Motorcykeludstilling 2018
24.-25. feb. i København

Køb billetter Mere info
Biler Motorcykler Camping Køb og salg Nyheder
Moderne dæk er også gode i regn
Moderne dæk er også gode i regn 
BT023 afleverer et imponerende bid på våd asfalt 
5 min inden sluserne åbnede sig 

MC Dæk i regnvejr

Moderne MC-gummi imponerer

Sidste uge fik vi muligheden for at teste moderne motorcykel-gummi, i silende regn, på en stor racerbane.
Gummiet var monteret på en stor og kraftig Honda Fireblade med 178 hk. De dæk vi prøvede var nyeste i sports-touring kategorien fra Bridgestone kaldet BT023.

Vi har tidligere kørt meget i regnvejr på bane hvor vi rigtig har gået til stålet, men det har oftest været på regulære regnvejrsdæk til konkurrencekørsel. Det var derfor med nogen bekymring da en kraftig Honda Fireblade skulle skydes af for første gang i de 3-5mm vand på banen.

Efter få omgange på banen var følelsen af tryghed allerede på plads. Ikke så meget som en lille ups leverede gummiet. Dette trods dyb nedlægning i sving, men naturligvis kørt rigtig, hvilket betyder flow uden retnings og hastigheds-skift i sving.

Bridgestone BT023 er et meget rundt dæk, modsat de mere racede dæk som er meget spidse i profilen. Det betød mængder af hjulspind under accelerationerne på langsiderne. Det virkede som kunne maskinen ikke presse bagenden igennem vandet ved lodret kørsel. Under nedlægning var vedhæftningen altid i top. Der er også noget af en opgave at levere 178hk ned gennem 3-5mm vand til den bidende asfalt.

Den benyttede Fireblade var udstyret med ABS. Det betød nedbremsningerne kunne testes i regnen uden risici for for en tur på skadestuen. Det er helt enkelt ufattelig hvor meget bid et moderne dæk kan levere i regn. Den hastighed og den kraft i ned-bremsningerne vi forsøgte med, var voldsommere end hvad flertallet tør på tørt underlag. Alligevel var ABS-hjælp ikke en nødvendighed.

Desværre var alle maskinerne udstyret med disse Bridgestone BT023, så vi fik ikke muligheden for at teste andre dæk i det våde element, men vi er overbeviste om andre også magter en så våd situation. Dette må vi teste ved en senere lejlighed.

Tiden og udviklingen indenfor MC-gummi går hurtig, rigtig hurtig. For 10-15 år siden var vi endt på hospitalet under et sådan forsøg,  nu er det bare sjovt da trygheden og sikkerheden er i top.

Den hurtige udvikling i motorcykeldæk bør forbrugeren have i baghovedet når der skal investeres. Gårdsdagens dæk koster mindre end nyeste teknologi, men de er også ringere.

Blandt os er konklusionen let. Køb det nyeste og bliv mere sikker.  Moderne dæk er nemlig imponerende gode.
Kommentarer
K12sbo
K12sbo 26/9 2011 kl. 18:59
Synd Pilot 3 ikke var med i testen !
Rasmus7000
Rasmus7000 26/9 2011 kl. 20:57
BT023 er et konge dæk!!!!
mosegaard
mosegaard 27/9 2012 kl. 12:56
Hvad er et kongedæk?

Nu har jeg haft fornøjelsen af at teste BT23 med/uden GT (ca. 10.000km) og må blot sige, at til hverdagsbrug ift. touring med tendens til frisk kørsel, og hvor vejret/varme er normalt, så er der ikke den store forskel på "handling" imellem de forskellige producenter. Der hvor slaget i forhold til min erfaring skal kæmpes er, når vi nærmer os koldere vejr og vådt føre. Og her må jeg blot erkende, at hverken BT23 eller BT23GT kan følge med f.eks. Michelin PR2 eller det nye Pilot Road 3. Bridgestone er mere levende og har tendens til "sidevejs-hoppe" når man presser dækket - specielt er det meget udtalt når man har skiftende vægtfordeling på MC'en (f.eks. ved alpekørsel) og styringen skal man virkelig have kontrol over - dvs. når man har valgt en linie rundt, så skal man være 100% klar på, at man følger den linie, idet korrektion undervejs er lidt for "spændende". Disse hændelser har man ikke på Pilot Road 3 ligesom man ej heller har en MC der danser sidelæns med tendens til en føling af manglende fæste. Møg ubehageligt! Ét er at køre test på bane og noget andet er, når testen foregår ude i den rigtige verden, hvor både kørselsadfærd, type af MC og "kompetence" spiller ind.

En observation jeg gjorde i forbindelse med testen af BT23/GT i forhold til at hæve profilen fra 50 til 55 (godt trick til at få cyklen sænket i fronten med ca. 5%) var, at BT blot hæver deres dækside og dermed giver grundlag for at siden arbejder mere. Dette er f.eks. forskellig fra Michelin, hvor de hæver "midten" af dækket og giver en større skulder - og dermed større flade ved nedlægning.

Jeg holder personligt mest af den sidste "løsningsmodel".... men i sidste instans, så er det dig og din MC + adfærd der kan afgøre hvad der passer bedst.

Havde håbet på at BT23 og specielt GT udgaven var langt bedre, men må dog erkende, at PR3 er og bliver det bedste dæk (for mig) der er produceret.
Du skal være logget ind, for at kunne oprette indlæg.
Relateret
Marked
Søg MC mærke