Biler Motorcykler Camping Køb og salg Nyheder
Et spil skak med 300 km/t
Et spil skak med 300 km/t
Et spil skak med 300 km/t
Et spil skak med 300 km/t
Et spil skak med 300 km/t
Et spil skak med 300 km/t
Et spil skak med 300 km/t
Et spil skak med 300 km/t
Et spil skak med 300 km/t
Et spil skak med 300 km/t
Et spil skak med 300 km/t
Et spil skak med 300 km/t

Et spil skak med 300 km/t

MotoGP: Giganternes kamp om VM titlen

 

Weekendens MotoGP løb på Twin Ring Motegi i Japan, udviklede sig til at blive giganternes kamp. Desværre måtte vi under dette løb undvære en af krigerne, nemlig Jorge Lorenzo, som udeblev grundet sin ødelagte fod. 



Løbet:


Andrea Dovizioso holder i pole ved siden af Johan Zarco og Jack Miller. I rækken bag dem har vi Cal Crutchlow, Andrea Iannone og Marc Marquez. Starten går og Andrea Dovizioso kommer flot fra start. Knap så godt går det for Jack Miller som med en noget hoppende start, kommer helt ud af kurs og næsten kolliderer med Johan Zarco. 

Franskmanden må skifte kurs for ikke at blive torpederet og misser derfor sin linje ind i sving 1, bliver tvunget bredt gennem svinget, og falder en del placeringer tilbage.

Marc Marquez får hurtigt kæmpet sig op på 3. pladsen i jagten på VM titlen. Allerede i sving 9 lykkedes det Marquez at rykke op på 2. pladsen, ved at gå inden om Jack Miller.


Efter første omgang er overstået ser stillingen ud som følger: Dovizioso leder gruppen med Marquez i hælene, og bag dem ser vi henholdsvis Miller, Crutchlow, Rossi og Rins. 

Halvvejs gennem 2. omgang bremser Rins sig forbi Rossi og napper 5. pladsen. Der skal dog ikke gå længe før doktoren generobrer sin tidligere placering.


Cal Crutchlow har tydeligvis fundet fidusen. Han sætter hurtigste omgangs tid, bremser sig forbi Jack Miller og placerer sig på 3. pladsen, lige bag Marquez. 

Blot 2 omgange senere trækker Crutchlow et es ud af ærmet og smutter inden om Marquez i sving 7. På samme omgang lægger Rossi sig i Miller's slipstream, laver et block pass ind i sving 11, og lægger sig på 4. pladsen.

Mon Dovizioso, Crutchlow og Rossi forud for løbet har aftalt at give Marquez kamp til stregen?


På omgang 6 og 7 hopper Iannone forbi Rins, og Marquez går forbi Crutchlow.



Valentino Rossi kan ikke holde tempoet og de 2 Suzuki'er med Iannone og Rins på nakken, rotter sig sammen som hyæner i jagt på det italienske bytte foran dem.

Først smutter Iannone inden om Rossi og tager 4. pladsen, hvorefter Rins skubber Rossi ned på 6. pladsen.

På samme omgang styrter Jack Miller fra 7. pladsen i sving 9, og Karel Abraham taber sin cykel i sving 5.


Halvvejs gennem løbet åbner Dovizioso døren for Marquez som takker ja, og indtager førerposition.

Ud af hårnålen giver Marquez sin Repsol Honda alt hvad den kan trække, for ikke at bukke under for Ducati'ens brutale moment hen ad den efterfølgende langside.

Desværre kommer Marquez lidt for meget kul under kedlen ud af svinget og stikker næsen ud på den forkerte side af stregen.



Marquez mister derfor momentum og Dovizioso kan i svinget efter, igen kravle op på 1. pladsen.

Cal Crutchlow hænger godt i på sin 3. plads, hvor han satser på at kunne udnytte flere fejl mellem de to i front.

Med 10 omgange tilbage styrter Iannone fra 4. pladsen i sving 10.


I den sidste del af løbet forholder Marquez sig strategisk passiv, i noget man bedst kan betegne som et spil skak med 300 kilometer i timen. Selv det mindste fejltrin kan koste ham sin 7. VM titel.

Med 4 omgange tilbage går Marquez inden om Dovizioso i sving 9 og tager føringen. Marquez har nu chancen for at kører titlen hjem.

Med Dovizioso som limet til røven på Honda'en i front, giver Marquez sig 100%. 

Hårde indbremsninger, slIngrende bagende og så på gassen igen!


I forsøget på at hænge på opgiver Dovizioso's Ducati. Forhjulet slipper i sving 10, Dovizioso ryger en tur i gruset og forærer verdensmesterskabet til Marquez.



Fra pitten bliver der til Marquez signaleret, at Dovizioso er styrtet og tempoet derfor gerne må sænkes en smule. Marquez ryster lettet på hovedet da det eneste han nu skal, er at køre i mål uden at falde af sin motorcykel.


Marquez bliver kronet MotoGP verdensmester 2018, Crutchlow kommer ind på en flot 2. plads efterfulgt af Rins, Rossi, Bautista og Zarco.


Kommentarer
Du skal være logget ind, for at kunne oprette indlæg.
Relateret
Marked
Søg MC mærke