Klassisk serie - Honda CB350 - motorcykler fra igår
FacebookYoutubeXInstagram Threads
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Klassisk Serie: Honda CB350, trofast som en hund

En rigtig arbejdshest, og næsten uopslideligt transportmiddel. Nem at håndtere, 170kg og topfart på 170km/t. Foran for sin tid, sådan var Honda CB350.
Klaes Asaa
12/08-2016 kl. 13:50

Den tocylindrede 350ccm motor, har kraftniveau der presses hårdt af modvind, men er en temmelig slidstærk hverdagscykel uden ekstra dikkedarer. CB350 blev introduceret i 1968 og fortsatte helt frem til 1976. I 1973 fik den moderne skivebremse i fortil. En stor forbedring fra den traditionelle tromlebremse. Designet er som vi kender det fra 70’erne, krom og krom. Sædet er lige og tanken følger i samme højde. Blinklysene er store og forlygten er rund. Sidespejle sidder på styret, og selvfølgelig også i krom.

Den elektriske udvikling kan opleves på en CB350. El start, blinkende lamper i speedometeret. Betjeningsvenlige knapper ved håndtagene, selvom betjeningen ikke er den mest fantastiske, fungerer det.

Ikke mindst ratlås og hjelmholder med lås. Det er store plusser for 70’erne. Teknisk set er CB350 helt identisk med sin lillebror CB250, kun hullet I de 2 cylindre er en smule større. Tanken er forholdsvis lille, godt 10liter. Benzinforbruget er imponerende, blot den holdes ved lave omdrejninger. Den løber let 25km pr. liter. Her er det svært, for de mange moderne motorcykler at være med.

Når en CB350 startes, med den elektriske starter, er det let. På med den manuelle choker, til motoren går jævnt, og chokeren lukkes igen. For Honda CB 350 går ikke godt før den er varm. Gearkassen kræver lidt varme i motorolien, før den slipper helt i koblingen. Men så kører den også perfekt igennem de 5 gear.

Skal kræfterne i CB350 udnyttes, kræver den omdrejninger. Du skal helt op til det røde felt, før den vil frem i trafikken. Her er larmen brutal, hvilket er vel meget støj til bykørsel. Får Honda CB 350 lidt mindre føde, tøffer den fornuftigt af sted, og den vækker knap så meget opsigt. Honda har altså fundet kræfterne i omdrejninger. Gearene fungerer som på en moderne motorcykel. Der kan skiftes uden brug af koblingen, slip gassen og skift.

Honda CB 350 har, efter motorens evner at dømme, en ok acceleration. Den spinder fint op til maksimum i alle gear, selv med en lidt tung person i oprejst sidestilling. Den kan godt tåle en tand mere på fortandhjulet, og stadig trække godt. Så længe der køres stille og roligt, under 5000 omdrejninger, er komforten for en bagsædepassager ok. Det er først når der gives gas, at det kan blive ubehageligt på prinsessepinden.

Køreegenskaberne er ok, indtil hastigheden runder 120 km/t, herefter begynder alt at rasle og CB 350 bliver temmelig uroligt. Så hvis man er lidt vild, så bare prøv til. Det føles næsten som er CB 350 punkteret når det går stærkt.

Intet oliespild overhovedet, og det er faktisk meget atypisk for motorcykler fra denne periode.

Bremserne er OK, selvom de er lukket inde i en tromle, og virker fint så længe hastighederne er fornuftige. Hvis man udfordrer bremserne, bliver de let overophedede, og mister evnen helt eller delvist, til overhovedet at bremse. Vær forsigtig.

Honda satte dagsordnen i markedet, før alle andre. Succesen for modellen var stor, fordi prisen var rigtig og præstationerne var OK. En mellemklasse maskine til dagligdags brug. Og den fungerer stadig anno 2016.

Del med en ven

0 personer snakker om “Klassisk Serie: Honda CB350, trofast som en hund

  1. Stoppede produktionen ikke da afløseren CB360 kom frem i 1974?
    Ellers fin artikel. Har selv afløseren i form af en 250 G5. Maskiner fra den tid har bare noget mere i sig.

  2. Min første MC 🙂 købt brugt for 8000 kr i 79.
    Et vilddyr dengang synes man 🙂

  3. Jeg har en CB250 fra 1975 og en CM450 Nighthawk fra 1982, de er bare undervurderede, fordi de mangler 2 cylindere, men sådan var det jo dengang, det gjaldt bare om at komme videre og ende på en række firer:)

  4. Syntes at mindes, man på samme tid kunne købe en CB 350 på hhv. 2 og 4 cylindre (Four).
    Dejlige billeder.

  5. God artikel. Kan godt huske den. Jeg har idag afløseren vil jeg mene. EN Honda CB300F med vandkøling, ABS og en cyclinderet. Har præsteret at køre over 40 km/L på en tur på 250 km.

Skriv et svar

Giver børn en ny start