Rossi og Lorenzo forærer sejren til Marquez
FacebookYoutubeXInstagram Threads
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Marc Marquez vinder Motogp 2016

Rossi og Lorenzo forærer sejren til Marquez
Flemming Truelsen
17/10-2016 kl. 13:13

Repsol Honda køreren Marc Marquez har vundet 2016 MotoGP World Championship på Hondas hjemmebane, Motegi. Med god hjælp fra både Rossi og Lorenzo var han i stand til at køre titlen hjem foran de mange lokale tilskuere.  Først måtte Rossi en tur i gruset og noget tid senere gentog Lorenzo miseren. Dermed kunne stemningen i Yamaha lejren næsten ikke blive værre. Eneste trøst var at begge chauffører slap helskindet.

Med en “halvsløv” start fra Rossi, var Marc først i sving 1, men Lorenzo holdt hårdt på og fik presset sig indenom allerede inden sving 2. Herefter begyndte han i sædvanlig stil at trække fra de andre, men efter et par omgange hvor Rossi og Marc havde skiftet placeringer et par gange besluttede Marc sig for at give gas og fik lige lavet en supermanøvre på Lorenzo, der medførte en ny mand i føringen.

Rossi var stadig godt aggressiv efter den sløve start og fik presset sig forbi Lorenzo for at sætte efter Marc inden han forsvandt i horisonten. Marc skulle dog vise sig svær at indhente igen og i forsøget fik Rossi presset sit forhjul for hårdt og styrtede fra sin andenplads. Herefter så det i lang tid ud som om Lorenzo ville blive en sikker toer, men få omgange før løbet var ovre fik han også oversatset og måtte lide samme skæbne som Rossi.

Maverick Viñales og teammakker Espargaro lå og kæmpede om de sidste pladser på podiet med Andrea Dovizioso (Ducati Team). Det blev dog Dovizioso der vandt den omgang med Viñales som sidste mand på skamlen og Espargaro som en flot firer foran Cal Crutchlow. Herefter kom Pol Espargaro I mål med Alvaro Bautista (Aprilia Racing Team Gresini) i hælene.

Stefan Bradl sluttede som nummer ti og dermed lykkedes det Aprilia at få to cykler i top ti for første gang i år. Det bliver spændende at se om de kan nå same højder som Suzuki, da også hang fast noget nede i rækkerne sidste år.

Marquez tog dermed sin tredje VM titel på 4 år i kongeklassen, så nu bliver det spændende at se om han bliver i stand til at køre årets sjette sejr hjem på Phillip Island næste gang. Presset er i hvert fald taget af hans skuldre, så om der er nogle af hans konkurrenter der kan følge med ham, bliver spændende at se.

Del med en ven

Skriv et svar

Giver børn en ny start