Biler Motorcykler Camping Køb og salg Nyheder
Filmstjerne vild med motorcykler
Filmstjerne vild med motorcykler

Filmstjerne vild med motorcykler

Keanu Reeves fortæller om sin passion

 

Lad os bare slå fast at det er for fedt at køre motorcykel.

Uanset om du er typen der høvler knæet i asfalten gennem svingene, holder af at cruise gennem landskabet med fødderne langt fremme på fodhvilerne eller jævnligt pakker cyklen til langtur, så er langt de fleste motorcykelentusiaster klar til en sludder om motorcykler ved enhver tænkelig lejlighed.


Passionerede motorcyklister overalt

Lidenskabelige motorcyklister findes i enhver af planetens afkroge og i alle sociale lag.

Kassedamens historier fra livet som motorcyklist, kan sagtens være mindst lige så spændende som præsidentens.

Ægte motorcykelentusiaster genkendes ofte på deres ivrige gestikuleren og totale indlevelse, når talen falder på motorcykler, og det er mindst lige så interessant - hvis ikke mere - at høre andre passionerede motorcyklisters plapre løs, end selv at få lov til at skvadre om egne oplevelser og erfaringer.


Keanu Reeves er inkarneret motorcyklist

Du kender garanteret den canadiske skuespiller - født i Beirut/Libanon i 1964 - fra blandt andet Matrix filmene.

Vi har i flere produktioner set filmstjernen fræse henover filmlærredet på motorcykel, og selv om Hollywood præsentationerne ofte er præget af klip med mere eller mindre kunstnerisk snyd og bedrag, så er Keanu Reeves faktisk rent privat mere end almindeligt interesseret i motorcykler.


Ved du godt at Keanu Reeves har en del motorcykler i sin personlige garage, at han rent faktisk er involveret i promotion og testkørsel af den amerikanske Arch motorcykel, og at han drømmer om at få lov til at prøve en ægte MotoGP racer??

Se videoen herunder, og bemærk ændringen fra det følelseforladte ansigtsudtryk vi kender fra Matrix filmene, til smil og glimt i øjnene når det handler om motorcykler.



Teknik nørder gennemskuer hurtigt at skuespilleren besidder nogen, men måske ikke den største tekniske indsigt. Men ingen kan betvivle filmstjernens entusiasme når det drejer sig om motorcykler.

Du så i videoen at Keanu Reeves købte en Norton Commando 850 som sin anden motorcykel i 1987, så han falder vel også ind i kategorien "erfaren motorcyklist".

Måske lagde du også mærke til at der holder en Kawa ZX10R til banebrug i garagen?


Fedt nok at have Keanu Reeves på vores banehalvdel, men det aller fedeste i videoen er den måde skuespilleren lever sig 100% ind i emnet.

Læg mærke til smilene, den ivrige gestikuleren, og hvordan han siddende i stolen griber om styret og virtuelt rykker fødderne tilbage på fodhvilerne, når gashåndtaget imaginært vrides bagover. Det her er sgu ikke såkaldt Method Acting... det er vaskeægte entusiasme.


Skuespilleren involveret i motorcykelproduktion

Som du så i videoen, er Keanu Reeves involveret i det californiske firma Arch Motorcycle. hvor skuespilleren ofte er i forgrunden rent marketingsmæssigt.

MagaCin stødte på canadieren ved en pressepræsentation for Arch motorcykler ved motorcykeludstillingen EICMA i 2017, og efterfølgende var Keanu Reeves så venlig at sende en tak til MagaCin for delingen af billeder på sociale medier.


Det er så fedt at køre motorcykel.

Det er videnskabeligt bevist at det er sundt at køre motorcykel, og heldigvis bidrager et øget antal danske motorcyklister i disse år til forbedring af folkesundheden.

MagaCin er i løbende kontakt med danske kørelærere, som fortæller at et stigende antal yngre mennesker får kørekort til mc, så vi bliver flere om at dele en rigtig sund og livgivende interesse.


Og så er det vist skriveri nok for idag, når solen skinner og motorcyklerne står fuldtanket og klar.

Kør fornuftigt, and keep the sticky side down.

Vi ses derude.

Kommentarer
steffend32
steffend32 23/4 2019 kl. 20:53
Vil gerne se video'en med Keanu Reeves på min IPad, men den crasher hele tiden. Efter 5 forsøg gav jeg op. Nogle ideer?
Du skal være logget ind, for at kunne oprette indlæg.
Relateret
Marked
Søg MC mærke