Lader Honda sig inspirere af nye designs med Africa Twin motoren?
FacebookYoutubeXInstagram Threads
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Ny Honda Rebel og GB 1000

Japansk motorcykelmagasin tager Honda's tegninger op på designniveau
Mikkel Skotte Sølvkjær
08/04-2020 kl. 10:30

For ganske nylig kunne vi rapportere, at Honda i en patentansøgning ser ud til at hoppe på genbrugsbølgen af motorer, og vil videreføre den store 1084cc rækketo’er fra Africa Twin i én eller flere nye stelkonstruktioner. 

Nu har et Japansk motorcykelmagasin ved navn Young Machine undersøgt tegningerne fra patentansøgningerne, og givet deres bud på hvilke nye motorcykler, der kan opstå af de to forskellige rammer. 

De friske japanere kiggede tilbage i Honda's modelprogram, og ved at sammenligne med det nuværende udvalg, har de fundet to modeller, som de mener at Honda burde kaste sig over i produktionen.  

Efterfølgende har Young Machine med grundig præcision og smukt udført grafisk arbejde, valgt at skabe deres bud på to nye modeller – én til hver stelkonstruktion.

Måske en Rebel med automatgearkasse

Det første bud på en ny model er en Honda Rebel 1000 – en motorcykel rigtigt mange gerne så som en mulig nyhed, da det er længe siden at Honda har haft en større cruisermodel på programmet. 

Den mindre Rebel 500 er en ret populær motorcykel, og vi forestiller os at en 1000’er med rolig motorgang og en lækker smidig DCT-gearkasse vil være en sindsygt fed opgradering.

Næste skud på stammen fra Young Machine ser ud til bedst at være foruden automatgearkassen, for her er der tale om en ægte roadster i retrostil med Öhlins forgaffel og Brembo kalibre.

I forlængelse af designet fra Neo Sports Café serien og med inspiration fra 80’er café raceren GB 400 TT, skal denne GB 1000 være en blanding af ny teknik og retroinspireret design.

Smuk ser den ud


Man kan sagtens forestille sig at Honda vil være med i retrokategorien sammen med Kawasaki Z900 RS, BMW R nineT, Triumph Thruxton og Suzuki Katana og den vingeklædte producent har da også leget med denne type motorcykel ved det seneste virtuelle Tokyo Motorcycle Show, hvor vi blev præsenteret for en fantastisk flot klassisk udseende CB-F Concept, der viste stærke forbindelser til de ældre Bol d'Or modeller og fik det til at gibbe i nostalgikere.   

Om Honda vælger at gribe idéen med den ene eller anden model, må tiden vise – nu har vi set to fede udgaver der måske kan realiseres, og vi ser selvfølgelig helst begge bliver sat i produktion, selvom det næppe bliver tilfældet. 

Del med en ven

Skriv et svar

Giver børn en ny start