Nyt Xpedit domicil snart færdig - Markant bygning
FacebookYoutubeXInstagram Threads
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Nyt Xpedit domicil snart klar

En markant bygning kommer til at præge indgangen til Ølgod by
Webmaster
10/10-2015 kl. 00:00

Da Xpedit ønskede at udvide i Ølgod, havde de alle odds imod dem. Kreditforeningerne ønskede ikke bidrage til nybyggeri i området, grundet Ølgods placering. Altså tidens store problemstilling i udkantsdanmark. De driftige Xpedit-ejere fandt dog heldigvis en løsning på finansiering af et nyt domicil.

Alt skrider frem som planlagt med Xpedit´s nye domicil i Ølgod. Mange nye kvadratmeter bag store glasfacader på en markant adresse i byen Ølgod, skal i fremtiden vise alle de nye BMW motorcykler frem til danskerne.

Ifølge Rune Bach-Andersen fra Xpedit, så ser projektet endnu noget uoverskueligt ud, men håndværkerne garanterer at tidsplanen følges. En tidsplan der betyder indflytning omkring nytår.

Heldig er det for Xpedit, at det nye domicil er placeret på samme vej som nuværende forretning i Ølgod. Og det går endda ned ad bakke fra nuværende butik, til den nye forretning. Det betyder at alle maskinerne kan flyttes ved at rulle dem et par hundrede meter, så besværlig transport i lastbiler undgås.

Det skal blive spændende at se den nye færdige store BMW shop i Ølgod i det nye år.

Del med en ven

Skriv et svar

Giver børn en ny start