Lommesmerter - Branchens 2008 regnskaber viser..
FacebookYoutubeXInstagram Threads
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Lommesmerter

Branchens 2008 regnskaber viser finanskrisens sande ansigt
Tommy Rønn
19/06-2009 kl. 03:30

Det er nedslående læsning der findes i de fleste af branchens regnskaber, der kan hentes via CVR registeret.

Mange af branchens virksomheder endte med fornuftigt resultat efter 2007. Et overskud som flertallet måtte se smuldre væk igen gennem 2008.

De hårde tider som 2009 er startet med er dobbelt hårde for mange, da de ikke har noget at stå imod med, efter seneste års dårlige regnskab.

En af motorcyklismens helt store organisationer, MC Touring Club, har heldigvis lidt på kistebunden til disse tider. Ca. 20.000.000 kr. i fast ejendom oa, men deles det ud på antal medlemmer som udgør 37.000 stk, er det kun svarende til en buffer på 540 kr. per medlem. Også MC Touring Club melder om mindre fremgang end tidligere.

De eneste der har vist fornuftigt overskud seneste år er annoncemarkederne. Den blå avis har præsteret et plus, dog minimalt for en virksomhed af den størrelse.

Absolut topscorer og flotteste resultat i indtjening, er annoncemarkedet Motorcykelgalleri. Virksomheden har gennem de seneste to år genereret løn og overskud på ca. 4.000.000 kr. til hver af ejerene.

Vi motorcyklister må håbe tiderne snart bliver bedre, for ellers kan dette let ende med betalingsstandsninger og konkurser. Noget ingen har brug for.

Del med en ven

Skriv et svar

Giver børn en ny start