Patent: Luksus kendt fra biler på vej til MC?
FacebookYoutubeXInstagram Threads
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Patent: Luksus kendt fra biler på vej til MC?

Info direkte på vindskærmen
Mathias B. Høj
14/10-2019 kl. 08:34

Det nyeste og vildeste på de dyre motorcykler er touchskærme, som med smarte animationer kan vise navigation og telefonopkald. Men det er ikke helt nok, vel? Vi føler os jo lidt som jagerpiloter, når vi kommer tonsende på vores motorcykler. Øeh, inden for hastighedsgrænserne naturligvis!

Anyway, noget tyder på at en teknologi som indtil for få år siden var forbeholdt netop jagerpiloter, er ved at finde vej til motorcyklerne. Nemlig Heads-up display, eller HUD som det ofte forkortes. Det har i nogle år været fancy dyrt ekstraudstyr i nogle bilmodeller, og standard i andre. Som eksempelvis visse Mazda-modeller. Og efterhånden hvor teknologien er blevet billigere og navnlig mere kompakt, kan det også blive en del af fremtidige Honda motorcykler.

Patentet viser HUD på bl.a. den nye Africa Twin Adventure, hvor det vil en lækker feature at kunne få eksempelvis navigationsinformation vist i en høj placering. Ligesom rigtige off-roader-typer sætter navigationen over selve instrumenterne, så de ikke behøver fjerne synet alt for meget fra gedestien eller sanddynerne, som de kører i. Ligesom en notifikation om at der skal tankes, da et lille fesent gult lys nemt kan overses.

På eksempelvis sportsmotorcykler vil informationen skulle vises på et mindre areal, som følge af den væsentlig mindre og lavere vindskærm den slags cykler har.

Teknologien kræver en slags mini-projektor, men også en skærm hvorpå det skal vises. Gerne med mulighed for at indstille vinklen, så det passer med chaufførens højde. Og det er derfor ikke sikkert at det kan afvikles direkte på vindskærmen. Måske skal der en ekstra plasticskærm til, som er monteret på eller ved vindskærmen. 

Men hvis teknologien bliver implementeret, vil det også være mærkeligt hvis det ikke finder vej til over-gadget motorcyklen Goldwing.

Mange hjelmproducenter arbejder også med at få vist information på visiret. Mon det i virkeligheden er smartere at få det på vindskærmen?

Del med en ven

Skriv et svar

Giver børn en ny start