Sådan er alperne på motorcykel

(Aleksander Terkelsen) PÅ ”HESTERYG” I ALPERNE?

Endelig, det fredag morgen ved 9-tiden og det afgangsdag mod en længe ventet oplevelse med MagaCin og MC-Travel. De sidste par aftener har alt været fokuseret på, at optimere motorcykel og udstyr til min første motorcykelferie nogensinde. Udenfor vælter regnen ned og lysglimt afbrudt af en dyb buldren fortæller det igen er sommer i Danmark. Efter et hurtigt kig på vejret over Hamborg, Hannover og Kassel er begejstringen et øjeblik svær at finde - men hul i det, vi skal på MC-ferie! Jeg drejer nøglen i tændingen, motoren springer velvilligt i gang med en sagte brummen og jeg får sat mig til rette til den ca. 1100 km lange tur mod München. I Hannover vælter regnen fortsat ned, AC/DC’s ”Thunder” pumper ud af højtalerne i takt med vinduesviskerne og kaffen er stadig skoldhed. Bag førersædet i varevognen står Yamahas skarpt udseende R1’er klar til at sætte dækkene i noget varmt alpe-asfalt! - og ja, jeg ved godt det ikke er the biker-way, men 1100 km motor-way er heller ikke min opfattelse af underholdende mc-kørsel.

Underholdende og udfordrende kørsel var til gengæld i høj grad nøgleordet, i det program guiderne Tommy Rønn og Gunnar Skrydstrup havde lagt for deltagerne på turen. Allerede fra vores mødehotel i Schäftlarn syd for München og til vores italienske residens i Ravascletto, var vejene i særklasse - allerede den første aften, overvejede man sit statsborgerskab grundigt!

Hotellet der er ejet og drevet af familien De Infanti er en del af MoHo-konceptet. MoHo konceptet er en række af cirka 40 særligt udvalgte hoteller i Østrig, Italien og Schweiz, der er særligt velegnede til de 2-hjulede gæster. MoHo’s konceptets medstifter skulle vi senere stifte bekendtskab med i de østrigske alper, hvor han introducerede os for en særlig legesyg skønhed.

Med så blændende rammer tog stemningen om aftenen omdrejninger i et tempo, hvor selv de italienske sportsmaskiner ville være misundelige. Omdrejninger og tempo var der også rig lejlighed til at beskæftige sig med på vores 3-500 km lange dagsture, hvor vi passerede billedskønne scenerier - Gunnar Skrydstrup forsikrede os dog om, at han ved tidligere lejlighed allerede havde set seværdighederne og der var derfor ingen grund til at bruge tid på at se det igen? Og hvor havde han ret… tankstationerne kunne jo supplere os med de nødvendige postkort og dertil benzin til vores umættelige trang til hylende morsom svingkørsel!

Teknikken fra FDM´s køretekniske kurser blev udnyttet til fulde og jeg fik særligt i en situation fokus på, hvor vigtige disse kurser har været for min egen og andres sikkerhed. ”Vi havde netop passeret en række fantastiske hårnåle-sving og fornemmelsen af flow i kørslen brusede i årene. Jeg lå som næstsidste mand i gruppen og vejskiltet på klippevæggen havde netop vist endnu et forrygende 180 graders højresving. Bremse - mellemgas - nedgearing - nedlægning og så af sted mod forsvindingspunktet!” Problemet bestod nu i, at der i forsvindingspunktet ud af svinget pludseligt holdt 7 mc’er parkeret, stoppet af en venlig italiensk gendarm der afviklede en skoleudflugt på tværs af vejen? Helt intuitivt fik jeg bremset og styret mig ud af situationen – og det var vist kun mig der bemærkede jeg havde følt mig presset i nogle brøkdele af et sekund!         

Efterhånden som vejene blev smallere og svingene skarpere mod toppen, overvejede jeg at opfordre Tommy Rønn til et dressurkursus. R1’eren krævede nemlig en del overtalelse når den på det nærmeste skulle rotere om sin egen akse i kampen mod de italienske ”tornantes”. Sportslig kørestilling, høj gearing og svinghastighed på svimlende 20 km/t var en alternativ cocktail og maskinens ellers velvillige styreegenskaber begyndte at lede tankerne hen på en bryggerhest på Epo, men ”hesten” blev tøjlet og opslugte velvilligt alt hvad der smidt til den i alperne.

Efter 3 dages italiensk gæstfrihed og exceptionelle vejforløb, begav vi i os igennem Slovenien til Obertauern i Østrig i selskab med MoHo’s stifter Christian Schmidt. Christian og hans bror Werner driver sammen Hotel Solaria beliggende i Obertauern og som gæst fornemmer man straks brødrenes passion for motorcykler og motorcyklister, mens man venter på, at den velsmagende østrigske øl forlader fadølsankeret forarbejdet af motorblokken på en ældre enstamper!

Christian er en særdeles serviceminded vært og havde arrangeret en heftig date med Husqvarnas legesyge skønhed… Nuda’en. Et stævnemøde jeg stadig har svært ved at lægge fra mig, da den kunne få de værste forseelser frem i én – og til resten af selskabets udelte fornøjelse, knækkede Tommy Rønn sammen af grin, da jeg i overstadighed forsøgte at løfte forhjulet fra asfalten. Episoden ville med sikkerhed ikke have ført til fratagelse af førerretten, det eneste jeg i den henseende mistede, var måske en smule stolthed? Nuda’ens legesyge temperament og hysteriske bremser samt en ”selvrisiko” på 8.000,- euro, lagde dog helt naturligt en dæmper på udfoldelserne, for som Christian sagde ”if you brake it, you buy it”!

Under besøget på KTM fabrikken (Kronreif & Trunkenpolz, Mattighofen), blev vi introduceret til østrigske alternativer til Nuda’en. Desværre var KTMs supermotard ikke i produktionen på daværende tidspunkt, men ét eksemplar af søstermodellen Duke 690 gled af samlebåndet hvert 45 minut!

Det er altid forbandet svært at konsumere så mange indtryk og oplevelser som vi var forundt på denne tur, men skærer vi helt ind til benet i de østrigske alper er kun et begreb dækkende… SPITZENKLASSE!!!

-------------------------------

(Thomas Frederiksen)
Turen startede for mit vedkommende som et efterrationale efter en fed 2011 sæson. Efter div kørekurser og en masse underholdende km på landevejen kriblede det for at prøve næste skridt - en tur i alperne. Jeg havde været der mange gange før på sommerferie og skiferie, men altid på 4 hjul.
Desværre havde jeg ikke nogen at tage på MC ferie med og jeg havde ikke rigtig samlet mod og lyst til at tage turen alene. Løsningen dukkede op i form af medlemsrejse annonceret på Magacin.dk

Rejsen var arrangeret med mødested i München hvilket gav visse overvejelser om hvordan jeg skulle finde vej igennem Tyskland uden at rasle fra hinanden på Autobahn. Det løste imidlertid også sig selv, da een af de andre deltagere med GPS og mere MC efterfaring tilbød at jeg kunne koble mig på ham og en anden rejsedeltager. De havde også planer om at bruge 2 dage på at komme til München ad landeveje, med overnatning i Harzen. Perfekt!

Endelig kom dagen hvor motorcyklen kunne pakkes og kursen rettes sydover. Jeg mødtes med de andre 2 ved Lübeck. Super hyggelige typer. Turen til Hartzen gik uden problemer omend den tog lidt længere tid end forventet - en lektion i hvor mange små byer der er i det nordlige Tyskland. Dagen efter startede vi med første bjergvej - Kyffhäuser. Fantastiske sving, fed vej, jeg var tændt. Resten af dagen gik i rask tempo mod München for at mødes med de andre.

Ankommet til samlingsstedet, blev vi med det samme mødt af høj stemning, røverhistorier og hygge i biergarden. Næste dag ankom de sidste og vi satte kursen sydover af landeveje i rask tempo. Der var lidt begyndervanskeligheder med at holde flokken samlet på trods af at vi kun kørte 7 personer bag hver guide, men efter en omvej for halvdelen af flokken og en opsang fra guiden gik det meget bedre. Vi kom hurtigt til den interessante del af alperne og passerede 2 pas allerede den første dag. Jeg var helt op at ringe på den sidste - Plöckenpass som med masser af skarpe sving, god asfalt og begrænset trafik. Cyklen var helt ude på siden af dækkene, fodhvilerne i jorden og smilet så bredt at hjelmen skulle have være et nummer større for at passe :)

Efter en vellykket første dag ankom vi til hotellet i det nordlige Italien. Hyggeligt lille, typisk italiensk med en vært der ikke kunne engelsk masser af god mad og en bar der blev holdt åben til sidste mand var gået kold... det sidste noget jeg kom til at sætte rigtig meget pris på. Den utroligt hyggelige og muntre stemning fra aftenen før blev genoptaget og det blev urimelig sent før jeg ville risikere at gå glip af noget og krøb under dynen.

De næste 2 dage blev brugt på samme måde, med ca. 8-10 timer på motorcyklen med rigeligt med pauser, masser af velvalgte bjergveje og hygge både til middag aften og hen på natten. Jeg var ubetinget i en rus af begejstring over egne og motorcyklens talenter. Især opkørslerne gav mig det helt store kick fordi motorcyklen kunne få lov at ringe helt ud ud af alle sving uden at hastigheden blev for høj og det hele uforsvarligt. Nedkørslerne var klart mere tekniske krævende da det er sværere at få farten børstet af til svingene når det går meget nedaf - men så tog jeg det bare lidt med ro. Det var aldrig et problem at man blev sat af, hvis man ikke havde lyst til at køre lige så stærkt som hurtigste mand, da der altid blev ventet ved næste kryds.

På trediedagen gik turen gennem Slovenien tilbage til Østrig hvor historien gentog sig med udgangspunkt på et skisportshotel. Desværre var der een af deltagerne der styrtede på vej til hotellet, så han måtte på hospitalet og lappes sammen. Det lagde lidt en dæmper på undertegnede lyst til at køre friskt resten af dagen.

På fjerdedagen var vi for første gang på hele turen på motorvej (gaaab) - vi skulle besøge KTM fabrikken og der var bestilt rundvisning om formiddagen, så vi skulle have været tidligt op hvis turen skulle klares af de små veje... ikke noget der harmonerede ret godt med vores intense aftenhygge.

Den sidste dag gik turen tilbage mod München og her var heldet åbenbart opbrugt mht. vejret. Det havde været sol fra en nærmest skyfri himmel hele vejen, men i løbet af dagen fik vi testet kvaliteten af regntøjet... dem der havde den slags. Mit nyindkøbte goretex tøj klarede testen langt under forventing.
Efter at have sagt farvel og på gensyn ved vores oprindelige mødested i München skiltes vores vej, og jeg begav mig hjemad. Det var meningen at jeg ville køre hjem gennem Tyskland ad landeveje, men lige før Würzburg var jeg mm fra at blive klippet af en bil der ikke overholdt sin vigepligt - jeg kigger stadig efter autolak på motorcykel, men har ikke fundet noget endnu - så jeg besluttede mig for at satse på den "sikre" løsning - Autobahn. Var kun inde for at tanke og blunde lidt på en bænk når trætheden blev kritisk, så jeg var hjemme ved familien igen til morgenmad dagen efter.

Min første MC ferie og min første oplevelse med MC i bjergene var over al forventing på alle punkter. Jeg skal helt sikker afsted igen... og jeg bliver muligvis nødt til afsted igen i år for at mærke efter om det var begynderheld, eller det virkeligt kan være så fantastisk hver gang.

Herfra skal der lyde en stor og dybfølt tak til deltagere og til guider og arrangør for en fantastisk tur. Jeg er klar på en gentagelse.

-----------------------

(Jan van Arkens) Turen med Magacin + MC-Travel.

Første stop var München, vi havde valgt at køre dertil, og turen foregik på de mest fantastiske landeveje gennem det gamle østtyskland, og vi undlod ikke at tage et smut over kyffhauser, det første af mange bjerge skulle det senere vise sig. Hotellet i München var et fint gammelt hotel, med en pragtfuld biergarten.

Dagen efter kørte vi til Hotel bellavista  i Italien i pragtfuld vejr, her på dette hotel skulle vi overnatte 3 dage og vi var indlogeret med morgen-aftensmad, maden var særdeles fremragende. Turene vi kørte de efterfølgende dage bød på rigtig gode veje samt bjergpas og en enkelt badetur i en lokal sø blev der da også plads til, dette var særdeles opkvikkende da vi den samme dag havde målt temperaturen til 47©. Efter 3 overnatninger skulle vi forlade vores hotel for at begive os til et nyt hotel i Obertauern Østrig, vi blev hentet af Christian fra hotellet, der kørte på en spændende Mc nemlig Husqvarna Nuda, som vi fik lejlighed til at prøve. En af dagene kørte vi ud til KTM fabrikken i Mattighofen, og dette var et meget berigende besøg som jeg godt vil anbefale, torsdag kørte vi op til Gross Glockner, ad gross glockner strasse der er en 32 km. lang snoet vej op og 32 km. ned fantastisk oplevelse, som jeg ikke ville være foruden. På vej hjem til hotellet var vi lige forbi hospitalet i Spittal hvor vi besøgte Poul Erik, der var indlogeret der efter et uheld Tirsdag, det var rart at se at han havde det godt og vi havde en dejlig time sammen med ham inden vi drog videre. Fredag var hjemrejsedag og jeg påbegyndte min hjemtur 1400 km. ad de østrigske og tyske motorveje, turen hjem gik fint.

En motorcykeltur som jeg aldrig vil glemme men meget gerne gentage, fantastisk oplevelse og nogle dejlige og sjove mennesker.