Ny topledelse i VW kan bringe mere fokus på Ducati
FacebookYoutubeXInstagram Threads
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Godt nyt for Ducati

Tidligere chef for BMW Motorrad skal lede Ducatis moderselskab
Mathias B. Høj
17/04-2018 kl. 09:09

Ducati kan forvente en del mere fokus fra toppen af VW-koncernen i den kommende tid. For det er en dreven motorcyklist der fra April 2018 er bestyrelsesformand for hele VW. Ducati har siden 2012 været en del af VW-gruppen.

Kendere af BMW Motorrad vil måske kunne huske navnet Herbert Diess som manden der formåede at ændre BMW Motorrad fra en lidt træt MC-producent af tunge motorcykler til gamle mænd, til nu at være i fronten af markedet med en bred modelrække, som i høj grad også appellerer til unge. Og det er netop Herber Diess der er ny bestyrelsesformand i VW.

Og jo, det er en myriade af bilmærker at koncentrere sig om, men det må også forventes, at han vil være mere end almindeligt interesseret i Ducati.

I 2003 blev han chef for BMW's motorcykeldivision, hvor bl.a. boxermotorsegmentet blev fornyet og R1200 GS senere kom frem. I 2009 kom BMW med World Superbike serien med S1000R, som tilmed var en firecylindret rækkemotor. Efter flere topstillinger i BMW-koncernen skiftede han i 2015 til VW, men før opstarten dér ville han udleve sin drøm om at køre fra Alaska til Cape Horn i Argentina på MC. Men ak, dieselskandalen brød ud for VW og han måtte trække i arbejdstøjet tidligere end planlagt.

Nu er Herbert Diess så avanceret til bestyrelsesformand i VW. Og selvom der er langt “ned” til Ducati, som ejes af Lamborghini, som ejes af Audi, kan de gode Ducatifolk i Borgo Panigale godt forvente interesse og MC-ekspertise fra toppen.

Del med en ven

Skriv et svar

Giver børn en ny start