Øv: Alta Motors gået i betalingsstandsning
FacebookYoutubeXInstagram Threads
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Øv: Alta Motors i betalingsstandsning

Partneren der skulle hjælpe Harley-Davidsons elektrificering, Alta Motors, er gået i betalingsstandsning
Mathias B. Høj
22/10-2018 kl. 09:06

Så er det blevet mandag igen, skal vi love for: Californiske Alta Motors er gået i betalingsstandsning efter længere tids økonomiske problemer. Alta Motors er en amerikansk start-up virksomhed med speciale i hign-end elektriske enduro-, cross- og supermotomaskiner. De blev for alvor kendt da der blev indgået et partnerskab med Harley-Davidson, som ville anvende Altas kompetencer udi el, til deres egne elektriske maskiner.

Partnerskabet var kortvarigt og Harley-Davidson oprettede deres egen udviklingsdivision til elektriske motorcykler. Hvilket efterlod Alta Motors i en situation, hvor de igen manglede midler til fortsat drift og udvikling.

Derfor er virksomheden nu i betalingsstandsning og muligvis på vej mod en konkurs. Medarbejderne er sendt hjem og virksomheden har lagt en “Tak for nu” besked ud på deres Facebookside. Det lykkedes ikke at finde en investor til virksomheden, men rygterne vil vide, at der stadig pågår dialoger. Alta Motors skal have en investor af de større for at kunne fortsætte. 

Altas maskiner kunne kun købes i USA og ingen på redaktionen har prøvet dem (desværre). Men maskinerne ser så interessante ud, at det vil være at tab for den elektriske del af motorcyklismen, hvis Alta Motors del af historien stopper her.

Del med en ven

Skriv et svar

Giver børn en ny start