Regnvejr i weekendens løb var skyld i masser af styrt og usædvanlige placeringer
FacebookYoutubeXInstagram Threads
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Jack Miller vinder i Assen

Regnvejr i weekendens løb var skyld i masser af styrt og usædvanlige placeringer
Flemming Truelsen
27/06-2016 kl. 10:41

På grund af store mængder vand på banen blev der efter 15 omgange i søndagens løb flaget af. Efter en pause fra vejrguderne blev det sat i gang igen og færdiggjort med et nyt løb på 14 omgange. Løb 2 blev startet med nye placeringer fra løb et.

Dovizioso, Rossi og Redding startede løbet fra første række og Redding var første mand ind i kurve 1, men kom for sent ind i svinget og satte det hele til igen. Yonny Hernandez var dagens starter der skød afsted fra en 6. plads op bag Dovizioso og Rossi og allerede på 3. omgang gik han i spidsen og fik hurtigt lavet afstand til forfølgerne.

Ducati kørerne viste sig generelt at være stærkt kørende under de svære betingelser og Iannone, der startede sidst pga. straf fra sidste løb hvor han kørte Lorenzo af banen, var også lynhurtigt oppe på en 7. plads. Lorenzo derimod gik det skidt for og han faldt længere og længere tilbage i feltet for til sidst helt at ryge ud af pointene. Usædvanligt for Lorenzo, der ganske vist ikke er nogen superhaj til regnvejr, men som dog altid plejer at vise hæderlige resultater alligevel.

På 9. omgang begynder det igen at regne yderligere og Hernadez giver den mere gas og udbygger sin føring til over 3,5 sek. Men på 12. omgang går det galt og han ryger af banen og Dovizioso bliver den nye fører med Rossi og Petrucci efter sig. På 15. omgang er både Redding og Petrucci forbi Rossi, men kort efter flages løbet af pga. den stærke regn.

I genstarten, en halv time senere, skyder Marquez frem fra en 4. plads og kommer først ind i sving 1. Desværre oversatser han lidt og Dovizioso og Rossi suser indenom igen og kort tid efter er Rossi i føringen. Miller kommer også godt fra start og er hurtigt oppe på en 4. plads og så sker det utænkelige! Rossi der ellers var begyndt at trække fra de andre oversatser og kommer for hurtigt ind i et sving og taber forhjulet. Han ryger ud og kan ikke få gang i Yamahaen igen og det der ellers så ud til at skule være vendepunktet i VM stillingen, er tabt på gulvet og han må tage hjem igen med et stort rundt nul til hans samlede point.

Pludselig er Marquez i føringen og ser ud til at blive dagens vinder. Bagved er Miller dog af en anden mening og han presser benhårdt på og kommer forbi på 5. omgang. Marquez lader klogt nok Miller stikke af og koncentrerer sig om at få kørt flest mulig point hjem.

Miller kører herefter sejren hjem foran Marquez, Scott Redding og Pol Espargaro. Bagefter kommer Andrea Iannone, Hector Barbera og Eugene Laverty. Lorenzo slutter på en 10. plads ud af de 13 cykler der kommer i mål og pga. de mange styrt lykkes det ham faktisk at få kørt nogle point i hus alligevel.

Del med en ven

Skriv et svar

Giver børn en ny start