Biler Motorcykler Camping Køb og salg Nyheder
Mini-test: Retro-adventure til uvejsomt terræn
Mini-test: Retro-adventure til uvejsomt terræn
Mini-test: Retro-adventure til uvejsomt terræn
Mini-test: Retro-adventure til uvejsomt terræn
Mini-test: Retro-adventure til uvejsomt terræn
Mini-test: Retro-adventure til uvejsomt terræn
Mini-test: Retro-adventure til uvejsomt terræn
Mini-test: Retro-adventure til uvejsomt terræn
Mini-test: Retro-adventure til uvejsomt terræn
Mini-test: Retro-adventure til uvejsomt terræn
Mini-test: Retro-adventure til uvejsomt terræn
Mini-test: Retro-adventure til uvejsomt terræn

Mini-test: Retro-adventure til uvejsomt terræn

Utraditionel rejsemaskine er skabt til det hårde liv - uden alt for meget asfalt

 

Meget kan man sige om Royal Enfield, men moderne og sportslige ser de ikke ud. Det er klassisk, med enkelte lettere moderne retro-elementer. Og det skal i denne sammenhæng forstås positivt.

Det interessante ved indiske Royal Enfield er, hvordan det er lykkedes at sælge motorcykler uden de store produktudviklinger, rent visuelt i hvert fald, over så lang en årrække. Selv konservative Harley-Davidson har haft en mere tydelig udvikling gennem årene. Derfor var sensationen så meget des større, da Royal Enfield i 2015 lancerede deres adventuremodel Himalayan. Navnet er slet ikke et tilfælde, for hele maskinen emmer af kørsel, hvor asfalten er sparsom eller helt fraværende – som den ofte kan være i Himalayabjergkæden. Den er også lavet bevidst primitiv, eller robust alt efter øjnene der ser. For en Royal Enfield kan man stort set altid få repareret i Indien, med basalt værktøj. En højteknologisk adventuremaskine, som kræver diagnosticering via en computer? Det bliver straks værre, når man har begivet sig op i Himalayabjergene.

Desværre er det begrænset hvor mange hardcore bjergpas man kan finde til en kort test i frostplagede Danmark, så vi måtte teste hvor muligt. Og uden at kunne give alt for meget gas med nedlægning, da en temperatur omkring nulpunktet har det med mindske dækkenes vedhæftningsevne, når man ellers lige står/ligger og skal bruge det.


Den ser lidt anderledes ud, ikke?
Jo, Himalayan er helt klart en adventuremaskine, med hvad det indebærer af frihøjde, og højde generelt. Men ellers virker designlinjerne mere klassiske, uden de moderne kanter, kurvelys og håndbeskyttere, som er ved at være standard. En stor klassisk forlygte holdes flot på plads med lige så klassisk rørdesign, som også svinger sig om tanken, som en slags tankbeskyttelse. Der kan tilkøbes tasker til montage på tanksiderne. Instrumentbrættet har rundt speedometer og omdrejningstæller, samt indbygget kompas.

Det eneste som afslører hvilken side af årtusindskiftet vi befinder os på, er den kedelig-moderne udstødning.
Den høje og slanke maskine gør brug af simple sideplader til afdækning af elektronik. Skærmene er klassisk afrundede og designet afrundes bagtil med en ligeså klassisk baglygte.


Motor og køreegenskaber
Motoren er encylindret med 411 cc og en ydelse på ca. 24 hk. Dertil er der fem gear. Selvsagt ikke en motor eller gearing man vinder dragrace med, og Royal Enfield betoner også selv, at den er skabt og gearet til at have moment ved lavere omdrejninger (32 Nm ved 4150 o/m). Derfor er det også en maskine, hvis kernekompetencer ikke er motorvejshastigheder. Dels fordi den til det formål mangler et sjette gear, og dels fordi det tager en del tid overhovedet at nå de hastigheder.

Hastigheder op til 80 km/t passer Himalayaen bedre, og motoren lyder sundere. Men der hvor den gør det bedst, er når man kommer væk fra den fine asfalt og ud på de helt små veje eller skovstier. Her er Himalayaen i sit es og frihøjden på 21,8 cm giver mulighed for forcering af bøvlet terræn. Affjedringen er eftergivende, men behagelig når man tager grusveje i højere fart. Vægten på 191 kg med et lavt tyngdepunkt gør Himalayaen nemmere at tumle, end man skulle tro – godt hjulpet på vej af et stort styrudslag.

Dækkene kan lidt af det hele og er af Dual-sport typen, med 21 tommer fortil og 17 bagtil. Forhjulet har en 300 mm bremseskive, mens der bagtil er en 240 mm skive. Eftersom testmotorcyklen var helt ny, var forbremsen ikke slidt til endnu, og derfor ufølsom og svært doserbar. Med slid bliver den sikkert bedre. Bagbremsen var nem at dosere og i sagens natur også den mest anvendelige i terrænet.


Er den til at sidde på i længere tid?
Himalayaen er som følge af sit indiske ophav ikke designet til ekstra høje nordboer. Faktisk er sædehøjden helt nede på 800 mm, hvilket er i den absolut lave ende for en adventuremaskine. Men derfor er siddestillingen stadig behagelig for personer op til 1.90 m., selvom knævinklen i sagens natur bliver mere spids end på en højere adventuremaskine.
Tager man ja-hatten på, betyder det også at cyklen yderst velegnet til nybegyndere, som ellers kunne blive skræmte af adventuremaskiners højde. Stort set alle med en nogenlunde gennemsnitlig nordeuropæisk højde (m/k) vil kunne tumle Himalayaen.

Styret er ikke det bredeste for genren, men en bredere erstatning kan eftermonteres uden alt for meget bøvl. En fiks detalje er, at gummifodhvileren kan tages af, så man i oprejst kørestilling kan stå mere fast med mudrede støvler. Men i oprejst kørestilling skal man vænne sig til den smalle tank, som man ikke kan hvile benene imod. Smag og behag om det er en fordel eller ej.
Affjedringen er eftergivende nok til, at man kan køre længere ture på grusveje uden alt for mange popo-smerter. Godt hjulpet på vej af den behageligt forede saddel.


Så...kan den anbefales?
Det er i terrænet Himalayaen gjorde det bedst, og undertegnede brugte også mest tid på at finde grusveje, frem for kedelige asfaltveje, til Himalayaen. Potentielle købere kan i den henseende forberede sig på en fremtid med irettesættelser fra sure landmænd og lodsejere. Ufarbare veje bliver meget tillokkende.

Så hvorfor skulle man købe en bjergged som Himalayaen? Selvsagt ikke hvis du har forventninger om høj hastighed, hidsig motorkarakteristik og skarpe svingegenskaber. Det er ikke spidskompetencen. Du skal købe den, hvis du er til de mere listige småveje og grusveje - og foretrækker din MC-rejse på de små og uopdagede veje, uden for lands lov og ret. Men naturligvis også hvis du elsker Himalayens specielle design - og priser under 60.000 kr.
Kommentarer
Du skal være logget ind, for at kunne oprette indlæg.
Relateret
Marked
Søg MC mærke