Første el-motorcykel fra Harley-Davidson spottet
FacebookYoutubeXInstagram Threads
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Elektrisk Harley-Davidson – Opdateret m. video

Første el-motorcykel fra Harley-Davidson spottet
Tommy Rønn
17/06-2014 kl. 14:30

I forbindelse med filmoptagelser til Age Of Ultron i Soul i Syd Korea er Scarlet Johansson set kørende på en elektrisk Harley-Davidson.

Køb Harley-Davidson her.

Normalt betyder spottede motorcykler i forbindelse med filmoptagelser ikke nødvendigvis at producenten har en sådan model i deres pipeline, men denne motorcykel tyder på Harley-Davidson faktisk har en kommende produktions el-maskine undevejs.

Både forgaffel og bremsere er standard Harley-Davidson produkter. Reflekser på forgaffel er lovpligtige i USA, men ikke i Syd Korea, hvorfor denne maskine ligner noget der er produktionsklar. Maskinen på billedet er så gennemført hele vejen igennem, så det vil være skørt af Harley-Davidson ikke at levere den til kunderne.

Specielt i disse tider hvor Harley-Davidson oplever store problemer med at indregistrere deres modeller i forurenings-restriktive Californien, vil en el-maskine være et kærkomment produkt for HD. 

Spændende om også Harley-Davidson nu vil være moderne.

Del med en ven

0 personer snakker om “Elektrisk Harley-Davidson – Opdateret m. video

  1. Den er fed. Skynd sig at få den i produktion inden der kommer afgift på el-drift i DK… så bliver den sikkert til at betale for folk med almindelige indtægter 🙂

  2. Hun ser da temmelig misfornøjet ud. Og hun er lovlig undskyldt.

    El er helt sikkert fremtiden – men noget kedeligt uden lyd.

  3. HOLD NU OP MED ALT DET EL-BAVL. Så længe der ikke – mig bekendt – findes en batteri teknologi som gør at elkøretøjer ikke kan bruges til andet end at køre hen til bageren på hjørnet søndag morgen efter rundstykker og hjem igen, er det IKKE noget brugbart alternativ for den almindelige forbruger.
    Den tekniske udvikling kommer fra – og har altid gjort det – fra racerbanerne f.eks F1 og Le Mans.
    Vi har lige siddet en hel weekend og set hybrid teknologien på Le Mans bilerne, og i F1 eksperimenteres der også med hybrid. Så lige nu er det den vej vinden blæser.
    Den dag hvor vinderbilen har kørt 24 timer i Le Mans på REN el-teknologi og F1 verdensmesteren også har kørt i en REN elbil, SÅ kan vi begynde at snakke om elbiler og elmc'er der kan bruges til noget, og ikke et sekund før.

  4. ^ I modsætning til med biler er vi jo mange der kun bruger motorcyklen (den ene) til at køre på arbejde, i biffen og efter en is. Her vil batterier være ok, og sjovt at prøve teknologien.
    Hvad angår biler er jeg grundlæggende helt enig.
    Motorsportsreferencen er ikke så brugbar fordi den teknologi der bliver brugt i både LeMans og F1 er dikteret af reglementet. Vi får en fuld-elektrisk deltagelse den dag reglementet kræver det.

  5. Der er helt sikkert et marked for det, men for tekniknørder er det nok ret uinteressant

  6. @G.S. –> Nu er det jo en smagssag, men jeg vil mene at lige præcist MC'er er oplagte som elkøretøjer. Jeg vil tro at langt de fleste mc'ister her i landet bruger deres mc som legetøj til aftenturen, eller en hyggetur søndag på max 100 km. Dertil rækker nutidens batteriteknologi rigeligt.

    Desuden vil pendlere også snildt kunne anvende en batteridrevet MC, da den kan lade op derhjemme og på arbejdspladsen.

    Og glem alt om sammenligninger med en bovlam Ellert – Den Zero SR som Jens Winther begynder at importere har et moment på 148 NM ved 0 o/min! Det vil altså sige et moment der svarer til en normal personbil på en motard. Den skal nok kunne komme ud af starthullerne!

    Givet, de vil ikke egne sig som langturs-mc rent praktisk, men min ideelle garage vil indeholde en Zero til hyggeture, om en touring-ged til ferien sydpå.

    Men dette er jo bare min mening 🙂

  7. Billedet af damen med det stormsuste hår og Bat-bælte er taget godt tre sekunder efter at der ikke var mere forlængerledning tilbage.

  8. Den er meget federe en deres benzin maskiner… så slipper man for at de lige pludselig smider olien som Harley jo har for vane(også de sprit nye).

Skriv et svar

Giver børn en ny start