Own the racetrack, Suzuki is back! - MotoGP 2018
FacebookYoutubeXInstagram Threads
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Own the racetrack, Suzuki is back!

flyvende start for Lorenzo
Steffen F. Olesen
24/09-2018 kl. 10:35

MotoGP 2018 gør det igen! Denne weekend leverede drengene endnu et super fedt løb med både spænding og drama, på den 5,345km lange Aragon bane i Spanien.

Løbet:

Under bagende sol og absolut ingen vind indtager kørerne deres respektive start placeringer. Lorenzo holder i pole position, ved siden af ham holder team kammeraten Dovizioso og bag streg nummer 3, Marquez. Anden startrække består af Crutchlow, Iannone og Pedrosa.

Starten går og Marquez er hurtigt ud af hullet, hvorved han og Lorenzo går ind i sving 1 side om side. For høj fart og for bred en linje gør at der ikke er plads til dem begge i svinget. Lorenzo taber kampen, highsider og udgår. Han transporteres af banen på båre og fragtet til banens lægehus, hvor der konstateres at Lorenzo blot har rykket en tå af led.

Efter tomult i sving 1 ligger Dovizioso i front efterfulgt af henholdsvis Marquez, Iannone, Rins, Pedrosa og Aleix Espagaro.

På løbets 2. omgang går Espagaro forbi Pedrosa og lægger sig på 5. pladsen. På samme omgang mister Alvaro Bautista forenden i sving 14 og må af banen. Efter en omgang's tid bliver Espagaro sat tilbage på 6. pladsen af Pedrosa. Rins napper 3. pladsen fra Iannone i sving 1, men må efterfølgende levere placeringen tilbage. Blot en halv omgang senere smutter Rins endnu engang forbi Iannone, denne gang i banens sidste sving.

Der er godt nok fart i de 2 Susuki'er og det for de 2 førende også at føle. Rins på 3. pladsen presser godt på Marquez, men kan ikke finde plads nok til at komme forbi.

På omgang 5 styrter Crutchlow fra 7. pladsen i sving 1, grundet for hård indbremsning. På samme kommer hopper kort forbi Iannone, men bliver hurtigt sparket tilbage igen. Og til de mange Rossi fans derude kan jeg oplyse at han på nuværende tidspunkt i løbet, har kørt sig op fra 17 pladsen til 9. pladsen.

Halvvejs gennem løbet åbner de 4 forreste ryttere som er, Dovizioso, Marquez, Rins og Iannone, stille og roligt et hul ned til Pedrosa og Espagaro på 5. og 6. pladsen.

Noget tyder på at Marquez, som i sidste øjeblik besluttede at montere soft dæk både for og bag, har ventet med at give sig 100 procent. Han tænder for ræser kontakten og dykker inden om Dovizioso i sving 10 på omgang 14. Små 2 omgange skal der gå inden Dovizioso generobrer sin førerposition, ved at smutte forbi Marquez i sving 4, men allerede i sving 5 kommer Marquez igen. Det finder Dovizioso sig ikke i, så i sving 9 på samme omgang kaster han igen sin Ducati i front.

I mellemtiden er Iannone hoppet forbi Rins og ligger nu på 3. pladsen.

Marquez kommer godt ud af sving 10 på omgang 19, og er meget tæt på Dovizioso. Han udbremser Dovizioso i sving 11 og tager føringen. Dovizioso forsøger et par sving efter at komme igen, men det resultere i at både ham og marquez misser alt hvad der ligner ideal linjer, og giver herved Iannone mulighed for at lege med. De 3 kører side om side ud af sving 15 og Iannone er i et par sekunder på første pladsen ud på den bagerste langside. På selv samme strækning rykker Dovizioso og Marquez igen i front, og Iannone bliver skubbet tilbage på sin 3. plads.

Med 4 omgange tilbage forsøger Marquez at tage føringen, men kan i første omgang ikke komme forbi den moment stærke Ducati. På efterfølgende omgang i sving 1 lykkedes endelig det Marquez at komme i føring og holde placeringen. Dovizioso forsøger hen over de sidste omgange at komme forbi, men mislykkedes.

Marquez er første mand i mål og Dovizioso må nøjes med 2. pladsen. Nummer 3 og 4, efter hvad man sagtens kan kalde en ganske flot indsats, er de 2 Suzuki'er med Iannone og Rins på nakken. Pedrosa napper 5. pladsen og Aleix Espagaro sætter sig på 6'eren.

Super fedt at Suzuki igen viser at det sagtens kan lege med de hårde drenge. Flot!

Del med en ven

Skriv et svar

Giver børn en ny start