Så blev det endelig hjul - Sådan laver du en motard
FacebookYoutubeXInstagram Threads
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Så blev det endelig hjul

Sådan laver du en fed prisfornuftig motard
Webmaster
24/09-2015 kl. 10:00

Motard er tidens hit blandt de friske på to hjul. Desværre er prisen på skarpe motards oftest i den tunge ende, hvorfor ombygning er eneste prisfornuftige løsning når en motard skal på gaden i DK. At finde brugte offroadere til fornuftige penge er mulig i Danmark, men størrelsen på offroaderfælge umuliggør montering af skarpe sportsdæk til asfalt, hvorfor en offroader kræver ombygning inden ibrugtagning som motard.

Skal en motard laves rigtig, må slutvægten ikke overstige 140-150 kg. Effekten skal helst være maksimalt 3 kg til 1 hk. Altså skal en 150 kg motard helst have minimum 50 hk, hvis altså motarden skal kunne lave de vilde motardtricks som wheelies, sliding og stoppies, og det skal den naturligvis.

Der findes færdige prisfornuftige løsninger som f.eks Yamaha XT660X og Aprilia Pegaso Factory. Men her er vægten for høj og effekten for lav til rigtig motard-sjov. Skarpe og effekt-rigelige løsninger som f.eks KTM SMC690 og Husqvarna 610 er for pristunge og Aprilia SXV 450/550 er både for dyr, ustabil og service-krævende til gadekørsel.

Vejen til en prisrigtig motard er altså ombygning. Gode billige maskiner til motard-ombygning som f.eks Kawasaki KLX650 med 48 hk til 127 kg, Honda XL600R med 61 hk til 133 kg eller Suzuki DR600S med 48 hk til 136 kg er oplagte grundmaskiner, men der findes mange andre brugte muligheder på markedspladserne.

Derefter skal offroaderen udstyres med brede 17 tommer fælge og større forbremse. Netop dette projekt er nu helt ukompliceret, efter Warp 9 nu også tilbyder SM (Super Motard) fælge.

Fælge med Warp 9 logo

MagaCin har netop fået leveret vores SM fælge til vores Husqvarna WR 250 fra Warp 9. Fælgene er fuldt monteret med bremseskiver. Forstørret skive på forhjulet. Og også tandhjul med forvalgt gearing er monteret fra Warp 9. Selv adapter til forbremse medfølger, så den originale forbremse får placering så den passer til den nye store forbremseskive.

Vi har valgt 3,5 tommer bred forfælg, og 4,25 tommer bred bagfælg. Det betyder at både 110/70-17, 120/60-17 og 120/70-17 dæk passer på forhjulet, så dækmulighederne bliver størst mulig. 4,25 tommer bagfælg giver os frit valg mellem 150/60-17, 150/70-17 og 160/60-17 bagdæk. Det betyder at vi kan montere både dæk til små sportsmaskiner og dæk til større sportsmaskiner på en og samme MC.

Er den ikke smuk som motard?

Som samlet pris vil et projekt som vores ende i en pris på 124.000 kr. hvis man køber alt fra nyt. 113.000 kr. for en ny Husqvarna WR 250, 8.500 kr. for et sæt fuldt monterede Warp 9 fælge og 2.500 kr. for et sæt gode sportsdæk. Men så har vi også fået en 2 i 1 motorcykel for den pris. Nu kan vi nemlig skifte mellem enduro og motard setup på få minutter, da vi nu har begge typer hjul, fuldt monterede med både bremseskiver, tandhjul og dæk. Genialt.

At vores Husqvarna WR 250 med garanti også er blandt det ypperligste og mest brutale der vil blive at finde i Danmark i skoven som enduro, eller på vejen som motard, gør kun hele projektet endnu mere tilfredsstillende. 52 hk til 102 tørre kg taler vist eget sprog som flertallet forstår. Disse data gør en ellers frisk KTM 690 SMC til en lastbil i sving sammenlignet med denne Husqvarna.

En beslutning mangler vi dog. Med det nuværende fortandhjul med 14 tænder er topfarten monteret med motardhjul ca. 135 km/t. Skifter vi til 15 tænder får vi ca. 145 km/t, og går vi amok og skifter til 16 tænder får vi ca. 152 km/t. Indtil videre er 15 tænder det vi går efter, da vildt optræk og adræthed er vigtigere for os end topfart.

Overvejer du også et motard-projekt kan den svenske afdeling af Warp 9 sikkert også hjælpe dig. Husk deres priser er i SEK så den danske pris er lavere. SMXone finder du her.

Du kan endda selv vælge fælgfarve, navfarve, egerfarve, om bremsere skal være faste eller flydende og antal tænder på bagtandhjul.

Findes modellen ikke som valgmulighed er det bare at spørge via mail. Di kan lave fælge til næsten alle maskiner.

God fornøjelse. Det er lettere end du tror.

Del med en ven

Skriv et svar

Giver børn en ny start