Lorenzo sejrede på Indianapolis - MagaCin
FacebookYoutubeXInstagram Threads
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Lorenzo sejrede på Indianapolis

Pedrosa og Rossi bed i asfalten
CO
31/08-2009 kl. 00:11

Fiat Yamaha’s Jorge Lorenzo kørte sin tredie sejr i hus ved søndagens MotoGP løb på Indianapolis, da hans team makker Valentino Rossi og den spanske rival Dani Pedrosa begge styrtede under det 28 omgange lange løb på den amerikanske bane med tilnavnet ”The Brickyard”.

Kampen om 2009 VM titlen, fik fornyet spænding tilført ved Red Bull Indianapolis Grand Prix, da Jorge Lorenzo scorede en sikker sejr, og team makkeren Valentino Rossi for første gange i lang tid måtte undlade at fuldføre et løb.

Lorenzo krydsede målstregen med en sikker margen på 9,5 sekund til nærmeste konkurrent, og kappede 25 af de 50 points forspring som Rossi havde inden løbets start.

Alex de Angelis imponerede ved fra en startplacering som nr. 4 at tage andenpladsen, og fik derved sin første podieplacering i MotoGP.

Nicky Hayden som startede fra en sjetteplads på grid’en, blev mod løbets afslutning alvorligt udfordret af Andrea Dovizioso, men formåede med en forrygende indsats at holde italieneren stangen, og kunne derefter som 3’er indtage den sidste ledige placering på podiet.

Hayden var svært tilfreds med lige som i 2008 at kunne kravle en tur op på skamlen i hjemlandet.

Den regerende Verdensmester Valentino Rossi styrtede på niende omgang, da han efter at være blevet overhalet af Lorenzo, kæmpede for at generobre føretrøjen.

Rossi fik dog efter styrtet cyklen på højkant, men teamet gav efter få omgange italieneren besked på at returnere til pitten.

Sidste gang Valentino Rossi måtte undlade at fuldføre et løb, var på Valencia i 2007.

Tidligere i løbet måtte Dani Pedrosa også en tur i gulvet.

Pedrosa startede fra pole position med en kvalifikations tid, som markerede at han har fået fornyet tillid til og fart på sin Honda RCV212.

Pedrosa fik en kanon start, og holdt teten indtil han på fjerde omgang styrtede.

Det lykkedes imidlertid den små Pedrosa med en kraftanstrengelse at få Hondaen stablet på hjulene igen, og han havde tydeligvis ikke helt mistet modet, for det lykkedes ham dog trods alt at køre over målstregen på en 10. plads.

De amerikanske farver var yderligere repræsenteret ved Colin Edwards, som på sin Monster Yamaha Tech 3 kørte en 5. plads hjem.

Marco Melandri på Hayate Racing Kawasaki, kæmpede bravt om 6. pladsen med den engelske Yamaha Tech 3 kører James Toseland.

Melandri måtte dog også en tur ned at ligge, så det lykkedes Toseland med 6. pladsen at leve op til sin tidligere bedste placering i MotoGP klassen.

I top ti kunne man også finde Loris Capirossi på Rizla Suzuki'en, Mika Kallio på Ducati, og Toni Elias på San Carlo Gresini Honda.

Værd at nævne er også Pramac Racing’s midlertidige afløser Aleix Espargo, som det lykkedes at høste 3 point for 13. pladsen i hans MotoGP debut.

Resultater:

   1  J. LORENZO               SPA      Fiat Yamaha Team                    47'13.592 

   2  A. DE ANGELIS          RSM     San Carlo Honda Gresini             + 9.435

   3  N. HAYDEN                 USA      Ducati Team                                   + 12.947

   4  A. DOVIZIOSO              ITA       Repsol Honda Team                    + 13.478

   5  C. EDWARDS              USA     Monster Yamaha Tech 3              + 26.254

   6  J. TOSELAND              GBR    Monster Yamaha Tech 3              + 32.408

   7  L. CAPIROSSI              ITA       Rizla Suzuki MotoGP                     + 34.400

   8  M. KALLIO                     FIN      Ducati Team                                   + 34.856

   9  T. ELIAS                        SPA     San Carlo Honda Gresini             + 45.005

 10  D. PEDROSA               SPA     Repsol Honda Team                    + 45.377

 11  C. VERMEULEN         AUS     Rizla Suzuki MotoGP                      + 45.478

 12  R. DE PUNIET             FRA     LCR Honda MotoGP                      + 52.294

 13  A. ESPARGARO          SPA     Pramac Racing                             + 1'03.552

 14  G. TALMACSI               HUN    Scot Racing Team MotoGP        + 1'15.086

 Not classified

M. MELANDRI ITA Hayate Racing Team 3 Lap

N. CANEPA ITA Pramac Racing 5 Lap

V. ROSSI ITA Fiat Yamaha Team 16 Lap

Del med en ven

Skriv et svar

Giver børn en ny start