Motorcykelsalget eksploderet ultimo 2017 i Danmark
FacebookYoutubeXInstagram Threads
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Motorcykelsalget eksploderet

Vanvittig fart på salget ultimo 2017
Webmaster
16/12-2017 kl. 15:00

Trods en hel måned, hvor motorcykelsalget i Danmark praktisk talt gik i stå grundet planer om afgiftsregulering i regeringen, er salget nu tilbage i nye dimensioner der ikke tidligere er set i november og december måned i Danmark.

De voldsomme salgstal her i årets seneste to måneder skyldes med sikkerhed de nye lavere priser grundet afgiftsnedsættelserne, i kombination med annoncerede 2018 prisstigninger fra flere importører. Har man besluttet hvilken ny model der ønskes til 2018 sæsonen, kan der altså være en del at spare ved køb inden årsskiftet. På flere modeller findes besparelser på 5-10.000 kr.

Sammenligner vi salgstal med de senere år, er motorcykelsalget steget ca. 25% sammenligner med 2015, og på ca. samme niveau som 2016. Imponerende taget i betragtning at regeringen praktisk talt lukkede for motorcykelsalget i næsten 2 måneder.

Det er Yamaha der har trukket det længste strå i 2017, da specielt deres MT serie er uhyre populær. Man kan snart ikke komme forbi et gadehjørne uden at finde et par Yamaha MT´ere der står og kisse-misser. Disse MT modeller har virkelig fanget danskerne. Man kan kun betegne det som fuldt fortjent at Yamaha tager toppen med så mange prisfornuftige og moderne motorcykler i programmet.

Eneste mærker der for alvor viser tilbagegang i 2017 er mærkerne fra Keeway og VGA. De to mærker er gået fra at være voldsomt populære, til meget små salgstal.

Inden vi bliver alt for imponerede over vores samlede nysalg på 2.836 enheder til dato i Danmark anno 2017, så bør vi lige nævne nogle andre tal også. Til dato er der solgt 17.500.000 elektriske tohjulere på verdensplan i 2017. I Indien er der til dato i 2017 solgt næsten 18.000.000 tohjulere til hjemmemarkedet alene. Den lader vi lige stå lidt….

Sådan har mærkerne solgt i 2017 til og med uge 49.:

1 – 613 – Yamaha

2 – 483 – Honda

3 – 342 – Suzuki

4 – 271 – BMW

5 – 225 – Harley-Davidson

6 – 215 – Kawasaki

7 – 113 – KTM

8 – 111 – VGA

9 – 95 – Keeway

10 – 81 – Triumph

11 – 63 – Ducati

12 – 31 – Benelli

Del med en ven

Skriv et svar

Giver børn en ny start