MagaCin rejsedeltagere hygger i sydspanien
FacebookYoutubeXInstagram Threads
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Rejsedeltagere hygger i Spanien

MagaCin rejsedeltagere gennemkører sydspanien disse dage
Tommy Rønn
22/01-2015 kl. 14:15

En gruppe på 17 rejsedeltagere er i disse dage i det sydspanske. Alle er de deltagere på MagaCin vinter medlemsrejsen. Konceptet er simpelt. Kom selv til sydspanien. Vi afhenter i lufthavn, sørger for hotel samt motorcykel, og guider rundt på de smukke motorcykelveje i Andalusien. Pris lige under de 4.000 kr.

Naturligvis skal der køres motorcykel på en sådan tur. Men når solen skinner, er en velfortjent pause til snacks og drikke naturligvis tilladt.

Hotellet gæsterne bor på, ligger lige i vandkanten, så en svømmetur kan udføres i de tidlige morgentimer, hvis altså man er til dette. Desværre viser vejret sig ikke fra den vanlige andalusiske side. Faktisk er det væsentligt koldere end normen på denne årstid. Kun ca. 13-15 grader tilbydes fra de spanske vejrguder, men i morgen loves 18 grader og sol, hvilket betyder næsten dansk sommertemperatur.

Vejene i Andalusien er alle rene, fine og snoede. Man skal dog have respekt for rundkørslerne i byerne ved havet. Den salte luft, og de mange biler kan gøre disse rundkørsler spejlglatte.

De 17 gæster vil nu fortsætte de næste dage på de tohjulede, mens de nyder den spanske natur, og mens andre danskere må nøjes med det sure danske klima. Mon ikke nogle er bare lidt misundelige?

Del med en ven

Skriv et svar

Giver børn en ny start