Biler Motorcykler Camping Køb og salg Nyheder
Slår Elvis' Harley verdensrekord?
Slår Elvis' Harley verdensrekord?
Slår Elvis' Harley verdensrekord?
Slår Elvis' Harley verdensrekord?
Slår Elvis' Harley verdensrekord?
Slår Elvis' Harley verdensrekord?
Slår Elvis' Harley verdensrekord?
Slår Elvis' Harley verdensrekord?
Slår Elvis' Harley verdensrekord?
Slår Elvis' Harley verdensrekord?

Slår Elvis' Harley verdensrekord?

Skønnet værdi: US$ 1,75-2 mio

 

Den højeste pris der nogensinde er opnået for en brugt motorcykel på auktion, skulle efter vores oplysninger være US$ 929.000,-

Det verdenskendte auktionshus Bonhams solgte sidste år en Vincent Black Lightning for det tårnhøje beløb, men nu tyder meget på at verdensrekorden står for fald.


For knap en måneds tid siden kunne du både her på MagaCin og i andre medier læse, at Elvis' Harley-Davidson Electra Glide bortauktioneres. Meget tyder nu på, at den store interesse for den sidste motorcykel The King of Rock'n Roll købte, vil sende salgsprisen på uhørt himmelflugt.


Proveniens er lig med penge

Priserne på sjældne veteranmotorcykler, unikke ladefund og specielle samlinger der bortauktioneres, har de senere år været i kraftig vækst. Publikum er købestærkt og villige til punge ud for specielle køretøjer, og de bortauktionerede motorcyklers proveniens (oprindelse, tilhørsforhold, dokumentation, historie osv.) får prisen til at ryge yderligere i vejret.


Men har motorcyklerne tilhørt eller haft tilknytning til en berømthed, så får priserne et ekstra los bagi mod stjernerne.


Se disse eksempler:

I 2014 blev pave Frans' - eller Fransesco - personligt signerede 2013 Harley-Davidson Dyna Super Glide solgt for US$ 327.000,- af auktionshuset Bonhams.

Efter dagens valutakurs: Dkr. 2.176.778,36

En pris man må bøje sig i ærbødighed for.


Pavens autograf på tanken af den bortauktionerede 2013 Harley-Davidson Dyna Super Glide


I 2015 blev Jerry Lee Lewis' 1959 Harley-Davidson FLH Panhead Duo-Glide solgt for US$ 385.000,- via Mecum Autions.

Efter dagens valutakurs: Dkr. 2.562.873,61

Prisen kan man måske driste sig til at kalde en "Wild One"?


Jerry Lee Lewis' 1959 Harley-Davidson FLH Panhead Duo-Glide

 

I 2018 solgte auktionshuset Profiles in History, den 1991 Harley-Davidson Fat Boy actionhelten Arnold Schwarzenegger kørte på i filmen Terminator 2: Judgement Day, for ikke mindre end US$ 480.000,- 

Efter dagens valutakurs: Dkr. 3.195.270,99


Ikke så ringe en pris for en brugt motorcykel, men prisen kan måske retfærdiggøres af at det var et køretøj med lav kilometerstand. Blot 392 miles på tælleren.

"I'll be back"... Tjah, det skulle da vist lige være for at indkassere kassen.


Teminators 1991 Harley-Davidson Fat Boy fra filmen Judgement Day


Elvis' Harley bortauktioneres i August

Elvis Presley's 1976 Harley_Davidson FLH 1200 Electra Glide ryger under hammeren d. 31. August hos auktionshuset GWS Auctions fra Beverly Hills - Californien.

Her er der tale om en af de største berømtheder nogensinde, og en seriøst lav kilometerstand hvor tælleren viser 126 miles. Altså en stort set ubrugt motorcykel, der har været opbevaret tørt og godt på Pioneer Auto Museum museum i South Dakota i mere end 30 år.


Kongens Electra Glide ryger under hammeren som lot #7. Minimumsprisen er U$ 100.000,- og det koster minimum U$ 10.000 at hæve indsatsen.

Du kan byde online her.

Husk nu tjekke alle billederne på auktionssiden. Her kan du også se et billede af kilometertælleren der viser 126 miles.


Eksperter siger mindst 10 mio danske kroner

Som du kan se er mindsteprisen altså US$ 100.000,- men forventningerne til hammerslaget er afsindigt meget højere.

Eksperter som ved meget mere om den slags end os, anslår nemlig værdien til mellem US$ 1.750.000,- og US$ 2.000.000,-


Altså et sted mellem Dkr. 11.649.425,51 og Dkr. 13.313.629,16


Men 126 miles ER selvfølgelig også en lav kilometerstand.


Husk nu at kigge forbi GWS Autions hjemmeside d. 31. August hvis du har kløe i bud-fingeren, har aftalen på plads med bankrådgiveren, og slet ikke kan leve uden denne low-mileage Harley.


Vi følger naturligvis udviklingen, for vi skal da se, om den nuværende rekord bliver slået noget så eftertrykkeligt.


PS.

Ender du med at være den heldige køber af Elvis' gamle Harley, så er det måske en idé at se nærmere på lot #6A.

Ryger Electra Gliden for det forventede beløb, så burde et startbud på US$ 20.000,- for Elvis' gamle læderjakke ikke virke specielt afskrækkende.

 

Kommentarer
Du skal være logget ind, for at kunne oprette indlæg.
Relateret
Marked
Søg MC mærke