På motorcykel i Slovenien og Kroatien del 3

Hvor er livet dog nogle gange dejligt.

Onsdag aften sluttede på endnu en slovensk gourmet restaurant. Nu er planen ikke, at vi skal æde os igennem den sydlige del af Europa men når chancen byder sig, skal man være et skarn for at lade middagen passere.

Og det må jeg sige, de slovenere kan godt lave mad. Noget som for mig var ret ukendt, er deres forholdsvise store produktion af vin.

Det er de meget stolte af, og vil også gerne markedsføre sig som sådan.

Flere vine er gode men motorcykel og alkohol går ikke godt i spænd, så det bliver tll smagsprøver og ikke andet.

Næste morgen følger vi den slovenske vin rute ned mod Kroatien.

Pitoreske byer, smukke veje med bløde sving, snart kører vi langs floder for næst efter, at køre over et mindre bjerg, med fantastiske udsigter.

Vi krydser grænsen ind i Kroatien. Landet er ikke medlem af EU, så passet skal frem.

Derefter en kort tur til havnebyen Piran og videre mod vinproducenten "Degrassi"

Hvis slovenerne er gode til vine, så er kroaterne fantastiske. Degrassi har dog også fået flere guld og sølvmedaljer på internationale vinmesser, så de er blandt de bedste.

Vin smagningen blev fulgt af mad fra den lokale restaurant "Stella Maris"

Deres mad var på niveau med vinen. Så efter sådan en oplevelse er der kun en ting at gøre, ned til havet for en badetur og slå mave.

Næste rute som vi følger er oliven ruten, ja det hedder den men typisk for disse ruter er, at de bringer os gennem landskabet, igennem små byer og altid med gode oplevelser bag hvert sving.

Vi var sat til overnatning i byen Motovun.

Byen ligger på toppen af et mindre bjerg og hotellet ligger øverst oppe.

Ved ankomst udtrykker jeg spontant til mine medrejsende "The King has arrived" aftenen gik med hygge under de gamle Kastanjetræer foran hotellet, hvor vi også spiste middag senere.

Efter morgenmad på vores hotel Kastel, satte vi kursen mod Rovinj.

Byen er kendt for sin gamle romerske bydel, med obligatoriske og på lang afstand synlige kirketårn.

Vi er nu på halvøen Istrien og man kan næsten sige, hver by, sit tårn.

Jeg har været på Istrien før og også i Rovinj men et gensyn med havnen og den gamle bydel bliver ikke mindre godt af, at blive gentaget.

Det bliver til en kop kaffe med udsigt og så videre med Valbandon for frokost.

Igen bliver vi udsat for en fantastisk middag og jeg er ikke i tvivl om,at der findes mange gode spisesteder her i området, bare man bevæger sig væk fra de mest turistede steder.

Vi kører videre mod natur reservatet Premantura og skal køre rundt i "sandbuggies" Hvordan går det med 12 bindegale motorcyklister?

I begyndelsen meget godt men første gang guiden vender blikket væk, er alle borte i en stor støvsky.

Vi lignede nogle der havde deltaget i Paris-Dakar men det var det hele værd.