Biler Motorcykler Camping Køb og salg Nyheder
Kære Ducati, jeg elsker dig
Kære Ducati, jeg elsker dig
Kære Ducati, jeg elsker dig
Kære Ducati, jeg elsker dig
Kære Ducati, jeg elsker dig
Kære Ducati, jeg elsker dig
Kære Ducati, jeg elsker dig
Kære Ducati, jeg elsker dig
Kære Ducati, jeg elsker dig
Kære Ducati, jeg elsker dig
Kære Ducati, jeg elsker dig
Kære Ducati, jeg elsker dig

Kære Ducati, jeg elsker dig

Dette er ingen test, men en regulær kærlighedshistorie

 
Video: Test: Ducati Scrambler ICON
Efter mange år i testjobbet, har jeg prøvet et utal af Ducati motorcykler. På landevejene har de røde fra Panigale aldrig rigtig fanget mig. For stive og og for kompromisløse har næsten altid være konklusionen. På racerbanerne har følelsen været en anden. Disse røde racere lever 100% når de rammer den ensrettede asfalt, uden ujævnheder. Men evner til race på bane er ikke det der gør en god motorcykel i hverdagen.

Jeg har også ofte, med undren, set mange af os halvgamle tosser, komme tøffende på strømlinede røde Ducati. Tøffende helt lodret, med kilometer brede kyllinge-striber på dækkene. Jeg ved fra Ducati-udviklerne at det ikke just var sådan et liv de røde racere var tiltænkt. Disse maskiner må sode gevaldigt til, og de halvgamle tosser monteret i sædet, må bruge vanvittige summer på kiropraktor når de skal rettes ud efter køreturene.

Ducati har set lyset. Nutidens motorcyklister er for gamle til sport, men kører gerne afslappet. De yngste af tidens motorcyklister er aldeles ligeglade med mærke og branding. De kan kun skrige livsstil og sjæl, mens de liderligt brummer city-kriger af scrambler-typen.

Ducati Scrambler er på papiret, drømmen for flertallet af tidens motorcyklister. Afslappet stil til de modne, og det helt rigtige look til de unge. Så tankerne bag Ducati Scrambler er de helt rigtige, men kan den leve op til tidens ønsker. Det korte svar er et stort rungende JA.

Den helt rigtige stil

Vi har brugt en del tid i selskab med dette modedyr, og vi kan kun bukke dybt af begejstring. Scrambler er ikke motorcyklen til dem med lille diller. Scrambler hverken larmer, accelererer som var den på flugt, eller suser gennem landskabet med warp-speed. Nej Scrambler gør alt på den hyggelige og trygge måde, og den gør det med stil. Det gør nemlig intet man også ser godt ud, når nu man bevæger sig i et tempo hvor alle kan nå at se en.

De sportslige Ducati er brutale at køre i byen. Sådan forholder det sig også med de største Monster modeller. De hugger, hakker og sprutter, hvis ikke de føres på koblingen, når tempoet falder under de 40-50 km/t. Sådan er Ducati Scrambler ikke. Den er blid som et lam, og smilet bliver kun større for hver km der tilbagelægges i byen. Nøjagtig som vi kender det fra fantastiske Ducati Sixty 2.

Dejlig overblik, rolig kørsel, god komfort, let at håndtere er beskrivelsen af Ducati Scrambler. Hvor er dette skøn og afslappende livsstil. Det brede styr, i kombination med det lave sæde, betyder at alle kan få den maksimale glæde ud af Ducati Scrambler. Lang som kort. Mager som rund.

Ducati Scrambler er en overset motorcykel i Danmark. Det vrimler snart med denne skønne maskine, under sydens sol, men i Danmark hvor forbrugerne ofte taler mere om kubik, kåbe, tasker og topfart, er den ikke rigtig blevet et hit endnu, og det undrer.

De rigtige dæk til stilen

Har Ducati endelig opfundet den fejlfrie motorcykel. Gu har de ej. Til motorvej er der blæs på drengen, men hvem gider egentlig også kedelig motorvej på to hjul? Med to på maskinen føles Ducati Scrambler lille, så den udkårne sidder meget tæt på piloten. Måske ok? Og de brutale dæk bider ikke bedst i asfalten, men de ser dælme godt ud. Måske også ok ?

Kære Ducati Scrambler, jeg er dybt forelsket, og er klar over kærlighed gør blind. Måske har du fejl jeg overser, men skidt for jeg elsker dig. Desværre fru Scrambler, prisen på 136.800 kr. er udenfor mit budget. En lidt lavere pris vil få langt flere til totalt at tabe hjertet til dig. Mig selv inklusive.
Kommentarer
Guzze
Guzze 28/4 2017 kl. 8:34
Ducati er verdens bedste motorcykel.
Du skal være logget ind, for at kunne oprette indlæg.
Relateret
Marked
Søg MC mærke