af ældre årgang, hvorfor forhandleren frygter reklamations-retten ekstra meget.

Ønskes en af de prisbillige engros-motorcykler i Danmark, er projektet simpelt. På Virk.dk kan et CVR nummer oprettes på få sekunder. Det er gratis og kan gøres af alle over 18 år og modtages efter en dag eller to. Straks efter en billig motorcykel er indkøbt, afmeldes CVR nummeret igen. Også dette tager kun få sekunder. Det er helt lovligt, og intet regnskab er nødvendigt da virksomheden kun har udført køb af en vare, som er videresolgt til sig selv uden fortjeneste. Altså videresolgt til til samme pris som indkøbsprisen. Virksomhedens regnskab går derved i 0.

Det er ikke unormalt at der ved denne metode kan spares 20-50%. Mest på de billigste motorcykler. På f.eks 123mc.dk kan indehavere af CVR nummer få adgang til alle engros motorcyklerne og se engros priser online.

Det eneste man bør huske ved den slags handel, er at så er det slut med reklamationsret og garanti.

Del med en ven

0 personer snakker om “Spar tusinder på MC køb

  1. Jeg opretter et firma og cvr nummer, og køber en MC forhandleren har stående til 50.000kr (og som er den generelle markedspris for den MC-model) for kun 30.000kr. Det finansieres ved at jeg selv skyder de 30.000kr ind i firmaet, og det står så som gæld til mig.
    Når så firmaet har købt motorcykelen, sælges den videre til mig, som jo ejer firmaet, for 30.000kr. Det finansieres ved at jeg så sletter den gæld firmaet har til mig.
    Men så er det så at myndighederne kan komme på banen. De vil påpege, at når man sælger et aktiv til en i ejerkredsen, så skal det ske på markedsvilkår, og de vælger så at fastslå, at sådan en MC er 50.000kr værd i handel.
    Så skal jeg så betale yderligere 20.000kr for den MC, altså ialt det samme som jeg kunne købe den for inkl reklamationsret. (den reklamationsret har jeg så iøvrigt stadig, men nu er det bare mit eget firma der skal yde den).
    Og hvad så med firmaet??
    Jo, nu har de rundet en omsætning på 50.000kr, hvilket betyder det er momspligtigt. Det er efter brugtmoms-princippet. Så er firmaets fortjeneste på 20.000, skal der betales 4.000kr i moms. De resterende 16.000kr er så årets overskud, som der skal betales selskabsskat på 24,5% af. Så står der 12.080kr tilbage i firmaet, som man så kan hæve og betale skat af. Eller også skulle man bare lade dem stå, så ens eget firma kan dække den reklamationsret de skal yde…

  2. Allan MC det skal du da ikke. Tror du virkeligheden at skat vil undersøger markedsspris på en 20-30 k MC? Hvilken planet bor du på? 😉 Tror du osse på spøjelser ? Hvis du er så bange sælges den til din kammi som sælger tilbage til dig.

  3. Det er et indlæg jeg har sakset andetsteds fra, så giv ikke mig skylden.
    Mvh Allan

  4. "Problemstillinger med forbrugerloven" Hmm okay.
    Det fremstilles i artiklen som om at man nu på en "smart" måde som privat person har en fantastisk mulighed for at købe en gammel motorcykel på, og næsten stjæle den for øjnene af andre forhandlere.
    Jeg tror mere det drejer sig om at få solgt nogle sminkede lig til risikovillige fattige privat personer som ingen andre forhandlere gider at købe.

  5. Erfaring har lært mig, at hvis noget lyder for godt til at være sandt, er det det gerne også.

    Tilgiv mig, men jeg skal se flere beviser for at fidusen er god nok.

    @ Allan MC: Vi bør erindre, at regnskabet skal udarbejdes og revideres af en registreret eller statsautoriseret revisor. Det koster også penge. Mon ikke gevinsten efterhånden er skrumpet ind til at være værd at betale for den skide reklamationsret?

  6. Skagbo: Hvis man vidersælger til sig selv, som der står i artiklen, så skal salg af aktiver til ejerkredsen ske til markedspris. Dog kan der godt være en firma-rabat ordning, men ikke desto mindre, så skal der skæves til markedsvilkår. At SKAT så ikke opdager det er en anden sag, men af og til laver de stikprøver. Alternativt er at tage den ud som udbytte, men så skal der betales udbytteskat af værdien over den gæld man har i virksomheden.

    Skuffe: Man kan nøjes med at lave en udvidet selvangivelse. Har man en balancesum under 4 mio, omsætter for mindre end 12 mio og ikke har over 12 personer ansatte, så er der ikke noget krav om revision. Og vælger man at få revideret sit regnskab, er der ligeledes intet krav om at det skal være en registreret eller statsautoriseret revisor der gør det. Det kan en almindelig Revisor sagtens gøre. Så ingen udgifter til revision.

    Ikke desto mindre. Så er der tale om omgåelse af købeloven, og ville gerne høre SKAT's vurdering af den "forretningsmodel".
    En anden og meget lettere måde at køre til en lavere pris, og lade forhandleren slippe for reklamationsretten, er at indgå aftale om at købe motorcyklen som defekt, til evt reservedele. Og tilføje det er for købers egen regning såfremt denne ønsker at få den på gaden. Det er begrænset hvad der kan reklameres over når man taler om brugte reservedele.

  7. Tak for en "fed" fidus!

    Mere tak til de skribenter der forholdsvist nemt kunne pille den ned igen inden nogen kom i uføre med SKAT.

  8. Der intet illegalt i ovenstående fremgangsmåde. Vi kontaktede SKAT da vi skulle researche, og de informerede at ved omsætning under 50.000 ville en virksomhed hverken være regnskabspligtige eller momspligtige. Desuden er brugte køretøjer altid inkl. moms. Også erhverv imellem.
    Ydermere indkøbes og vidersælges produkter til samme pris laver virksomheden intet overskud, og er derfor ikke skattepligtig.
    Desuden er det fuldt legalt at sælge produkter til indkøbspris til virksomhedens medarbejdere ifølge SKAT.
    Alt information kommer fra SKAT i Aarhus.
    Men husk, ingen plus uden minus. Bruges denne metode er købeloven fravigelig. Derfor kan erhvervssalg aftales til ikke at indeholde reklamationsret, returret osv. Men det er jo netop dette der kan sænke salgsprisen.

Skriv et svar

Giver børn en ny start