Er kloden klar til Ninja H2? 250 hk 2014 Kawasaki
FacebookYoutubeXInstagram Threads
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Er kloden klar til Ninja H2?

Bliver nyheden for vild og voldsom?
Tommy Rønn
12/09-2014 kl. 12:00

Når Kawasaki Ninja H2 rammer klodens trafik, ligger Kawasaki op til at denne maskine bliver helt ekstraordinær vild og voldsom. Mange taler om 250 hk og 150 Nm. En så voldsom effekt bliver produceret af en firebenet rækkemotor med kompressor.

Så voldsom en ydelse i en let sportsmotorcykel, kommer til at betyde præstationer vi ikke tidligere har set på to hjul. 

Tidligere var gentlemans-aftalen producenterne imellem, at 300 km/t måtte være rigelig, og alt over dette burde ingen konstruere. Faktisk ville BMW ikke producere maskiner med mere end 100 hk få år tilbage. 

Lidt sjovt med denne holdning fra BMW, da netop BMW blev producenten der brød den ægte 300 km/t grænse med deres S1000RR.

For at skjule tidens vilde hastigheder, er alle moderne speedometre blokeret ved 299 km/t. Sjovt i praksis, når en hurtig motorcykel rammer 299 km/t på måleren, mens man hører den stadig accelererer, men uret bliver urokkeligt på 299.

Nu kommer Kawasaki altså med noget de ligger op til bliver rigtig vild og brutalt hurtig. Men spørgsmålet er om så voldsom en ydelse er noget vi har brug for. De 309 km/t en BMW S1000RR magter er en hastighed vi føler er voldsom, og alt rigelig, ja faktisk skræmmende de gange vi har prøvet det.

Kender vi os selv ret, og det tror vi vi gør, så bliver nyheden alligevel testet til grænsen, også hvis uret viser 350 km/t. Om dette er forsvarligt er en anden sag.

Hvad mener du? Har vi brug for hastigheder hurtigere end de 310 km/t på to hjul?

Del med en ven

0 personer snakker om “Er kloden klar til Ninja H2?

  1. Kan f…. Ikke se det er nødvendigt, 200 km/t må være alt rigeligt, derudover er det nede ved 100 km/t alt det sjove ved mc kørsel er, nemlig leg i sving med knæ i asfalten:-)) kan ikke se at alt det kraft overskud kan bruges til andet end BB= Banebrug / blær..

  2. Nej, jeg ser heller ingen grund til at køre hurtigere end 200 km/t, andet end for bare at prøve det. Desuden, uden en hel masse elektroniske hjælpemidler kan ingen af os dødelige mennesker få 250 hk i asfalten uden røg, forhjulsløft, og i sidste ende risikoen for en seriøs ulykke. Eller 200 hk for den sags skyld.. Jeg mener at 100-130 hk er ALT rigeligt til at have det sjovt, og samtidig have en mc med brugbare kræfter på en ferietur. Og bare lige for at sætte det hele i perspektiv: selv hvis vægten lander på 220-225 kg (pga en kompressor alligevel vil veje en del), vil denne mc komme til at have et vægt/effekt forhold på over det dobbelte af en Bugatti Veyron (1,11 hk/kg mod 0,52 hk/kg). For at sætte et andet perspektiv på, vil det svare til en Ford Fiesta med over 1.200 heste…

    Alt i alt mener jeg at dette er det rene vanvid – men hver sin smag 😉

  3. Haha det er det samme hvergang Kawasaki udvikler noget nyt, kan huske den samme diskussion da gpz 900r kom på gaden og igen med zzr1100 og zx12r… Heldigvis lytter KHI ikke til folk der burde melde sig ind i en mormon-klan, men bliver ved med at presse grænserne :o) Jeg personligt kan ikke vente med at se hvor hurtigt bæstet er :o)

  4. Vi kunne i princippet nøjes med en 2CV. Den kan køre 80 km/t (ned ad bakke og i medvind) og kan transportere dig fra A til B. Men come on… Hvad er det i sjove i det? Hver sin smag. Det er da fantastisk, at grænserne hele tiden presses. Er man uenig kan man købe en chopper, cruiser eller hvad man er til. Jeg kan ikke vente med at se og høre mere om H2!

  5. Vi husker måske Ghostrider videoerne ? Der ser vi en Hayabusha overhale en GSX R som kører 300 km/t, overhalingen foregår vel at mærke på baghjulet! Der er hægtet så meget turbo på førstnævnte, at der ikke er plads til kåben, og den har angiveligt 450 hk…man kan sagtens hive effekt ud af en motor, men at skabe en harmonisk enhed der er sjov at køre på hele tiden uanset kørestil er en anden snak.

  6. Har vi brug for….? Nej, det har ingen brug for… der er ikke et reelt behov, men mange vil have en alligevel… 🙂

  7. Det altid godt med mange hk når man køre ned af den tyske motorvej hvor der stadig er fri fart. Troede at Kawa ville montere kompressor på zzr 1400 da det er en meget stabil cykel ved 300 km/t nu blev det en ræser, men GP cyklerne ser jo også stabile ud ved 350 km/t dog uden bagage. ps er 50 år og har nu kørt 70.000 km på min zzr 1400 der blev målt til 208 hk på hjulet her til Als træf

  8. Jeg har været Falck/Ambulancemand i 34 år og har oplevet en del MC – uheld. Min egen Mc er en Honda Deauville med 56 hk. Rigeligt til at slå sig ihjel – men jeg lever endnu. Tænk jer nu lidt om – jer der ikke kan få hk. nok. I har vel alle familier !!

  9. Jeg tænker det bliver spændende at se hvordan den går med hensyn til til benzinforbrug, og ikke mindst hvordan kræfterne bliver leveret.

    Samt turbo på mindre maskiner. Nogen som sagde 600cc med 200 hk?

  10. Nytænkning fra Japan, ja tak. Hvis ikke kan beherske sig, skal man ikke køre Mc. Lettere mc, mere power må være sagen.

Skriv et svar

Giver børn en ny start