MV Agusta i nyt samarbejde med kinesisk producent
FacebookYoutubeXInstagram Threads
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

MV Agusta i nyt samarbejde

MV Agusta lover at selvom de nye maskiner er mindre, vil man tydeligt kunne både mærke og se at det er en MV Agusta.
Steffen F. Olesen
26/07-2019 kl. 04:00

Listen med vestlige motorcykelproducenter der indgår samarbejde med asiatiske virksomheder, med henblik på fremstilling af mindre motorcykler udvides igen. Specielt i Indien og Kina stiger efterspørgslen på små motorcykler, da de udover at være billigere end store motorcykler med mange kubikker, er yderst praktiske i de tæt trafikerede lande.

Stort set ingen i eksempelvis Indien vil smide 100 stærke efter en cykel, som vi her hjemme ville betegne som normal, men derimod springer de gladeligt på en lille 250cc maskine. Så for at vinde markedsandele på asiatiske marked, er man som motorcykelproducent nødt til at tænke i mindre skala, både rent fysisk men også økonomisk.

Den seneste i rækken af producenter der er søgt til Asien er MV Agusta, som har offentliggjort et nyligt indgået partnerskab med kinesiske Loncin Motor. Hånd i hånd med denne udmelding bekendtgør MV Agusta også, at ikke mindre end fire nye 350 – 500cc modeller vil komme på markedet i 2021. Så her udvises der tydeligvis interesse for det asiatiske marked.

MV Agusta – som ifølge producenten selv specialiserer sig i high-performance motorcykler – lover at selvom de nye maskiner er mindre, vil man tydeligt kunne både mærke og se at de er fra MV Agusta. Faktisk beskriver MV Agusta de kommende modeller, som små premium-motorcykler, der vil give føreren den samme dynamiske oplevelse, men til en brøkdel af prisen.

Partnerskabet med Loncin Motor betyder naturligvis, at motorcyklerne bliver bygget i Kina, og det giver den Italienske virksomhed mulighed for hurtigt og effektivt at optimere produktionskapaciteten.

Del med en ven

Skriv et svar

Giver børn en ny start