2010 Yamahas XT Tenere - Nye Yamaha motorcykler
FacebookYoutubeXInstagram Threads
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Nye Yamaha motorcykler til 2010

Yamaha fører salgskapløbet, men de dovner ikke
Tommy Rønn
30/06-2009 kl. 20:00

MagaCin.dk løfter nu sløret for to nye Yamaha motorcykler, der vil se verden i 2010. Begge vil de sandsynligvis blive præsenteret på pressedagene ved Eicma messen i  Milano, d. 9 november.

Den ene vi har kendskab til, er en mellemting mellem Fazer 600 og XJ6. Altså en letkørt sportstourer, som er den eksakte opskrift på dansk succes. Yamaha har til nu holdt dørene så lukkede, at ingen endnu har set modellen. Ikke engang tegninger er undsluppet fra Yamaha.

En rigtig BMW GS killer, er også på 2010 produktprogrammet. Alle rejseentusiaster kender udemærket Yamahas XT Tenere, og deres tidligere Super Tenere. Nu kommer noget der kan kaldes en Ultra Tenere.

Opskriften er den samme som hos XT 660 Tenere og BMW 1200 GS. Maskinen skal kunne køre herfra og til evigheden uden problemer. Motoren er en 1200 cc tvin som yder 100-120 hk. Meget lig det BMW 1200 GS opererer med.

Det er forståeligt at Yamaha ønsker deltagelse i klassen for store eventyrmaskiner. BMW 1200 GS er en af Europas bedst sælgende maskiner. Et marked Yamaha garanteret gerne vil have fingrene i.

Del med en ven

Skriv et svar

Giver børn en ny start